Advokaten 1 - Nye kredse skal sikre bånd til baglandet

Print Print
29-01-2008
Advokatrådet lægger op til, at nye, større kredse skal sikre en stærk kontakt til alle advokater og de lokale byretter.

Af Mads Bundgaard Larsen, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

Med lov nr. 520 ligger det fast, at advokatkredsene består. Retsplejeloven tillægger nemlig fortsat advokatkredsene specifikke opgaver. Men derudover overlader retsplejeloven det i vidt omfang til Advokatsamfundet selv at definere kredsenes opgaver i vedtægten.
Advokatrådet har i løbet af efteråret 2007 lagt sig fast på den linje om advokatkredsenes fremtid, som Advokatrådet vil forelægge på et ekstraordinært advokatmøde om vedtægtsrevision i 2008.
På baggrund af lov nr. 520 og Advokatrådets drøftelser opregnes i det følgende de hovedopgaver, som advokatkredsene har og kan forventes at få, hvis Advokatmødet følger Advokatrådets forslag.

Kredse som valgforum
I dag vælges advokaterne til Advokatrådet og Advokatnævnet lokalt blandt advokaterne i de 11 advokatkredse. Med undtagelse af Advokatrådets formand, der vælges på et advokatmøde for alle landets advokater. Advokatrådet ønsker at fastholde de lokale valg af to årsager. For det første af hensyn til den lokale forankring. Og for det andet fordi lokale valg er bedst egnet til at sikre valg af de advokater, der i deres daglige virke er kendt for de personlige egenskaber, der er af særlig betydning i det kollegiale arbejde. Samtidig vil Advokatrådet dog foreslå, at landet inddeles i større advokatkredse end i dag. Forslaget om større advokatkredse er båret af hensynet til på den ene side at bevare den lokale forankring og på den anden side hensynet til, at advokatkredsenes størrelse skal passe til deres nye opgaver.

Bistand til nævnet
Før den 1. januar 2008 havde advokatkredsenes bestyrelser til opgave at afgøre klager over advokaters salærer i første instans. Og i sager, hvor der klages over advokaters adfærd, afgav den lokale kredsbestyrelse en indstilling om sagen til Advokatnævnet, der så traf den endelige afgørelse. Fremover er det Advokatnævnet, der afgør alle sager om klager mod advokater. Men Folketinget har lagt vægt på, at Advokatnævnet fortsat skal kunne indhente en udtalelse om sagen fra den lokale kredsbestyrelse. Derfor følger det af den nye formulering af retsplejelovens § 144, stk. 3, at Advokatnævnet ved forberedelsen af alle typer sager kan indhente en udtalelse om sagen fra kredsbestyrelsen. Det hører således under Advokatnævnets kompetence at fastlægge, i hvilket omfang kredsbestyrelserne skal inddrages i klagesagerne fremover. Forventningen er den, at kredsbestyrelserne vil blive inddraget i to typer sager. Det drejer sig for det første om sager af mere principiel karakter, hvor nævnet kan vælge at inddrage ikke bare én, men flere advokatkredse af hensyn til den lokale forankring af vigtig nævnspraksis. For det andet forventes kredsbestyrelserne inddraget i de sager, hvor praktisk kendskab til drift af advokatvirksomhed har særlig betydning. Samlet set forventes kredsbestyrelserne således at skulle deltage i et mindre antal sager end i dag, men til gengæld vil der være tale om sager af større betydning. Lov nr. 520 har ikke ændret på, at kredsbestyrelsen i alle sager, hvor den bistår Advokatnævnet, ud over de valgte advokater består af en offentlighedsrepræsentant udpeget af justitsministeren.

Kollegiale samtaler
Med lov nr. 520 er der nu indført regler om den kollegiale samtale, som er omtalt i en særskilt artikel. I forhold til kredsbestyrelserne viser de nye regler, at Folketinget ligesom Advokatrådet lægger vægt på kredsbestyrelserne og deres lokalkendskab ved løsning af en af Advokatrådets kerneopgaver, nemlig den uafhængige kvalitetssikring af advokatydelsen.

Kontakt til retten
Samtidig med en udvidelse af advokatkredsene har Advokatrådet ønsket at styrke kontakten og samarbejdet mellem den enkelte retskreds og retskredsens advokater. På den baggrund vil Advokatrådet foreslå, at kredsbestyrelserne vælger en lokal repræsentant fra hver enkelt retskreds i advokatkredsen. Den lokale repræsentant får til opgave at stå for kontakten mellem retskredsens advokater og den pågældende byret. I den forbindelse skal den lokale repræsentant hvert år afholde et lokalmøde, hvor retskredsens advokater samles for at drøfte aktuelle anliggender i retskredsen inden for Advokatsamfundets formål.

Sikrer kontakt til bagland
Advokatsamfundets lokale forankring understøtter, at Advokatrådet og Advokatnævnet kan løse deres opgaver på basis af en bred adgang til baglandet. Samtidig understøtter den lokale struktur udbredelsen af informationer fra råd og nævn til alle landets advokater. Med henblik på at styrke denne kontakt mellem Advokatrådet, advokatmedlemmerne af Advokatnævnet og advokaterne i baglandet vil Advokatrådet foreslå, at der én gang om året afholdes en fælles samling. På denne fælles samling skal kredsbestyrelserne (inklusive de lokale repræsentanter) mødes med Advokatrådet og advokatmedlemmerne af Advokatnævnet for i fællesskab at drøfte udviklingen i rådets, nævnets og kredsenes arbejde.