Advokaten 1 - Leder - Nye tider

Print Print
29-01-2008
Kære læser. Det nummer af Advokaten, du sidder med i hånden nu, er koncentreret om at informere dig om de mange ændringer af vores regler, som trådte i kraft den 1. januar 2008. De ændringer i retsplejeloven, som blev vedtaget i juni, har skullet udmøntes i en lang række bekendtgørelser. Vi har haft et halvt år i tæt samarbejde med Justitsministeriet til at få skabt nye regler, som skal undergives ikke alene en juridisk, men også en politisk behandling både i Advokatsamfundet og i ministeriet. Vi nåede det og kan være tilfredse med resultatet.
Mange af de nye regler vil nok blive modtaget med glæde af stort set alle advokater. Det gælder f.eks. de ændrede regler om advokatselskaber, som nu åbner mulighed for anvendelsen af både holdingselskaber og partnerselskaber og for, at et advokatselskab kan omdannes til andet formål, når dette er hensigtsmæssigt.
Andre regler vil blive mødt med større skepsis af advokaterne. Der er måske en og anden advokat, som ikke umiddelbart vil bryde sig om at blive tvunget til at underkaste sig en løbende efteruddannelse.
De nye advokatregler skal afbalancere en række forskellige hensyn. Der er hensynet til den fri konkurrence, som skal sikre kunderne, at ydelsen produceres så effektivt og så billigt som muligt. Der er hensynet til borgernes retssikkerhed, og der er hensynet til retsplejen. Mange af de interesser, der har skullet tilgodeses i skabelsen af de nye advokatregler, ville langt fra altid føre til samme resultat, hvis de var enerådende. Mange af de nye regler er derfor udtryk for en delikat balance mellem flere til dels modstående hensyn. Man må imidlertid som advokat altid have i baghovedet, at det, der bærer advokatreguleringen, er hensynet til klienten og det omgivende samfund og aldrig hensynet til egen indtjening. Advokatprofessionen er nok et liberalt erhverv, men det er mere end det. Advokatens særlige stilling i et demokratisk retssamfund har ikke blot i Danmark, men i alle de samfund, vi ønsker at sammenligne os med, ført til, at advokatreguleringen afviger markant fra reguleringen af andre liberale erhverv.
Det udgangspunkt hindrer imidlertid ikke, at mange af de regler, som er indført af hensyn til klienterne og samfundet – f.eks. tavshedspligt, regler om uafhængighed, forebyggelse af interessekonflikter mv. – også er i advokaternes interesse. Det er jo netop selve reguleringen og det værdigrundlag, den bygger på, som adskiller advokaten fra alle mulige andre kompetente juridiske rådgivere i markedet. Ja, man kan ligefrem mene, at den nimbus af tillid, der knytter sig til advokattitlen, er den afgørende markedsføringsparameter for advokatprofessionen.
Den tillid, der skal være knyttet til advokattitlen, kommer imidlertid ikke af sig selv ej heller af nok så mange regler.
Tilliden skal bygges op og skal baseres på, at det omgivende samfund oplever, at både den enkelte advokat og advokaternes selvstyrende og uafhængige advokatsamfund står vagt om de værdier, der knytter sig til advokattitlen.
Det indebærer, at vi altid må kunne stå på mål for den måde, vi varetager vores opgaver på. Vi skal kunne dokumentere, at vi har et velfungerende tilsyn, som forebygger, at der opstår problemer, og som griber effektivt og hurtigt ind, når der er behov for det.
Vores behandling af publikum, som henvender sig til Advokatsamfundet, skal være af samme kvalitet som gode advokater gerne vil levere til deres klienter. Det gælder, hvad enten “publikum” er en klient, der vil klage, en advokat, der søger vejledning om forståelsen af en regel eller oplysning om nævnspraksis, eller en fuldmægtig som har spørgsmål om uddannelsen.

Vi har med årsskiftet fået en række nye og meget ressourcekrævende opgaver med tilrettelæggelse af retssagsprøven, tilsyn med obligatorisk efteruddannelse, tilsyn med de nye selskabsretlige regler, hjælp til borgerne med fuldbyrdelse af nævnsafgørelser mv. Samtidig skal de opgaver, vi hele tiden har løst, tilføres nye ressourcer, fordi der er et krav om mere effektiv og hurtig sagsbehandling. Det gælder i særlig grad for klagesagsbehandlingen, hvor vi har iværksat et lean-projekt for at sikre en optimal udnyttelse af sekretariatets kompetencer.
Ressourcerne til alle de nye opgaver er tænkt ind i budgetterne for 2008/2009, og der er også her taget højde for, at vi fortsat forventes at deltage aktivt i lovgivningsprocessen og den retspolitiske debat.
I dette nummer af Advokaten kan du selv danne dig et indtryk af de mange og komplekse opgaver, Advokatsamfundet fortsat skal løse.
Det er spændende og vigtige opgaver, hvis løsning er i alle advokaters interesser, uanset hvorledes man i øvrigt har organiseret sig, og det er netop derfor, at disse opgaver er placeret i det advokatsamfund, som rummer alle advokater.