Advokaten 1 - Kommende advokater skal i moderne mesterlære

Print Print
29-01-2008
Mere professionelle advokater, som er mere bevidste om branchens særlige kendetegn og krav – det er målet for den nye advokatuddannelse, fortæller Advokatrådets Pernille Backhausen.

Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet

Det bliver en meget moderne udgave af mesterlæren, der fremover venter kommende advokater i den nye advokatuddannelse.
Væk med den høje grad af specialisering som prægede den gamle uddannelse. Ind er kommet et større fokus på det, man kunne kalde advokaternes kerneværdier, eller brand.
For i en tid med mere konkurrence, liberalisering af markeder, der har været forbeholdt advokaterne, og større krav til at kunne kommunikere egne værdier og fortrin, så har udvalget bag den nye advokatuddannelse lagt vægt på at styrke de nye advokaters særkende som advokater.
- Jeg tror, man må erkende, at fuldmægtigenes hverdag i dag er så forskellig, at det ikke giver mening at lade folk følge det samme specialistniveau. Det, der bliver undervist i nu, kommer til at give et større branchepræg på den måde, at det, der undervises i, vil være det, der adskiller os fra alle andre brancher, siger Pernille Backhausen.
Hun er for Advokatrådet tovholder i arbejdet med at forny advokaternes uddannelse. Udvalget har en pædagogisk konsulent inddraget i arbejdet og ladet sig inspirere af, hvordan undervisningen i dag planlægges på universiteterne. Og udvalget har indhentet erfaringer fra både store og små advokatkontorer.
Og – til stor fortrydelse for nogle advokater – er den gamle mesterlære ikke på vej ind igen:
- Det, som nogle synes ville være fantastisk, er mesterlæren, hvor du er meget tæt på din principal. Der må man sige, at mesterlæren giver mere mening, når du arbejder for en principal i et åbent miljø. Men måden at arbejde på, med specialerne, der kræver et højt niveau, og hastigheden – det at der nu bliver sendt mails, som klienterne forventer svar på inden for kort tid, og måden, advokatvirksomhederne er opbygget på, gør, at det er vanskeligt at holde fast i mesterlæren, siger Pernille Backhausen.

Professionelle, etiske rådgivere
Men hvad er det så, der er blevet sorteret fra – og valgt til – i uddannelse for kommende advokater?
Pernille Backhausen begynder med at fortælle lidt om den udvikling, advokatuddannelsen har været igennem.
Tidligere havde uddannelsen forskellige faglige områder inde, som alle fuldmægtige skulle undervises i. Så blev det ændret til, at en høj grad af specialisering blev fastholdt, men at kursisterne kunne vælge imellem de forskellige områder.
- Det man gør nu, er i virkeligheden at skrælle alle de faglige områder af svarende til, at man kun ser på advokatens rolle og færdigheder. Det er i virkeligheden en form for udvidet grunduddannelse, siger Pernille Backhausen.
I den sammenhæng er det også vigtigt at huske på, at der sideløbende med den nye advokatuddannelse også indføres en obligatorisk pligt til efteruddannelse for alle advokater, hvor netop specialiseringen inden for et fagområde kan være i højsædet.
Når de mere specialiserede fagområder ryger ud af advokatuddannelsen, giver det mulighed for at styrke andre sider af uddannelsen:
- Det giver mulighed for, at vi får flere kursusdage til rådighed til de grundlæggende færdigheder. Det gør, at vi kan dvæle mere ved f.eks. retssagsbehandling og ved advokatetik end før. Det er for mig at se helt rigtigt, siger Backhausen.
Netop det fokus er der brug for, fordi advokaternes traditionelle forretningsområde bliver presset af andre brancher, mener hun:
- Det at man har et advokatetisk regelsæt, som går ud på, præcis hvordan du håndterer din klients sag, adskiller os fra f.eks. konsulenter, som kan rådgive om det samme, men som slet ikke har underlagt sig det samme ret hårde regelsæt. Og selv om der er slækket på det, så er der stadig et møderetsmonopol i retten, og det er også noget af det, der adskiller os fra andre, forklarer Pernille Backhausen.

Personlig udvikling
En rød tråd i den nye uddannelse bliver også, at undervisningen i høj grad vil ske på selve kurset og ikke bare kan læses derhjemme ved at læse fra side ét til 3.000.
De advokatfuldmægtige, der komme på advokatuddannelsen er allerede begunstiget med et ret højt fagligt niveau, mener Advokatrådets repræsentant i arbejdsgruppen. Derfor er der ikke brug for en fortsættelse af den teoretiske undervisning på universitetet. Der er mere brug for at få advokaternes håndværk ind under huden på de nye, mener Pernille Backhausen:
- Det, man skal kunne der, er, at tilegne sig viden og i praksis få prøvet noget af det, der kan være vanskeligt: At bruge sig selv kreativt, og at vide, hvornår det at tænke kreativt er i strid med de regler, der gælder. Det håndværk er der skrevet meget lidt om. Og det er vanskeligt at tilegne sig det, uden at prøve det i praksis, siger hun.
Der vil stadig være håndfaste krav til, hvad den fuldmægtige skal opnå af viden undervejs i uddannelsen – inklusiv et pensum, der skal læses.
- Det, vi håber på, er, at man ud over det, der skal testes til eksamen, også får lagt en grobund for det, der skal professionalisere branchen. Målsætningen er også, til en vis grad, at personlighedsudvikle dem, der deltager. Og ikke kun, at du kan læse dig til det. Måden vi griber det an på, vil gøre det vanskeligt kun at tilegne dig det via det, du læser. Der vil være en væsentlig del af læringen, som foregår på kurserne, fortæller Pernille Backhausen.