Advokaten 1 - Historien om advokaternes skytsengel

Print Print
29-01-2008
Hvordan er én af de mest besynderlige skikkelser fra den græske mytologi havnet som logo for advokaterne? Når nu det egentlig havde været mere oplagt med hendes far.

Af Peter Borberg, mag.art. & journalist

Du møder hende på stort set hver anden side i det blad, du sidder med i hånden. Den græske gudinde Pallas Athene har siden 1960 fungeret som et diskret placeret logo – om end i forskellige afbildninger – for Advokatsamfundet. Historien om Pallas Athene er ikke mindst historien om, hvad eftertiden har gjort hende til. At netop Pallas Athene skulle blive symbol for love og advokater synes i udgangspunktet langtfra indlysende.
- Umiddelbart dækker Pallas Athenes område ikke retfærdighed eller domsafsigelser. Pallas Athene er først og fremmest kendt som visdommens og håndværkets gudinde. Retfærdighedsbegrebet og domsafsigelserne er nærmere knyttet til hendes far, nemlig den græske gud Zeus, siger Christian Høgel, adjunkt ved Center for Klassiske studier ved Syddansk Universitet i Odense. Han tilføjer med et smil:
- Jeg tænker, at der har været tale om et bevidst fravalg, når det ikke blev Zeus, som blev logo for Advokatsamfundet – der er lidt for meget Vorherre over Zeus. Derudover er han en dommertype, som bryder med en masse moralske foranstaltninger. Zeus er i hvert fald ikke retfærdighedens fornemmeste repræsentant. Her er hans datter Pallas Athene mere ren, siger Christian Høgel.
- Hun er en underlig, sammensat figur. Pallas Athene er halvt mandlig, og hun optræder ofte i fuld rustning. Hun er samtidig ugift og uden børn. Derudover indeholder Pallas Athene en form for uskyldighed, som er kendetegnet ved, at hun ikke indgår i forskellige relationers interesser eller intriger.
Christian Høgel, der især forsker inden for antik og byzantinsk litteratur og idéhistorie, fremhæver Pallas Athene som en af de mest ejendommelige skikkelser i det græske galleri af guder. Ikke mindst på grund af hendes bizarre herkomst:
- Historien om Pallas Athenes fødsel handler om, at hendes far – igen – har været sammen med en kvinde, han ikke er gift med. Zeus, der får børn med alle mulige, er denne gang sammen med Themis, som er forstandens gudinde. Hun er samtidig gudinde for det, der gælder som vedtægt i samfundet – for “lov og ret”.
Og det går ikke udramatisk for sig, da Pallas Athene bliver født:
- Zeus frygter, at Themis skal føde ham et barn, der er klogere, end han selv er. Fordi Zeus dermed risikerer, at barnet kan vippe ham af tronen. Derfor sluger han Themis – måske for at blive klogere selv – hvilket betyder, at barnet fødes i ham. Zeus’ hoved kløves med en økse, og ud ad hans pande springer Pallas Athene.
Det er ofte myten om Themis – og altså forbindelsen til “lov og ret” – der binder Pallas Athene sammen med love og advokater. Men faktisk findes der en anden myte, som langt tydeligere giver Pallas Athene et juridisk tilsnit.
Myten er kort fortalt denne: I Aischylos’ tragedie-trilogi “Orestien” berettes om krigsherren Agamemnon, der vender hjem til Mykene, hvor han myrdes af sin hustru, fordi han har dræbt deres datter. Sønnen Orestes hævner drabet på befaling fra guderne, og slår moderen ihjel. Han må efterfølgende flygte fra nogle onde hævngudinder, som driver ham til Athen. Her bliver Orestes ført for et dommerkollegium, der tager sagen op. Da dommerstemmerne tælles sammen, er resultatet fifty-fifty. Orestes er hverken frikendt eller dømt. Her træder gudinden Pallas Athene ind som den sidste afgørende stemme, der siger “frikend”. På den måde sættes der en stopper for blodhævnen, og i stedet indføres et egentligt retsstatsprincip.
- Det er en speciel scene, for det er så vidt vides den eneste gang, Pallas Athene optræder som dommer, siger Christian Høgel, der mener, at moralen i historien blandt andet handler om at fortælle, at retssager kan løses i Athen.
Pallas Athene bliver skytsgudinde for Athen – kendt som demokratiets vugge og som det første samfund, hvor alle borgere kunne føre retssager.