Advokaten 1 - Et tilbud du ikke kan afslå

Print Print
21-01-2008
Hvordan moderniserer man en ordning, som minder om Middelalderens laug, hvor kolleger holder hinanden i ørerne? Her fortæller Advokatrådets Henrik Høpner om den kollegiale samtale og det skærpede tilsyn.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Lad os for et øjeblik begynde et helt andet sted og tage en rejse tilbage i tiden.
Til skomagerlauget i York, England, Herrens år 1400.
Lad os forestille os en skomager, som var blevet drikfældig og begyndt at slå ud efter lærlingene og jage kunderne ud, hvis de kom for at klage over støvlerne eller skoene, som efterhånden var produceret af en dårlig kvalitet læder, eller når syningerne gik op.
Denne skomager ville i løbet af kort tid få besøg af to laugsbrødre, som, når forretningen var ved at lukke, lige så stille ville melde deres ankomst, og bede om en kort snak.
Var konen begyndt at rende med andre mænd? Havde skomageren mistet et af sine børn. Eller var Djævelen bare gået i ham, så han havde brug for gejstlig støtte?
Hvis skomageren var genstridig og nægtede at tage imod råd fra de to laugsbrødre, så ville han venligt få at vide, at han risikerede at blive smidt ud af lauget. Det ville true skomageren på hans levebrød. Og fortsatte han med at drive sin forretning på den måde, var det måske den bistre foged, ikke laugsbrødrene, der dukkede op næste gang.
Lad os rejse tilbage til nutiden. Her sidder Henrik Høpner på sit kontor i Lyngby og forsøger at forklare, hvordan danske advokater med et lignende system har taget hånd om hinanden:
- Der har tidligere været en form for, skal vi kalde det kollegialt netværk, hvor man tog hånd om hinanden, hvis man opdagede, at tingene ikke rigtig fungerede. Man fik måske nogle henvendelser fra utilfredse klienter, der ikke kunne forstå, at de ikke hørte noget. Og det kunne ske, at den lokale dommer tog fat i en af de garvede advokater og sagde, der var et eller andet galt ovre hos den og den, for tingene fungerede ikke, som de plejede at gøre.
Det system har fungeret godt, mener Henrik Høpner, der har været formand for Advokatrådets arbejdsgruppe om de nye regler. Men hvorfor overhovedet skifte den gamle ordning ud, hvis den var god? Forklaring følger herunder.

Kollegial visdom
En del af forklaringen på moderniseringen skal ganske enkelt findes i den udvikling, der er sket inden for domstolene:
- I gamle dage havde vi ordinær ret, hvor vi mødtes en gang om ugen i den lokale ret. Så blev sagerne forligt, og man fik udvekslet lidt kollegial visdom. Men med den skriftlige forberedelse er det gået tabt. Det er ærgerligt, siger Henrik Høpner. Han understreger samtidig, at indførelsen af den skriftlige forberedelse i andre henseender er helt fornuftig.
Det nye system, der indfører såkaldt kollegiale samtaler og skærpede tilsyn, tjener i bund og grund samme formål som i Middelalderen:
- Det skader alle advokater, hvis der er en, der ikke får ekspederet tingene ordentligt. Det falder tilbage på os alle sammen, siger Henrik Høpner.
Netop den tankegang har været grunden til, at advokater fra tid til anden har ydet en form for frivillig, kollegial assistance. Henrik Høpner har selv været inde og “dække af” for en kollega “og sørge for at få ryddet pænt op”, som han selv udtrykker det.
Alligevel har det gamle system trængt til et eftersyn, mener han:
- Det fungerede godt, fordi man selv – hvis man var i søgelyset – accepterede at være med. Ingen kunne tvinges til at være med. Nu får vi reglerne strammet lidt op. Det får et formelt, og måske mere reelt, præg. Det får en konsekvens, hvis man ikke deltager. Jeg håber, det kan fungere i en positiv ånd, men der er den snert af alvor i det, at manglende deltagelse kan være i strid med god advokatskik, siger han.
Tidligere har man kritiseret politiet for at behandle klager over sig selv. Er det ikke det samme, advokaterne gør?
- Det her system ændrer ikke ved, at man som borger fortsat kan klage til Advokatnævnet. Det her er en mulighed, ikke for at dunke en kollega oven i hovedet, men en mulighed for at fange nogle ting på et tidligere tidspunkt til gavn for kunderne, retterne og den enkelte advokat.

Samtale med hjælp
Og hvad sker der så konkret, når en advokat har brug for en kollegial samtale?
For det første skal det komme enten en kredsbestyrelse eller Advokatrådet for øre, at der er et potentielt problem. Det kan være nabo-advokaten, som får en fornemmelse af, at tingene er ved at køre af sporet. Et eksempel kunne være personaleflugt fra kontoret. Eller det kan være et dødsfald i familien, som påvirker en advokat meget, og som får konsekvenser for forretningen.
Er det andre advokater, der sladrer til Advokatrådet?
- Det er information via retten eller fra andre. Eller en stribe telefoniske henvendelser. Eller i en kreds, hvor man siger: Det er da underligt med Olsen. Han har altid været fornuftig, men nu…, siger Henrik Høpner. Konkret betyder det, at kredsene skal være mere vågne i forhold til sager, der kan opstå. I sidste ende vil det altid være Advokatrådet, som beslutter at indkalde til en kollegial samtale. Og her vil de henvendelser, der måtte komme om en advokat, altid blive undersøgt nøje.
Skal der tages en samtale, så vil det typisk foregå ved, at mindst to advokater fra en anden kreds kommer på besøg hos den pågældende advokat, måske bistået af en repræsentant fra Advokatsamfundet for at sikre en ensartethed i de kollegiale samtaler. De advokater, der kommer på besøg, er fra en anden kreds for at undgå f.eks. beskyldninger om inhabilitet.
- Der kommer så disse kolleger og siger: Vi vil godt lige tage temperaturen, vi har fået de og de henvendelser. Hvad er forklaringen? Så prøver man at finde frem til, om der er noget forkert, fortæller Henrik Høpner.
Uanset om kredsenes udsendte finder noget kritisabelt eller ej, skal der på baggrund af samtalerne udarbejdes en rapport om sagen. Rapporten skal bl.a. indeholde svar på spørgsmålet om en eventuel revisorundersøgelse af den pågældende advokats forretning. Ligesom rapporten skal tage stilling til, om der er grund til at indbringe sagen for Advokatnævnet. På den baggrund beslutter Advokatrådet, om der skel ske mere i sagen.
Men Henrik Høpner ser også gerne, at de kollegiale samtaler ser på, hvilken form for hjælp den kriseramte advokat kan modtage, hvis der viser sig at være problemer.
- Målet med de her samtaler er at konstatere fejl og unøjagtigheder, men mindst lige så vigtigt er det at få fat i en person, der er ved at komme ud på et skråplan, så man ikke kan overskue tingene. Hvis den pågældende selv er indstillet på at modtage hjælp, så kan man måske aftale, at han får hjælp til at finde en vikar eller andet. Så den pågældende bliver aflastet, og hans klienter ikke kommer til at lide et retstab, siger Henrik Høpner. Der kan være tale om, at kolleger f.eks. får hjælp til et afvænningskursus, hvis problemet skyldes alkohol. Devisen er, akkurat på samme måde som i Middelalderen, at kollegerne sørger for hinanden.

Den grovere ende
I divisionen over den kollegiale samtale vil være det skærpede tilsyn. Her er lidt af den romantiske tankegang bag den kollegiale samtale lagt på hylden til fordel for en kontant overvågning af den enkelte advokat.
- Vi er ude i, at man mere eller mindre går ind og styrer forretningen i en periode. Vi har en frygt for, at det her udvikler sig meget negativt, og vi går ind og udøver et skærpet tilsyn, siger Henrik Høpner.
Igen: den advokat, som havner i fedtefadet, har faktisk ikke pligt til at medvirke, men en frakendelsessag lurer om hjørnet, hvis advokaten ikke spiller med, forklarer Henrik Høpner. Det skærpede tilsyn kræver, at de advokat-kolleger, der skal udøve tilsynet, får en supplerende uddannelse, så de kan varetage de ret vidtrækkende beføjelser, de har, på en ordentlig måde.
Advokatrådets repræsentant i arbejdsgruppen vurderer forsigtigt, at det skærpede tilsyn måske vil blive iværksat én til to gange årligt, mens de kollegiale samtaler vil finde sted et par gange om året i hver kreds.
- På den ene side håber jeg på, at det sjældent bliver aktuelt – for det er et udtryk for, at tingene fungerer som de skal. På den anden side håber jeg på, at vi får flere samtaler – hvis de samtaler, vi gennemfører, er årsag til, at tingene ikke går galt, siger han.
Interviewet er ved at være slut. men da artiklen nu handler om skærpet tilsyn, så lader vi Henrik Høpner sætte under skærpet forhør, og afslutter med fem spørgsmål, som han kun må besvare med enten et “ja” eller “nej”:
Kender du selv en advokat, der kunne trænge til en kollegial samtale?
- Ja.
Ville du selv bryde dig om at få skærpet tilsyn i din forretning?
- Nej.
Er det en hjælp at blive inviteret til en samtale?
- Ja.
Er reglerne på det her område blevet helt, som du kunne ønske dig?
- Øhm. Nu er du tarvelig. Øhm. Ja.
Kan man kalde det her tilsyn for advokaternes etiske tæskehold?
- Jeg vil hellere kalde det advokaternes etiske vagthund.