Advokaten 1 - Det Veterinære Sundhedsråds rolle i straffe- og civile retssager

Print Print
29-01-2008
Her følger en vejledning til advokater om, hvordan det Veterinære Sundhedsråd (DVS) kan inddrages i sager, som handler om dyr.

Wieke Huizing Edinger, juridisk sekretær, DVS

Advokater, som optræder som forsvarere i dyreværnssager (straffesager) eller som bistår klienter i civile sager, der handler om f.eks. handel med dyr, kan blive konfronteret med spørgsmål af veterinærfaglig karakter. Det kan dreje sig om alt fra en beskrivelse af et dyrs sygdomsforløb til en vurdering af dyrets behandling. Det Veterinære Sundhedsråd kan spille en rolle i de sager ved fagligt at uddybe sagens dyreværns- eller dyresundhedsaspekter. I de fleste almindelige, ikke-komplicerede straffesager er det Fødevarestyrelsen, som parterne i sagen kan stille spørgsmål til. Er en straffesag af mere principiel karakter, så er det Det Veterinære Sundhedsråd, som afgiver udtalelse.
I civile retssager kan domstolsmyndigheden ved kendelse forelægge rådet et spørgetema. Spørgsmålene udarbejdes i praksis af én eller begge parter i sagen. Den af rådet afgivne udtalelse sidestilles med en skønsforretning, hvorfor parterne skal være enige om spørgsmålenes indhold.

Straffesager af principiel karakter
Det afhænger af de konkrete omstændigheder i en straffesag, om den kan betragtes som principiel. Rutinemæssige og enkle sager, som ikke vurderes at kunne fastlægge en ny praksis eller ændre den eksisterende praksis på området, anses som regel ikke for at være principielle. Ved tvivl om en sags karakter kan man kontakte rådet, da det er rådet, der i sidste ende afgør, om sagen er af principiel karakter.

Grundlaget for udtalelsen
Spørgsmål til rådet skal altid være ledsaget af dokumentation, der danner tilstrækkeligt grundlag for en udtalelse i sagen. Dokumentationen kan bestå af en faktuel beskrivelse, dyrlægerapporter, obduktionsrapporter, billeder, m.fl. Hvis ikke de fornødne oplysninger kan fremskaffes, kan rådet være tvunget til at begrænse sin udtalelse eller til at undlade at besvare de pågældende spørgsmål.
Ved formuleringen af spørgsmål til rådet er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at rådet udelukkende har kompetence til at besvare konkrete, veterinærfaglige spørgsmål.
Rådet bliver konfronteret med et stigende antal spørgsmål, som er yderst komplekse eller teoretiske, og som næppe kan betragtes som relevante i forhold til den konkrete sags faglige kerne. Her drejer det sig for eksempel om rent hypotetiske spørgsmål eller om spørgsmål til veterinærfaglig baggrundsviden. Som regel er rådet tilbageholdende med at besvare spørgsmål, der ikke anses for at være tilstrækkelig konkretiserede og faktuelle. Det er således i de fleste tilfælde tilstrækkeligt med nogle enkelte, korte spørgsmål, som gerne må være åbne.
Rådet bliver desuden ofte stillet spørgsmål, der lægger op til en bevismæssig vurdering, som rådet ikke har hjemmel til at besvare. Det vil sige, at rådet ikke kan afgøre, om en handling eller en behandling af et dyr udgør en lovovertrædelse. Man skal derfor være opmærksom på at formulere spørgetemaet på en måde, der udelukkende lægger op til en veterinærfaglig vurdering af sagens fakta.

Faktaboks:
I 2005 behandlede DVS 237 sager, heraf 176 straffesager iht. dyreværnsloven. Rådets kompetencer er reguleret i bkg. nr. 120 af 28. februar 2005 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen. Der henvises desuden til vejledningen til denne bekendtgørelse (VEJ nr. 41 af 10. juni 2005).
Rådets sekretariat kan kontaktes via Fødevarestyrelsen, 33956000 eller www.fvst.dk.