Advokaten 1 - Borgerne skal være sikre på at få det bedste

Print Print
29-01-2008
Øgede konkurrencevilkår og en sikkerhed for kunder og klienter for, at de får en advokat med opdateret viden, er to af hovedargumenterne for den obligatoriske efteruddannelse, siger Jørn Frøhlich, formand for Advokatrådets efteruddannelsesudvalg.

Af Uffe Laursen, journalist, Missing-link.dk

Fra nytår skal alle advokater deltage i tre dages obligatorisk efteruddannelse hvert år. Umiddelbart en sympatisk idé. Men hvorfor obligatorisk? Er advokaterne ikke de bedste til selv at vurdere, hvorvidt de har brug for efteruddannelse eller ej? Advokaten spurgte Jørn Frøhlich, medlem af Advokatrådet og formand for rådets efteruddannelsesudvalg.
- Jo, sådan har det været indtil nu, og det har fungeret ganske udmærket og tilfredsstillende. Men man kan sige, at der er et fremadrettet krav om, at branchen opkvalificerer sig. Et krav, der kommer fra både advokaterne selv, fra den lovgivningspakke, der blev vedtaget i forbindelse med den nye advokatlovgivning, og så fra det faktum, at nogle af de fagområder, vi konkurrerer med, f.eks. revisorer, i mange år har været meget aktive omkring deres efteruddannelse, siger Jørn Frøhlich, der til daglig er advokat i Kielberg Advokater i Odense.
Men hvorfor skal en advokat, der måske er den højeste faglige kompetence på sit felt, efteruddanne sig? Og hos hvem?
- Det kan du sige, men det er et område, der er svært at lave undtagelser på. Hvordan skulle man det? Desuden så tror jeg, det vil være de færreste, der siger: Jeg kan ikke blive klogere. Man kan jo efteruddanne sig i udlandet eller inden for områder, som ikke er juridiske, men som har relevans for det, man arbejder med til hverdag, f.eks. ledelse. Desuden så åbner de nye regler op for, at undervisning til en vis grad også kan godskrives som efteruddannelse, så der er muligheder nok, selv om man i forvejen har den højeste juridiske kompetence på sit felt.
Advokaterne kan jo vente tre år med at tage deres obligatoriske efteruddannelse. Er det en måde at imødekomme på, at advokaterne har alt for travlt til efteruddannelse?
- Nej, den treårige periode er for at give mulighed for, at man kan lægge sin efteruddannelse sammen og i stedet tage et langt, intensivt efteruddannelsesprogram. Det ville være meget nemmere at administrere og kontrollere, hvis vi gjorde det år for år, men hvis vi ikke bredte det over tre år, ville man aldrig få en arbejdsgiver til at finansiere et langt intensivt uddannelsesforløb. Så baggrunden er faktisk, at vi gerne vil give mulighed for, at man kan tage nogle mere krævende og tunge efteruddannelsesprogrammer som f.eks. masteruddannelser.
Jørn Frøhlich er overbevist om, at langt de fleste advokater i dag er aktive i forbindelse med efteruddannelse, men at der nok også er en lille gruppe, som ikke er det.
- Derfor skal efteruddannelse være obligatorisk, for også i fremtiden skal der stå respekt om advokattitlen. Vi har et strengt etisk regelsæt, og man skal som borgere eller virksomhed kunne stole på, at når man hyrer en advokat, så er vedkommende kompetent til at yde en korrekt service og opdateret på den seneste udvikling, siger Jørn Frøhlich.
Det er op til den enkelte advokat at opbevare dokumentation for den gennemførte efteruddannelse. Advokatnævnet vil kontrollere om de nye efteruddannelsesregler overholdes gennem regelmæssige stikprøver.