Advokaten 1 - Advokatrådets næstformand vil inddrage kredse i etiske spørgsmål

Print Print
29-01-2008
Selv om salærsagerne ryger, så er der masser af spændende udfordringer for de advokater, der sidder i landets 11 advokatkredse, vurderer Advokatrådets næstformand, Søren Lyager. Blandt andet kan kredsene bruges som sparringspartnere for Advokatrådet, når de advokat-etiske regler skal fastlægges.

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist, missing-link.dk

Under debatten om advokatkredsenes fremtid på Advokatsamfundets generalforsamling – officielt kaldet advokatmødet – i sommer, tog en af advokaterne bladet fra munden. “Når I alligevel tager alt det spændende fra os, hvorfor så ikke bare melde ærligt ud og nedlægge os helt.” Advokatens indlæg var forståeligt, lyder det fra Søren Lyager, der er næstformand i Advokatrådet. Men ikke berettiget. For der er stadig i høj grad brug for advokatkredsenes ekspertise og kompetencer, for fremtiden er det bare til andre opgaver, mener han.
- Det har fyldt meget i kredsenes tilværelse, at de har afgjort salærtvisterne. Så derfor kan det godt se ud, som om kredsene efterlades uden ret meget indhold. Men til gengæld kommer der nu noget andet til, siger Søren Lyager og henviser til, at kredsene fremover bliver en del af tilsynsmyndigheden og skal stå for de såkaldt kollegiale samtaler.
Debatten om kredsene har også vist, at det spiller en stor rolle ude i kredsene, at de kender de advokater, som kredsene selv vælger til Advokatrådet og Advokatnævnet.
- Når advokaterne kender de valgte, har de større tillid til, at de røgter hvervet på den bedste måde. Det vil være ærgerligt, hvis man ødelægger den tillid mellem advokaterne og rådet og nævnet. For hvis kredsene ikke findes længere, vil man være nødt til at ændre på valgproceduren, siger Søren Lyager.
Både politikredsene og retskredsene er slået sammen og blevet XL, og samme øvelse er også på tegnebrættet, når det gælder de nuværende 11 advokatkredse.
Præcist hvor mange kredse, der skal være fremover, er endnu ikke på plads, men i forslagene til de nye vedtægter ligger – udover at begrænse antallet af kredse – også en idé om at knytte en advokat som repræsentant til hver enkel retskreds. Men at valgene sker lokalt, skal der altså ikke pilles ved, hvis man spørger Søren Lyager.
Nye vedtægtsændringer skal vedtages på advokatmødet og godkendes af Justitsministeriet, og i første omgang er det nuværende valgsystem bibeholdt i de vedtægter, der skal stemmes om på en ekstraordinær generalforsamling i 2008.

Har gjort det godt
Når nu Advokatnævnet fra årsskiftet får ansvaret for salærsagerne, så er det ikke et udtryk for, at kredsene ikke har gjort det til ug med kryds og slange, siger Søren Lyager. Langt fra.
- Det er udelukkende et spørgsmål om at få en mere effektiv sagsbehandling. Det har været ret specielt for vores branche, at vi havde et system med to klageinstanser, og Advokatnævnet har flere gange argumenteret for, at det kun er nødvendigt med én instans, fortæller næstformanden.
Når det så lige blev i nævnet, sagerne fremover skal afgøres, så er det for at få en ensartethed i afgørelserne, og fordi nævnet på grund af sammensætningen med både dommere, advokater og lægfolk er “vores klagesystems højesteret,” som Søren Lyager siger det.
Det har dog ikke været helt uden betænkning fra Advokatrådets side, at kredsene ikke længere er med i første geled, når salærsagerne er på bordet.
- Vi har frygtet, at der er nogle overvejelser, der går tabt i forbindelse med salærsagerne. Nogle afgørelser har været områdebestemt eller kutymebestemt. Men nævnet vil stadig kunne bruge kredsene væsentligt og spørge dem til råds i principielle sager og i sager, hvor drift af advokatvirksomhed spiller en rolle, siger Søren Lyager.

Sparringspartner om etik
Udover at kredsene fremover skal være beredskab for råd og nævn om f.eks. geografiske kutymer, stå for de kollegiale samtaler og afholde valg til råd og nævn, så er der endnu en opgave, der kunne være relevant, mener Advokatrådets næstformand. Nemlig at blive Advokatrådets sparringspartner i advokatetiske spørgsmål.
- Jeg kan sagtens forestille mig, at man i højere grad inddrager kredsene i det arbejde, der foregår i rådet – blandt andet når de etiske regler for advokater skal fastlægges. F.eks. kunne vi to gange om året tage generelle spørgsmål op, som rører sig hos advokaterne og bede kredsene forholde sig til det, siger Søren Lyager og nævner interessekonfliktreglerne, som et konkret eksempel på et emne, der har fyldt meget i debatten på det seneste.
Med dit forslag vil der nu blive fyldt “indhold” i kredsene – men er dét så også opgaver, der tiltrækker advokater. Har advokater lyst til f.eks. at være dem, der tager den kollegiale samtale med en advokat fra nabokredsen?
- Allerede nu er det med de kollegiale samtaler uofficielt blevet benyttet i kredsene i større eller mindre grad. Blandt andet her i min egen kreds i Århus. Hvis det bliver grebet an på den rigtige måde med en venlig tilgang, der handler om at hjælpe en kollega på rette spor, inden vedkommende bliver overdynget med klager, så ser jeg det ikke som nogen ubehagelig opgave. Så tror jeg tværtimod, at det vil være en udfordring, der kan være rigtig spændende, siger Søren Lyager.