Advokaten 1 - Advokater får nye muligheder for at drive forretning

Print Print
29-01-2008
Her følger en gennemgang af de nye regler for advokatselskaber. I reglerne mangler dog stadig en afklaring af, hvem der egentlig må sidde i holdingselskabernes bestyrelseslokaler.

Af Sussie Sandra Suhr, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

De nye regler for advokatselskaber, som trådte i kraft fra årsskiftet, betyder bl.a., at der nu er

- mulighed for at drive advokatvirksomhed i kommanditselskaber (partnerselskabsform).
- mulighed for at etablere advokatholdingselskaber.
- mulighed for at ansatte i advokatselskaber, der ikke selv er advokater, kan optages som medejere med op til 10 % af selskabets aktier eller anparter.
- mulighed for at omdanne et advokatselskab til et andet formål.

De nye regler fremgår af retsplejelovens § 124, og der er i forbindelse med ændringerne udstedt en ny bekendtgørelse om advokatselskaber, se sidste afsnit i artiklen.

Kommanditaktieselskaber
En advokatvirksomhed kan nu drives som et kommanditaktieselskab, også kaldet et partnerselskab.
Kommanditaktieselskabet er særligt egnet for advokatvirksomheder med flere deltagere, og hvor deltagerne ønsker en begrænset hæftelse, men samtidig ønsker at være stillet som et interessentskab i skattemæssig henseende. Komplementaren kan være et andet advokatselskab.
Et kommanditaktieselskab er i forhold til et almindeligt aktieselskab særlig kendetegnet ved, at kommanditaktieselskabet har en personligt hæftende selskabsdeltager
En advokat, der deltager i et kommanditaktieselskab, hæfter fortsat personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes egen bistand til en klient. Hæftelsesbegrænsningen gælder således kun i relation til andre krav – eksempelvis krav, der er opstået som følge af andre deltageres bistand til en klient.

Advokatholdingselskaber
Det er nu muligt for en advokat at eje et advokatselskab gennem et holdingselskab, der ikke har anden aktivitet end at eje aktier eller anparter i et advokatselskab.
Fordelen ved at oprette en holdingselskabsstruktur er navnlig, at der kan ske en opsparing i holdingselskabet, uden at denne opsparing kan mødes med krav, som en klient måtte rette mod advokatdriftsselskabet. Det er således muligt at opspare en del af driftsselskabets formue i holdingselskabet, f.eks. til brug for videreudvikling af advokatvirksomheden.
Advokaten vil dog fortsat hæfte personligt sammen med advokatdriftsselskabet for ethvert krav, som er opstået som følge af advokatens egen rådgivning af en klient.
Til forskel fra advokatdriftsselskabet må advokatholdingselskabet alene ejes af advokater og advokatselskaber, og i det tilfælde, at holdingselskabet ejes af et advokatselskab, må advokatselskabet alene være ejet af advokater eller advokatselskaber.
I retsplejelovens § 124 er der ikke taget stilling til, hvem der kan sidde i bestyrelse og direktion for et advokatholdingselskab. For driftsselskabet fremgår det af § 124, stk. 7, at bestyrelsen skal bestå af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i driftsselskabet, eller dets moder/datterselskab, og medlemmer af direktionen skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. Som bestemmelsen er formuleret, synes den også at omfatte holdingselskabet, der er et advokatselskab. Da holdingselskabet imidlertid ikke aktivt må drive advokatvirksomhed, vil bestyrelse og direktion – såfremt stk. 7 finder anvendelse – skulle findes blandt advokaterne i driftsselskabet.
Holdingselskabskonstruktionen vil kunne anvendes således, at hver af indehaverne af driftsselskabet opretter deres eget, 100 procent-ejede holdingselskab, som ejer aktierne i driftsselskabet. En klassisk struktur kunne således være ét driftsselskab, og et antal holdingselskaber svarende til antallet af partnere. Hvis § 124, stk. 7 finder anvendelse, vil bestyrelsen i disse holdingselskaber herefter reelt skulle besættes med de øvrige advokater, der har ejerskab til driftsselskabet. Det vil sige, at den enkelte partneradvokat vil skulle indsætte sin partnerkollega i sit holdingselskab. Tilsvarende fremgår det af stk. 7, at direktionen i holdingselskabet skal bestå af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet – altså holdingselskabet, hvilket er umuligt, da holdingselskabet definitorisk ikke må drive advokatvirksomhed.
Det forventes, at der meget snart gennemføres en ændring af retsplejelovens bestemmelser på dette område, således at det bliver afklaret, hvem der kan sidde i bestyrelse og direktion i holdingselskabet.
Se nærmere om mulighederne for at anvende de nye selskabsregler i vejledning for advokatselskaber på www.advokatsamfundet.dk på det lukkede afsnit for advokater.

Andre ejere og partnerprøven
Det er nu blevet muligt, at ikke-advokater kan blive medejere af et advokatselskab, idet andre ansatte i selskabet må eje aktier eller anparter i selskabet, dog således at de tilsammen alene må eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne og tilsammen alene må have under en tiendedel af stemmerne i selskabet.
De ejere, der ikke er advokater, skal bestå en skriftlig prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet – partnerprøven. Prøven udbydes af Advokatsamfundet mindst en gang årligt, og det er også Advokatsamfundet, der fastsætter de nærmere regler om tilmelding og betaling.
Det tidligste tidspunkt, en person kan tilmelde sig partnerprøven, er, når personen har indgået en betinget eller endelig aftale om at købe eller tegne aktier eller anparter i advokatselskabet. Advokatselskabet kan dermed godt betinge sig, at partneren har bestået partnerprøven, før en endelig aktieoverdragelse finder sted.
Hvis partneren ikke allerede har bestået prøven, er han forpligtet til at tilmelde sig den førstkommende prøve, så snart der er sket en endelig erhvervelse af aktier eller anparter. Partneren har to forsøg til at bestå, og består han ikke første gang, er han forpligtet til at deltage i en reeksamination, der afholdes senest to måneder efter den ordinære prøve. Formålet hermed er hurtigst muligt at afklare, om partneren opfylder betingelserne for at eje aktier eller anparter i advokatselskabet.
Hvis partneren ikke tilmelder sig og består prøven inden for fristerne, er partneren forpligtet til at afhænde erhvervede aktier eller anparter. Tilsvarende er selskabets øvrige deltagere forpligtet til at gennemføre en tvangsindløsning, hvis der ikke sker en aftalemæssig overdragelse. Partneren, selskabsdeltagerne og advokatselskabet kan indbringes for Advokatnævnet, hvis reglerne tilsidesættes.
Klager over ejere, som ikke er advokater, kan indbringes for Advokatnævnet efter samme regler som klager over advokater.

Advokatselskabet kan omdannes
Et advokatselskab skal fortsat fødes som et advokatselskab. Bortset fra ubrugte “skuffeselskaber” er det således fortsat et krav, at etablering af et advokatselskab sker ved stiftelse af et nyt selskab.
Nu er der dog mulighed for at omdanne et advokatselskab til andet formål. Dette forudsætter blot, at selskabet på behørig vis ændrer navn og formålsbestemmelse, så udtrykket “advokatselskab" udgår af navnet, og at formålsbestemmelsen for selskabet ikke længere rummer udtrykket “at drive advokatvirksomhed" eller lignende. Samtidig må selskabet naturligvis ikke længere udøve advokatvirksomhed.
Muligheden for at omdanne et advokatselskab til et andet formål vil have væsentlig betydning for advokater, der ønsker at ophøre med at drive advokatvirksomhed, men som i den forbindelse ikke ønsker, at opsparede værdier i selskabet trækkes ud til beskatning. Med de nye regler kan selskabets formål omdannes, uden at dette udløser beskatning. Det betyder, at en advokat, der f.eks. har drevet advokatvirksomhed i en årrække gennem et 100 % ejet advokatanpartsselskab, og som ønsker at gå på pension, kan vælge at omdanne selskabets formål til f.eks. ejendomsinvestering, og herefter investere midlerne i selskabet i en udlejningsejendom.

Bekendtgørelse om advokatselskaber
Advokatselskabsbekendtgørelsen indeholder en række regler for, hvordan et advokatselskab etableres, ændres, opløses mv. Der er således i tillæg til de almindelige regler om stiftelse af selskaber fastsat særlige regler om navnlig underretning til Advokatrådet om etablering, ændring mv. Reglerne er fastsat for at sikre Advokatrådets mulighed for som tilsynsmyndighed at føre tilsyn med reglernes overholdelse.

Selskabsetablering
Et advokatselskab må alene etableres ved stiftelse af et nyt selskab eller ved anvendelse af et skuffeselskab, jf. advokatselskabsbekendtgørelsens § 9. Det er således ikke tilladt at omdanne et eksisterende selskab, der allerede har udøvet anden erhvervsaktivitet til et advokatselskab.
Selve stiftelsen af et advokatselskab foregår på sædvanlig vis gennem meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et advokatselskab skal altid i sin meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen betegne sig “advokataktieselskab", “advokatanpartsselskab" eller “advokatkommanditaktieselskab (partnerselskab), jf. advokatselskabsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Herved sikres det, at alle advokatselskaber er registreret som et selskab efter retsplejelovens § 124.
Når et advokatselskab etableres, skal der desuden straks indsendes aktiebog eller anpartshaverfortegnelse til Advokatrådet, jf. § 6.
I aktiebogen eller anpartshaverfortegnelsen skal den øverste ledelse anføre selskabsdeltagernes navn og for advokater tillige det advokatselskab, hvor advokaten driver advokatvirksomhed. Er der tale om en af de i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2 nævnte ejere, skal det ligeledes anføres i aktiebogen eller anpartshaverfortegnelsen.
Samtidig med indsendelse af aktiebog eller anpartshaverfortegnelse skal den øverste ledelse på en af Advokatrådet godkendt blanket afgive en erklæring om en række forhold:

- selskabsdeltagernes navn,
- selskabets vedtægtsmæssige formål,
- selskabsdeltagernes cpr-nummer eller cvr-nummer,
- selskabsdeltagernes nominelle ejerandel,
- selskabsdeltagernes stemmeandel
- selskabets samlede nominelle kapital
- det samlede antal stemmer og
- hvis der er en aktieklassedeling, skal det angives, hvad den beror på, og hvordan kapitalen er fordelt mellem klasserne.

I det tilfælde, hvor der er selskabsdeltagere, der ikke er fysiske personer, skal de ovennævnte oplysninger tillige indsendes for de selskabsdeltagende selskaber, og der skal endvidere indsendes en grafisk oversigt over ejer- og stemmestrukturer med angivelse af den relative ejer- og stemmefordeling, navn og cpr-nummer eller cvr-nummer på de enkelte aktionærer.
Blanketten findes på www.advokatsamfundet.dk under det lukkede afsnit for advokater.
Hvis der i advokatselskabet er andre ejere end advokater, efter retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2, skal dette anføres i forbindelse med indsendelse af den ovennævnte erklæring. Det skal oplyses, hvilke selskabsdeltagere det drejer sig om, og det skal endvidere oplyses, om der i aktionæraftalen er bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier eller bestemmelser, der indeholder stemmeoverførsels- og stemmebindingsaftaler. Er dette tilfældet, skal der tillige indsendes en kopi af de pågældende overenskomster mv., der gælder mellem selskabsdeltagerne.

Ændringer
Såfremt der sker ændringer i de oplysninger som den øverste ledelse er forpligtet til at indsende, er den øverste ledelse ligeledes forpligtet til straks at give Advokatrådet meddelelse om disse ændringer, jf. 5, stk. 3, samt § 7.

Indløsning af aktionærer, aktionærers død, sygdom mv.
I bekendtgørelsen er der tillige fastsat nærmere bestemmelser om indholdskrav til aktier (§10), indløsning af aktionærer eller anpartshavere mv. (§15), hvad der skal ske i forbindelse med aktierne ved en advokats fravær på grund af alder, sygdom, dødsfald eller andet midlertidig fravær, (§ 16-17) tvangsrealisation eller overdragelse af aktier eller anparter (§ 18),