Advokaten 1 - Advokat – tænk dig om!

Print Print
29-01-2008
Det er ikke usædvanligt, at advokater bliver bedt om at overveje det moralsk rigtige i deres gerning, og gentænke det system, de virker inden for. Men måden, det bliver gjort på, er for at sige det ligeud – mærkelig – i advokaten Pia Deleurans nye projekt. Og det er godt.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Kig godt på billedet her på siden. (Billederne kan ses på projektets hjemmeside)

Hvad siger det dig om din profession?
Sværdets klinge er næsten smeltet helt væk hos retfærdighedens gudinde. Det symboliserer desværre fint retfærdighedsrealiteten for voldtægtsforbrydelser i Danmark. Voldtægt, hvor manden og kvinden kender hinanden i forvejen, er i vid udstrækning en straffri forbrydelse. For voldtægtsforbrydelserne passer ikke ind i retssystemet. Derfor er det på tide, at vi tilpasser retssystemet – og også lader kvinders menneskerettigheder veje med på vægten.
Sådan tolker Helle Rahbæk og Camilla Laudrup – to af forfatterne til bogen “Klienten i det omskiftelige samfund” – billedet.
Det er ikke sikkert, de har ret. Det er faktisk meningen, at de ikke skal have ret. Meningen er at åbne en dialog med bogens læsere om den retstilstand, som beskueren til bogens billeder oplever.
Og det lykkes rigtig godt for bogen, som må siges at være en ret mærkelig én af slagsen, når det gælder litteratur om jura. Der er mere, der gør bogprojektet særpræget, men mere derom, når Pia Deleuran, advokaten bag bogen, lige har forklaret sig:
- Når man arbejder som advokat, så får man nogle gange sager ind, som ikke bare er juridisk udfordrende, men også moralsk udfordrende. Man har en pligt til at overveje, hvad det er, man medvirker til, når man er i gang med at være våbendrager for sin klient. Samtidig må man spørge: Er det system, samfundet stiller til rådighed for at varetage klientens interesser, godt nok. Det er det, jeg gerne vil inspirere til en dialog om, siger hun.

World wide
Inden det bliver mere mærkeligt end højst nødvendigt, så lidt om, hvordan hele projektet hænger sammen:
Pia Deleuran er gået sammen med fotografen Sisse Jarner og har skabt 12 fotocollager. For hver af collagerne er der så blevet udvalgt en eller to forfattere, som har fortolket billederne i en juridisk kontekst. Endelig er kapitlerne blevet tematiseret for at skabe en rød tråd i bogen.
- Man skaber dialog lynhurtigt gennem billedmediet, fordi det kan vi alle sammen forholde os til. Man behøver ikke nødvendigvis læse fodnoter, siger Pia Deleuran.
I bogen forsøger forfatterne at give deres bud på, hvordan retstilstanden bør eller kan udvikle sig inden for de temaer, bogen beskæftiger sig med.
- Med det her projekt forsøger jeg at sige: Hey! Der er nogle steder, hvor jeg har været dybt nede i materien, hvor jeg synes, det halter. Og med den intelligens, der er i og uden for professionen, der må vi kunne gøre det bedre, siger Pia Deleuran.
Og symptomatisk nok er bogen ikke bare en bog – men snarere et projekt, der også omfatter en videoinstallation på Galleri Bastillen på Frederiksberg, en hjemmeside og en plan om at gøre projektet world wide:
- Det nye succeskriterium for mig er, at vi er ved at udvikle det til et globalt projekt. Vi får de danske tekster oversat til engelsk. Og så får vi hvert kontinent til at kommentere billederne og de oversatte tekster. Jeg tror, vi vil blive overraskede over, at det vi tolker i billederne, er slet ikke det samme andre steder i verden, fortæller Pia Deleuran.
- Det lyder måske fluffy eller flippet, men det er dybest set innovation – hvordan kommer vi videre.

Fire af collagerne med et tilhørende lille tekstuddrag fra bogen:

Kvinder
Forsker Kenneth Reinicke skriver om de usynlige prostitutionskunder:

Selvfølgelig bør det ikke i et moderne velfærdssamfund være tilladt at gå til prostitueret. En af grundene til at vi udover at sætte ind med sociale foranstaltninger over for de prostituerede og styrke efterforskningen rettet mod bagmændene, også bør forbyde mænd at gå til prostitueret, kan sammenlignes med, at hvis man i diskussionen om at reducere revselse i samfundet udelukkende sigtede på at hjælpe de børn, der var udsat for vold, uden at forbyde overgrebspersonerne at udføre volden, ville der ikke have været rykket meget ved debatten og praksis på området.

Foran byretten
Advokat Jes Anker Mikkelsen skriver om mediation i global sammenhæng:

De involverede parter var alle professionelle virksomheder, der arbejder på globalt plan, og de så alle en mulighed for at få deres konflikt løst efter de normer, som de fandt tryghed ved, og som de alle var fælles om, nemlig de kommercielle. De opnåede konsensus om løsningen af deres konflikt, og de opnåede en løsning, som de selv havde opnået fremfor juridiske løsninger, der blev trukket ned over hovedet på dem.

Hoveder, kropsdele
Cand. jur. og lektor ved Aarhus Universitet Bettina Lemann Kristiansen om køn:

Respekten for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret er et grundlæggende princip både i vores samfund og i vores retssystem. Alligevel kan man argumentere for, at samfundsmæssige hensyn kan begrunde begrænsninger i relation til visse indgreb i egen krop, ligesom der heller ikke er fri adgang til at skade sig selv. Der kan f.eks. – ud fra moralske og folkesundhedsmæssige hensyn – sættes grænser for indtagelsen af alkohol, narkotiske stoffer og dopingmidler (dette sker dog også af konkurrencehensyn i sportslig sammenhæng). Selvom man måske mener, at staten bør afholde sig fra at regulere moralske spørgsmål, kan man gå ind for en vis statslig paternalisme.

“Klienten i det omskiftelige samfund” er udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.

Hjemmesiden for projektet er www.vdc123.dk under billedserie 3 (vdc3)