Advokaten 1 - § 119 interview - En mere fordomsfri tilværelse

Print Print
29-01-2008
Advokatsamfundets generalsekretær om nye regler for fuldmægtige: 
Der vil blive stillet krav, men der vil også ske nytænkning, når det handler om fuldmægtiges mulighed for at erhverve sig den eftertragtede titel som advokat, vurderer Henrik Rothe, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist Missing-Link.dk

Verden ændrer sig og med den også muligheden for at blive en vaskeægte advokat. Med de nye regler, der skal gøre det lettere for fuldmægtige at få godskrevet erfaring fra advokatarbejde, er der særligt tænkt på dem, der arbejder i store organisationer som 3F og Dansk Industri eller i større virksomheder. Her har de fuldmægtige som regel stor erfaring med at gå i retten, måske endda endnu større erfaring end fuldmægtige i et meget specialiseret advokatfirma.
Men hvad med de fuldmægtige der står længere nede i rækkerne i mindre organisationer, i udlandet eller virker inden for det offentlige. Det er der nok mere end én fuldmægtig, der vil holde et vågent øje med, når de nye regler træder i kraft.

Generalsekretær i Advokatsamfundet, Henrik Rothe, skal der lempes på reglerne for alle, eller kun dem, der står nærmest de “rigtige advokatfirmaer”?

- De nye regler bunder i konkurrencemyndighedernes holdning om, at en bredere adgang til branchen skærper konkurrencen. Konkurrence er den bedste metode til at sikre, at kunderne får den bedste ydelse til den bedste pris. Det, man skal kigge på i fremtiden, er, hvor “advokatrelevant” er det arbejde, man har udført. Uanset om man har arbejdet i en organisation eller hos Lego. Praksis er ikke lagt endnu, men der er ikke tvivl om, at både Advokatrådet og Justitsministeriet kommer til at se mere fordomsfrit på tilværelsen. Er arbejdet advokat-relevant, så tæller det med, siger Henrik Rothe.

Hvor skal man efter din mening trække stregen?

- De fuldmægtige skal have erfaring med juridisk arbejde og have betjent klienter og kunne finde ud af at omsætte viden til praksis i retssalen. Det er for eksempel ikke nok, at du er en dygtig jurist, der underviser på universitetet og kan al teorien. Men hvis du har erfaringen og har vist gennem retssagsprøven, at du er i stand til at føre en retssag, så er det knap så følsomt, hvor du tager din praksis.
 
Hidtil har fuldmægtige fået godskrevet deres erfaring efter bestemte procentsatser, hvor ophold i udlandet er blevet takseret på én måde og erfaring fra det offentlige på en anden. Skal det også blødes op?

- Det ved vi ikke endnu. Vi er i dialog med Justitsministeriet om, hvordan administrationen skal tilrettelægges. En måde er at få nedfældet retningslinjerne i en bekendtgørelse, men så vil noget af fleksibiliteten ryge. Under alle omstændigheder er vi nødt til at kigge på de nuværende satser for at se, om de passer på de politiske målsætninger. Det er en proces, hvor Advokatrådet skal involveres.

Ser du nogle retssikkerhedsmæssige problemer, hvis det bliver “nemmere” at blive beskikket som advokat. Risikerer klienterne i fremtiden at blive mødt af advokater, der ikke kan varetage deres sager på betryggende vis?

- Nej. Branchen har en selvregulering, der er strammere end for andre brancher. Vi har et disciplinærsystem, hvor klienter kan klage over deres advokater, som er meget effektivt, og vi har meget strenge ansvarsregler. Hvis et firma ansætter en ung advokat med en atypisk baggrund, så vil de sørge for, at opgaverne passer til de erfaringer, advokaten har opnået. Det vil være tåbeligt at slippe nyudnævnte advokater løs på opgaver, de ikke kan magte. Og branchen har endnu en regel om, at nyudnævnte advokater ikke kan starte eget advokatfirma det første år, efter at de har fået titlen. Så jeg tror ikke, at de nye regler giver nogle retsikkerhedsmæssige problemer.

Er der ikke brug for, at Advokatsamfundet holder lidt igen og værner om titlen som advokat?

- Det er i høj grad en del af vores opgave at beskytte advokattitlen og sørge for, at den fremtidige praksis ikke desavouerer titlen. Men det er der ingen, der ønsker. Så der vil blive stillet krav til de fuldmægtige, men der vil også komme nytænkning i form af at acceptere et mere atypisk erfaringsgrundlag i forhold til tidligere praksis. Som vi ser det, så giver kombinationen af retssagsprøven og det bredere rekrutteringsfelt en ny fleksibilitet. Det, vi har fået, er en politisk afvejning af hensyn til liberaliseringen, men politikerne har lagt vægt på at holde fast i kvaliteten.

Har branchen generelt haft betænkeligheder ved at åbne for tilgangen til titlen?

- Heldigvis er der ingen, der har udtrykt bekymring for den øgede konkurrence og forsøgt at lukke hullet ved kunstigt at regulere for antallet af advokater. Der har været bekymring for, om det vil være muligt at skaffe de nødvendige retssager til den nye retssagsprøve, og det er også derfor, at det er blevet muligt at lade en fuldmægtig gennemføre prøven i et kunstigt miljø. Men det vil være mere besværligt og også dyrere for firmaet, så jeg tror ikke, det er noget, mange vil benytte sig af. Advokattitlen er i øvrigt så attraktiv, at både politi og domstole som led i deres rekrutteringspolitik er begyndt at annoncere, at de giver deres fuldmægtige
mulighed for at erhverve sig titlen som advokat helt gratis. Så virker liberaliseringen.

Hvilke fordele ligger der i de nye regler – ud over de åbenlyse for de fuldmægtige?

- Kampen om hjernerne er stor. Som andre videnstunge erhverv, står vi over for en stor udfordring med de kommende små årgange. Så det kan vise sig at være en stor fordel for branchen, at der kommer et bredere rekrutteringsfelt. Det giver flere kandidater og kommer således firmaerne til gode, men også samfundet som sådant. For samfundet har ikke gavn af, at der mangler advokater.