Advokaten 1 - § 119 faglig artikel - Portene krænges op

Print Print
29-01-2008
De nye regler medfører isoleret set lempeligere krav til nye advokaters erfaring med retssager. Til gengæld bliver kravene til, at fuldmægtige faktisk kan håndtere en retssag i praksis, skærpet.

Af Mads Bundgaard Larsen, juridisk konsulent, Advokatsamfundet

Retsplejelovens § 119 kræver, at man skal have været tre år i praktisk juridisk virksomhed for at blive advokat. Det er der ikke ændret på ved lov nr. 520. Men kravene til den praktiske erfaring, der kan tælle med, er blevet lempet for autoriserede advokatfuldmægtige og især for autoriserede advo-katfuldmægtige i organisationer og virksomheder.

Fuldmægtig i advokatfirma
Den klassiske mesterlære krævede, at der skulle indgå behandling af retssager i virksomheden som autoriseret advokatfuldmægtig. Men nu er kravet blevet lempet med lov nr. 520, der alene kræver, at den autoriserede advokatfuldmægtig skal opnå “kendskab til” behandling af retssager.
Under den tidligere ordning var det et krav, at advokatfuldmægtigen skulle have givet møde i retten i et ikke helt ubetydeligt omfang. Men nu kan fuldmægtigen opnå tilstrækkelig praktisk erfaring med retssagsbehandling ved for eksempel at skrive processkrifter.
Ændringen er en anerkendelse af, at indholdet af den klassiske mesterlære har ændret sig siden den sidste store revision af advokatreglerne i 1982. Hvilket igen skyldes en udvikling inden for advo-katbranchen. Mange advokatfuldmægtige er – ligesom deres chefer (principaler) – meget specialise-rede, og retssagsbehandling indgår ikke nødvendigvis som en fast del af deres arbejde.
Hvis man ser isoleret på kravene til den praktiske erfaring, er der således tale om en lempelse til skade for uddannelsen i at behandle retssager. Men en samlet læsning af lov nr. 520 giver et mere nuanceret billede. Således indfører loven samtidig en praktisk prøve i retssagsbehandling, som man kan læse om i en særskilt artikel i dette blad. Så man kan sige, at loven ikke længere stiller de sam-me krav til retssagernes del af advokatfuldmægtigens dagligdag – men til gengæld skal fuldmægti-gen nu i modsætning til tidligere bevise, at han eller hun kan håndtere en retssag i praksis.
Lempelsen af kravene til den praktiske erfaring får formentlig ikke den store praktiske betydning for advokatfuldmægtige i advokatvirksomheder. Simpelthen fordi der her er tale om, at loven ind-rettes efter virkeligheden. For så vidt angår principalerklæringen, bør denne fremover angive, (1) i hvilken periode fuldmægtigen har været autoriseret, (2) om ansættelsen har været på fuld tid, (3) om fuldmægtigen har været fraværende i mere end tre måneder i træk, og (4) om fuldmægtigen har del-taget i almindelig advokatvirksomhed og herunder opnået kendskab til behandling af retssager.

Fuldmægtig i organisation og virksomhed
Autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder uden for advokatvirksomheder-ne står over for en større forandring. Indtil nu har det nemlig været et krav for dem, at de skulle ha-ve procederet cirka 15 retssager som betingelse for, at de kunne få medregnet deres fuldmægtigtid fuldt ud med tre år. Hvis de ikke levede op til dette krav, kunne de alene få medregnet to år, og måt-te derfor søge ud i en advokatvirksomhed for at få det sidste års praktiske erfaring. Kravet om cirka 15 retssager er nu ophævet på initiativ af Advokatrådet. Det er sket af hensyn til liberalisering af tilgangen til branchen. Og af hensyn til at ligestille autoriserede advokatfuldmægtige – uanset hvor de arbejder.
Rent teknisk skyldtes den tidligere retstilstand, at autoriserede advokatfuldmægtige uden for advo-katvirksomheder ikke hører hjemme under § 119, stk. 3, hvor man får medregnet de tre år. Den be-stemmelse kræver nemlig, at man er autoriseret advokatfuldmægtig hos en advokat, der udøver ad-vokatvirksomhed. Og organisationer og private virksomheder, som ikke er advokatfirmaer, må som bekendt ikke udøve advokatvirksomhed. Autoriserede advokatfuldmægtige uden for advokatbran-chen hørte – og hører – derfor hjemme under § 119, stk. 4, der indtil lov nr. 520 gav mulighed for at få medregnet maksimalt to år – idet det i forarbejderne til reglen dog stod anført, at man kunne få medregnet tre år, hvis man “jævnligt havde deltaget i behandling af retssager”, hvilket ifølge Ju-stitsministeriets praksis betød, at man skulle have procederet cirka 15 sager.
Med lov nr. 520 er to års grænsen i § 119, stk. 4, ophævet. Det vil sige, at anden praktisk juridisk erfaring end den, man har som autoriseret advokatfuldmægtig på et advokatkontor, efter en konkret vurdering kan tælle med fuldt ud i kravet om tre års praktisk erfaring. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man åbner porten til advokatbranchen på vid gab. For aftagerne af advokatydelser skal sta-dig kunne stole på, at den, der har advokattitlen, også har praktisk erfaring af særlig relevans for advokatgerningen. Hvis man vil have medregnet tre år uden for advokatbranchen, kræver det derfor, at ens ansættelse fuldt ud giver den erfaring, som tre års ansættelse som autoriseret advokatfuld-mægtig i en advokatvirksomhed giver. Med andre ord er døren til advokatbranchen på dette felt blevet åbnet så meget, som hensynet til liberalisering kan bære over for hensynet til kvalitetssikring af advokatstanden. Og her er det navnlig autoriserede advokatfuldmægtige andre steder end i advo-katvirksomheder, der bliver budt indenfor i varmen.
Kimen til ændringen blev lagt i 2005, da Advokatrådet afgav en betænkning om advokaters grund- og efteruddannelse. I betænkningen foreslog Advokatrådet, at autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder skulle ligestilles med autoriserede advokatfuldmægtige i advokat-virksomheder. Advokatudvalget og senere Justitsministeriet støttede forslaget, der dannede en væ-sentlig del af baggrunden for ophævelsen af to års grænsen i § 119, stk. 4. Således kan man i be-mærkningerne til lov nr. 520 blandt andet læse, at Justitsministeriet er enig i, at de nævnte grupper af autoriserede advokatfuldmægtige skal ligestilles, og at en ansættelse som autoriseret advokat-fuldmægtig i en virksomhed eller organisation i de fleste tilfælde indebærer, at fuldmægtigen be-skæftiger sig med mange af de samme opgaver og typer af sager, som er almindeligt forekommende på et advokatkontor.
På den baggrund vil den praktiske situation for mange autoriserede advokatfuldmægtige uden for advokatbranchen fremover være den, at deres principal efter tre år vil kunne afgive en erklæring om (1) at fuldmægtigen i tre år har været autoriseret under principalen, (2) at ansættelsen har været på fuld tid uden fravær af mere end tre måneders sammenhængende varighed og (3) at fuldmægtigen har deltaget i virksomhed af relevans for advokatgerningen, herunder opnået kendskab til retssags-behandling. Fuldmægtigen opfylder herefter kravet om tre års praktisk juridisk virksomhed, uden at skulle dokumentere at have ført et bestemt antal retssager.
Men det er vigtigt at lægge mærke til, at Justitsministeriet efter udtalelse fra Advokatrådet stadig skal træffe en afgørelse efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om ansættelsen fuldt ud kan ligestilles med en ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig på et advokatkontor. Det betyder, at i tvivlstilfælde vil Advokatrådet og i sidste ende Justitsministeriet have mulighed for at bede om yderligere dokumentation for stillingens indhold.

Anden juridisk erfaring
Ligesom for autoriserede advokatfuldmægtige i organisationer og virksomheder gælder det for alle andre jurister, at de kan søge Justitsministeriet om at træffe en konkret afgørelse om, hvor meget praktisk erfaring, de kan få godskrevet. Og to års grænsen i § 119, stk. 4, er som anført ophævet, så der nu er åbnet mulighed for at få godskrevet op til tre år. Hvor lang tid, man får godskrevet, af-hænger af en konkret vurdering af den enkelte ansættelses relevans for advokatgerningen. Afgørel-serne træffes efter en høring af Advokatrådet, og baggrunden for § 119 og lov nr. 520 taler for, at praksis skal formes på baggrund af navnlig hensynet til en liberal adgang til en branche, hvor kra-vene til mesterlæren er modificeret, over for hensynet til, at advokatydelsen fortsat skal kvalitetssikres.