Advokaten 9 - Reformforsinkelser

Print Print
12-11-2007

Domstolene

Overgangen blev sværere end ventet


IT-problemer og større sagsbunker end forventet fra de gamle retskredse har betydet, at domstolene i første halvdel af 2007 behandlede næsten ti procent færre sager end i samme periode sidste år. Den store nedgang skete i årets første måneder, mens aktiviteten i 2. kvartal var næsten normaliseret. Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf erkender, at styrelsens skøn på forhånd var for optimistisk i forhold de nye retters udfordringer.

Af Pia Møller, journalist

Siden domstolsreformen trådte i kraft ved årsskiftet har Advokatsamfundet hørt advokater klage over, at sagsbehandlingen ved domstolene har været underdrejet og berammelsestiderne uhørt lange. Direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf erkender da også, at reformen i starten af året stødte ind i betydelig mere modstand end på forhånd forventet. Det betød, at der i 1. kvartal 2007 blev behandlet 17,2 procent færre sager ved domstolene end i samme kvartal 2006.
- Det var et større fald, end vi havde forventet. Der var nogle ting, der ikke gik, som de skulle. Blandt andet voldte det store problemer at omlægge retternes it-systemer til en central løsning, der var nødvendig for at kunne beramme sager i den nye struktur. Der var også overraskende store bunker fra de gamle retskredse, som vi ikke var forberedt på, fortæller han.
På forhånd havde Domstolsstyrelsen og de enkelte retter gjort meget ud af at forberede brugerne af systemet – herunder advokaterne – på, at der i en kort startperiode ville være en nedgang i domstolenes aktivitetsniveau på grund af reformen.
- Vi forsøgte virkelig at afstemme forventningerne på forhånd, men vi har nok været for optimistiske. Hvis vi havde kendt til it-vanskelighederne og omfanget af bunker fra de gamle retter, så havde vi kunnet skabe en bedre forventningsafstemning omkring overgangen.
Adam Wolf fremhæver dog, at allerede i 2. kvartal er det samlede aktivitetsniveau ved domstolene kun tre procent under niveauet sidste år i samme kvartal. Det giver en samlet nedgang på ti procent i første halvdel af 2007.
- Hvis de ti procent var et stabilt niveau, ville jeg være meget bekymret, men i 2. kvartal var vi jo oppe på næsten normalt niveau, og det regner vi med fortsætter. Vi håber på at gå ud af året som helhed med et aktivitetsfald på fem-seks procent. Det synes jeg faktisk er billigt sluppet i lyset af, at det er den største reform i 100 år, at vi har flyttet 2000 mennesker rundt, og at vi mange steder bor i midlertidige bygninger i flere byer på en gang, siger domstolsdirektøren.

Kommunikation er afgørende

Både Advokatsamfundet og Domstolsstyrelsen har mærket en stor forskel på utilfredsheden blandt advokaterne i de forskellige retskredse. Det skyldes dels en forskel i problemernes størrelse, men Adam Wolf peger også på, at kommunikation og dialog har været afgørende.
- Det er ikke lykkedes lige godt alle steder. De steder, hvor man gennem længere tid har haft et godt og tæt samarbejde – måske primært med en række lokale advokater – har dialogen været langt stærkere end de steder, hvor advokatstrukturen måske er blevet sådan, at man ikke er så lokal længere, og der ikke er den samme tradition for dialog.
- Der er forskel på retternes dialog med advokaterne, men der er selvfølgelig også forskel på advokaternes måde at reagere på. Jeg har både hørt om steder, hvor man har et fint samarbejde, taler om tingene og hvor advokaterne har stor forståelse for, hvad vi er igennem. Og så har jeg hørt andre retter sige, at de må holde røret en meter ude fra øret for at kapere det, der bliver sagt fra advokatside, fortæller han.
Adam Wolf peger på, at det er uvant for domstolene at skulle kommunikere omkring forsinkelser og problemer med sagsbehandlingen.
- Der er ingen tvivl om, at det har ramt den stolthed, som vi har hos vores medarbejdere, traditionen for at have ryddet bordet, når man går hjem, og den pligtopfyldende ånd ved domstolene. Når der udefra kommer forandringer og overgangsproblemer, som gør det umuligt at leve op til den ånd, så skaber det frustrationer, siger han.

”Brain drain”

Et af de store problemer i overgangsfasen har været et regulært tab af erfaring og kompetence. Frem til 1. marts 2008 er der ansættelsesstop for kontorpersonalet ved domstolene, fordi man afventer en indplacering af de 200 årsværk, som frigøres, når tinglysningen centraliseres i Hobro.
- Det betyder, at vi ikke har kunnet rekruttere til faste stillinger, men kun til vikarstillinger, siger Adam Wolf og tilføjer:
- Vi synes, det er rimeligt over for de ofte meget erfarne og langvarigt ansatte tinglysningsmedarbejdere at tilbyde dem andre job ved retterne, i stedet for f.eks. at tvangsflytte dem. Vi vidste også, at hvis vi bad dem flytte til Hobro fra Sjælland, så kunne de så let som ingenting gå over i banken eller realkreditinstituttet og få et job. Så det ville alligevel ikke løse nogen problemer for os.
Og der er en del medarbejdere ved domstolene, som har valgt at finde job andre steder. Ældre, der har valgt at gå på efterløn, og yngre, der f.eks. har fundet job i en bank eller på et advokatkontor.
- Vi har hele tiden forventet, at der ville være en ekstraordinær afgang i forbindelse med reformen. Men især de store byer – og også nogle af de mellemstore – har været meget hårdt ramt af kompetence- og erfaringstab. Det har selvfølgelig noget med situationen på arbejdsmarkedet at gøre, og så det at vi i staten ikke er i stand til at følge med de lønninger, der betales i den private sektor, siger Adam Wolf.
Han tilføjer, at fordi domstolene traditionelt ikke har haft stor udskiftning, så har man heller ikke været vant til at afsætte de ressourcer, der skal til for hele tiden at lære nye medarbejdere op.

Flytninger og nye reformer

Selv om det går fremad med sagsbehandlingen og direktøren ser lyst på fremtiden, så venter ”domstolssystemet af i morgen” ikke lige om hjørnet. Helt frem til 2010 er der retter, der flytter sammen og dertil kommer flere ubekendte, som f.eks. sammenlægningen af tinglysningen samt en række indholdsreformer og ny lovgivning.
- Det kommende år flytter omkring ti retter i nye bygninger, og hver gang vil det område lige få et dyk i sagsbehandlingen. Her er det vores opgave at få forberedt advokater og andre interessenter på det. Jo mere vi kan gøre for en god dialog, jo bedre går det.
- Lokaleforholdene er meget vigtige i denne proces. Retten i Esbjerg var jo den første, der fuldt ud flyttede ind med alt, hvad de skal have. Og meldingen er, at de er rigtig glade for de rammer, de har fået, og at de kan begynde at kigge fremad.
Blandt de jokere, der gør det svært for Adam Wolf at spå om fremtiden, er en del ny lovgivning og en småsagsproces, som man ikke kan forudsige, hvor populær bliver.
- Småsagsprocessen kan betyde store ændringer. Dertil kommer retsmægling og ændringer af familielovgivningen, hvor der er en forventning om, at ganske mange forældre vil forsøge at få genoptaget sager om forældremyndighed. De går i første omgang til statsforvaltningerne, men det vil kunne ramme domstolene som en sagsbølge næste år, siger Adam Wolf og nævner også arveloven og muligheden for gruppesøgsmål som ukendte faktorer.
- Det, der er afgørende for advokaterne, er, at aktiviteten ved retterne er genoprettet. Det mener jeg, at den er på vej til at blive. Men der kommer altså en byge af nye opgaver 1. januar, som er meget svær at forudsige omfanget af.
Adam Wolf forventer, at det vil være i landsretterne og Højesteret, man først vil se resultaterne af domstolsreformen i form af en kortere samlet sagsbehandlingstid på to-instanssagerne.
- Før tinglysningen er samlet og den personalesituation, der knytter sig til den, er løst, er det svært at vurdere, hvordan en normal hverdag i en byret i Danmark ser ud, siger han.

Færre sager behandlet
Så meget gik domstolenes samlede sagsbehandling ned i første halvdel af 2007 i forhold til samme periode i 2006.
Straffesager: 10,5 procent
Civile sager: 12 procent
Fogedsager: 5,1 procent
Skiftesager: 10 procent
Samlet – alle sagstyper: 9,7 procent
Domstolsstyrelsens prognose for 2007 lyder på en samlet nedgang i sagsbehandlingen på 6,3 procent i forhold til 2006.

På Domstolsstyrelsens hjemmeside www.domstol.dk kan ses mange flere statistikker omkring domstolenes aktivitetsniveau.

Hvornår flytter retterne sammen?
Indflytning 2007:
Esbjerg, juni 2007
Glostrup, juli 2007
Horsens, september 2007
Randers, oktober 2007
Viborg, november 2007

Indflytning 2008:
Hillerød, april 2008
Sønderborg, april-maj 2008
Helsingør, juni 2008
Næstved, juli 2008
Lyngby, juli 2008
Hjørring, november 2008

Retter, som får tilbygning i perioden 2008-2010:
Svendborg
Odense
Frederiksberg

Retter, som ikke flytter:
Københavns Byret
Aalborg
Bornholm

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke præcise oplysninger om løsningerne ved de øvrige retter.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Møde om domstolsreformen

Tirsdag den 4. december 2007 kl. 17-19 inviterer byretterne i Glostrup, Lyngby, Frederiksberg og København samt Domstolsstyrelsen interesserede advokater til et gå-hjem-møde om domstolsreformen. Mødet afholdes i Københavns Byret, Domhuskælderen.
På mødet vil der blandt andet blive orienteret om arbejdet med at implementere domstolsreformen, domstolsreformens betydning for retternes sagsbehandlingstider i 2007 og forventningerne til fremtiden.
Der vil desuden blive lejlighed til at høre om den nye småsagsproces og en række af de øvrige ændringer af retsplejeloven, der træder i kraft den 1. januar 2008, ligesom der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.
Tilmelding senest tirsdag den 27. november 2007 til Louise Dam på lod@domstolsstyrelsen.dk.
Rigsadvokaten:

Fald i produktionen de fleste steder

Hos politi og anklagemyndighed har der været en mindre produktionsnedgang som følge af reformen. I første halvår 2007 blev der sendt 8,8 procent færre straffesager fra anklagemyndigheden til domstolene end i samme periode sidste år.

I første halvdel af 2007 sendte anklagemyndigheden 48.231 sager til domstolene. Samme periode i 2006 var antallet af sager 52.892. Det svarer til en nedgang på 8,8 procent.
Hvis man kigger på tallene for opklarede straffesager, så er det faktisk steget i første halvår. Stigningen er dog ifølge rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen primært sket på de lette sager, f.eks. overtrædelser af færdselsloven og særlovgivningen. Kigger man kun på straffelovsovertrædelserne, så er opklaringsprocenten i første halvår af 2007 faldet med 3,7 procentpoint i forhold til samme periode i 2006.
- Alt det her var forudset. Vi havde ikke i anklagemyndigheden sat tal på vores forventninger, men vi har ikke lagt skjul på, at der ville ske en produktionsnedgang i en periode som følge af reformen. Der er jo en lang fødekæde for straffesagerne: politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorgen i sidste ende. Der er sket produktionsnedgang de fleste steder, og det var også forudset, siger Jørgen Steen Sørensen.
En af de udfordringer, anklagemyndigheden står overfor, er at flytte anklagerne fra 54 politikredse sammen på de 12 nye politikredses hovedstationer.
- Nogle er midt i den proces, andre er ved at begynde på den. Derfor er det naturligt med en periode, hvor der ikke er den samme sagsproduktion, siger rigsadvokaten og tilføjer:
- Dertil kommer, at selve håndteringen og planlægningen af reformen har krævet en del projektarbejde, og der har juristerne deltaget i stort omfang. Juristerne udgør en ret lille del af det samlede personale i politikredsene Når man trækker juristerne ud til andre opgaver, så kan det mærkes, siger Jørgen Steen Sørensen.
Han fortæller, at der har været en del praktiske problemer ude i politikredsene i forbindelse med reformen. Men politi og anklagemyndighed har ikke været ramt af de store uforudsete forhindringer.
Rigsadvokaten har løbende mødt advokater, der har mærket produktionsnedgangen og ventetiderne.
- Men jeg har ikke mødt nogen advokater, som jeg ikke meget hurtigt kunne forklare baggrunden for det, og at det er et overgangsproblem.
- Der er ingen grund til at lægge skjul på, at der er sket et fald i vores produktion – og i hele fødekæden. Men det er ret beskedne fald i forhold til de store ressourcer, der er blevet sat ind på reformen. På et tidspunkt om et antal måneder, så vil kadencen være der igen.

En status over politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse i første halvår af 2007 kan ses på politiets hjemmeside www.politi.dk.