Advokaten 9 - Nye regler om småsager

Print Print
12-11-2007
Der er stadig en rolle for advokater at spille i den nye småsagsproces.

Af advokat Christian Dahlager (H), ekstern lektor i procesret ved Københavns Universitet

De nye sagsbehandlingsregler om småsager træder i kraft den 1. januar 2008. Det er dog ikke kun småting, der er omfattet af reglerne. Småsagsprocessen drejer sig godt nok i første række om sager med en værdi på højst 50.000 kr., men det er kun et udgangspunkt. Ifølge lovændringen står det parterne frit for at aftale, at enhver anden dispositiv tvist, uanset påstandens størrelse, skal behandles efter reglerne om småsager. Dette gælder ikke blot i sager mellem private, men også i sager mellem erhvervsdrivende. Reglerne gælder også inden for boligrettens område og dermed for lejesager. Hertil kommer at en part i småsager kan vælge at lade sig repræsentere af andre end advokater, ikke blot som det gælder i de almindelige sager af partens nærtstående, men tillige af enhver anden myndig person, som parten nærer tillid til, og som vil påtage sig opgaven. Det sidste fremgår af den nylig vedtagne ændring til retsplejelovens § 260, der også træder i kraft den 1. januar 2008.
Der er derfor nok grund til at forvente en del forandringer i advokatstandens arbejde, når reglerne for alvor i løbet af 2008 kører på skinner. Det skulle ikke undre, at en del sager, navnlig de, der drejer sig om bevisets stilling, forsvinder og overgår til behandling efter de nye regler om småsager, hvor forberedelsen og tilvejebringelsen af beviser varetages af domstolene, og hvor den kortfattede hovedforhandling ikke nødvendigvis skal forestås af en advokat. Denne artikel introducerer de nye regler og omtaler advokatens rolle i småsagsprocessen. Reglerne er mere detaljeret beskrevet af Jens Røn i Juristen nr. 6, 2007, og en god oversigt findes endvidere i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 100 fra Folketingets Retsudvalg (www.ft.dk).

Regelsættet
Begrundelsen for at indføre en særlig småsagsproces er, at den almindelige procesform i de mindre sager kan medføre et misforhold mellem på den ene side sagens betydning og på den anden side omkostningerne og besværet med at gennemføre en retssag. Dette opvejes af småsagsprocessen, der giver borgere og virksomheder nemmere og billigere adgang til domstolsbehandling.
Forenklingen går i første række ud på, at det er retten (rettens sekretariat), der varetager sagens forberedelse. Forarbejderne forudsætter, at stævning og svarskrift af parterne udformes på standardblanketter, at retten giver den fornødne vejledning med udarbejdelsen af processkrifterne, samt i øvrigt løbende vejleder parterne under forberedelsen. Det er op til retten at få fastlagt parternes påstande og anbringender, jf. § 406. Der bliver kun undtagelsesvis grundlag for, at parterne skal møde i retten under forberedelsen, idet rettens kommunikation så vidt mulig skal ske telefonisk og på e-mails.
Bevisførelse kan kun finde sted, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen har betydning for sagen. En bevisførelse kræver rettens tilladelse. Anvendelse af et syn og skøn er ikke direkte udelukket efter reglerne, men med småsagsprocessen er indført særlige regler om sagkyndige erklæringer, jf. § 404, som er en forenklet bevisførelse i forhold til syn og skøn. Domstolsstyrelsen forventes inden for den nærmeste fremtid at komme med en bekendtgørelse om fremgangsmåden for indhentelse af de sagkyndige erklæringer, herunder om den sagkyndiges maksimale tidsforbrug og honorar. Det er retten, der udformer spørgsmålene til den sagkyndige.
Hovedforhandlingen foregår som udgangspunkt efter de almindelige regler om civile sager i første instans. I forarbejderne er det dog fremhævet, at hovedforhandlingen bør koncentreres til det væsentligste, og at der skal i småsagsprocessen ikke gives nogen forelæggelse af sagen. Hovedforhandlingen forudsættes i forarbejderne at kunne gennemføres på 1-2 timer, og at den ikke vil overstige en halv retsdag, medmindre helt særlige grunde nødvendiggør det.
Det er i § 402 bestemt, at retten ex officio kan overføre en sag til almindelig proces, hvis sagen angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for en part ud over påstanden. Dette gælder også, når parterne har aftalt småsagsbehandling. Retten har dermed mulighed for at skønne over, om sagen er egnet til småsagsbehandling.

Advokaten i småsagsprocessen
Hvad bliver advokatens rolle i småsagsprocessen? Det er nok svært at forestille sig en vedholdende større rolle i de mindste sager, nemlig sager med en værdi op til 5.000 kr., hvor honoraret er begrænset til 1.500 kr., og i de lidt større sager, nemlig sager med en værdi op til 10.000 kr., hvor honoraret er begrænset til 2.500 kr., jf. de i § 408 fastsatte sagsomkostningsregler. Det er tænkeligt, at sagerne ryger ud af advokaters portefølje, når den vindende part efter advokatens endelige fakturering oplever et underskud på sagerne.
Bortset fra i disse sager gælder de almindelige regler om sagsomkostninger i retsplejeloves kapitel 30. Den tabende part skal derfor erstatte den vindende part dennes faktiske udgifter i forbindelse med retssagen, og udgifter til advokatbistand skal erstattes med et “passende beløb”. Dette beløb er i de almindelige sager standardiseret i form af de vejledende takster. I småsagsprocessen deltager advokaterne imidlertid ikke i sagens forberedelse. Det er derfor i forarbejderne forudsat, at de standardbeløb, der tilkendes en part til dækning af udgifter til advokatbistand, i stedet fastsættes med udgangspunkt i landsretternes vejledende salærtakster for hovedforhandlingen i straffesager. Disse takster udgør for tiden 2.700 kr. for en hovedforhandling på 1 time, 4.000 kr. for en hovedforhandling på 2 timer og 6.000 kr. for en hovedforhandling på 3 timer. De ovennævnte beløb er alle ekskl. moms.
De fastsatte sagsomkostninger omfatter tillige den forberedelse af sagen, som advokaten har, og herunder samtaler med klienten, gennemgang af sagen og eventuel indhentelse af yderligere oplysninger. Det siger sig selv, at det i den forbindelse er væsentligt, hvordan sagen af retten er forberedt, hvordan kommunikationen med retten om sagen foregår, og at forventningerne til de respektive aktøres indsats er afstemte. Retningslinierne for dette fremgår generelt af retsplejeloven, men der er behov for praktiske anvisninger.
Der bliver mulighed for retshjælpsdækning i småsagerne. Det bliver imidlertid ikke fremover advokaternes ansvar at anmelde sagen til forsikringsselskabet. Dette må nu overlades til parten i samarbejde med retten, der skal assistere fra sagens anlæg. Der er også mulighed for fri proces.

Advokatens ansvar for sagens behandling er i øvrigt ikke helt klart. Det er givet, at advokaten kun kan pålægges et ansvar for sagens hovedforhandling i retten. Hvad der eventuelt er gået galt under forberedelsen, er ikke advokatens problem. De retsskridt, der er taget under forberedelsen rækker imidlertid også ind i hovedforhandlingen. Det er svært sådan at skille en sag ad. Opdager en advokat en fejlagtig påstand eller en manglende bevisførelse, der i den rette udformning kan ændre sagens resultat, må det antages, at advokaten skal gribe ind. Det er under alle omstændigheder en vanskelig situation at forklare klienten, at sagen blev tabt på grund af manglende bevisførelse, selvom det principielt er retten, der bærer ansvaret for, at de nødvendige beviserne er tilvejebragt.
Indførelsen af småsagsprocessen er en væsentlig nydannelse inden for procesretten. Implementeringen kræver en del fodarbejde og formentlig også lærerige fejltagelser før ordningen fungerer. Der er stadig en rolle at spille for advokater i disse sager. Det gælder nu om at fastlægge en modus vivendi i samspil med domstolene.