Advokaten 9 - Leder - Den europæiske retsstat

Print Print
12-11-2007
Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet

I forbindelse med Folketingets åbning fremlagde statsministeren sit lovprogram. På Justitsministeriets område er der varslet forlag om, at dansk straffemyndighed skal kunne udstrækkes til handlinger i udlandet, selvom handlingen ikke er strafbar i det land, hvor den er begået. Der varsles endvidere forslag om at gennemføre regler om europæisk bevissikringskendelse og om gensidig anerkendelse af straffedomme afsagt i andre medlemsstater i EU. Disse tiltag ligger i forlængelse af andre regler, som allerede er gennemført, f. eks. regler om en europæisk arrestordre.
Uanset udfaldet af folketingsvalget vil den kommende regering – ganske som den tidligere – være nødt til at forholde sig til, om forslagene skal gennemføres.
I et Europa, hvor der netop nu arbejdes med en ny traktat, som yderligere skal fremme den europæiske integration og styrke Europas position i en global verden, er det helt naturligt, at politikerne også ønsker at europæisere strafferetten og strafferetsplejen. Moderne kriminalitet respekterer ingen grænser og er altså i høj grad international. Hvis vi ikke skal ende med en situation, hvor samfundet kommer til kort over for de meget velorganiserede kriminelle, som begår narkokriminalitet, hvidvasker penge, driver menneskehandel og sælger børnepornografi, ja så er vi nødt til at opstille internationale spilleregler, som hviler på respekt for det, man på engelsk kalder “the rule of law ”.
Det er da også den vej, man er gået i EU. Her er det allerede nu sådan, at hvis en dommer i Piræus eller Krakow beslutter, at en dansk statsborger skal arresteres, ja så skal danske myndigheder og domstole uprøvet lægge en sådan afgørelse til grund.
Hele konstruktionen med gensidig anerkendelse af afgørelser truffet i andre EU-landes retssystemer – arrestordre, bevissikringsafgørelser mv. – hviler på den forudsætning, at vi kan have tillid til, at man i de øvrige EU-lande ikke blot på papiret, men også i realiteten, har indrettet sig sådan, at man som en selvfølge respekterer de retsprincipper, som må og skal være gældende i en demokratisk retsstat. Helt grundlæggende er det f.eks., at domstolene i en sådan stat skal være uafhængige, og at de sigtede og tiltalte skal have adgang til kvalificeret bistand fra en uafhængig advokat.
Som artiklen fra 2. vicepræsident i CCBE, rådsmedlem Anne Birgitte Gammeljord, i det seneste nummer af Advokaten påpegede, er det imidlertid ikke en forudsætning, vi kan tillade os blot at lægge til grund, når vi i de nationale advokatsamfund bliver præsenteret for forslag til nye EU-retsakter eller forslag til implementering af allerede vedtagne EU-regler. Situationen i Polen, hvor der har været store problemer med at sikre uafhængige domstole og uafhængige advokater, viser, hvor sårbar den europæiske konstruktion er, hvis blot et enkelt medlemsland ikke vil eller kan opfylde forudsætningerne om et velfungerende og troværdigt retssystem.
Der er imidlertid næppe nogen tvivl om, at der i fremtiden vil være et praktisk behov for at fortsætte integrationen i Europa på det strafferetlige og strafferetsplejemæssige område. Ja på nogle områder – som f.eks bekæmpelse af hvidvask – er samarbejdet om at bekæmpe kriminaliteten allerede globalt.
Det er derfor meget vigtigt, at advokatsamfundene i alle de europæiske lande har fokus på, hvad der foregår – ikke blot i egen baghave, men også i de øvrige EU-lande og i selve EU, som i mange sammenhænge taler for hele Europa. Ellers vil vi ikke kunne løfte den opgave, som er fælles for os alle, nemlig at medvirke til at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Arbejdet med at sikre, at de politiske beslutningstagere respekterer princippet om “the rule of law” ikke blot i eget land, men i hele EU, er selvfølgelig en opgave, som sammenslutningen af de europæiske advokatsamfund, CCBE, arbejder med.
CCBE har gode kontakter til EU-Parlamentet og Kommissionen, men når det kommer til at påvirke Ministerrådet, er det i høj grad en opgave, som må løftes gennem de nationale advokatsamfund. Det samme gælder, når nationale holdninger til udkast til retsakter fra EU skal fastlægges i regering og folketing.
Både nu og i fremtiden er det for Advokatsamfundet en af de vigtige opgaver at værne om det danske retssamfund og hermed også med retssikkerheden for både enkelte personer og juridiske personer.
Som lovprogrammet viser, er det danske retssamfund imidlertid nu blevet en del af det europæiske retssamfund. De borgere, hvis retssikkerhed vi skal være med til at sikre, er ikke blot borgere i Danmark, men borgere i Europa.
Derfor vil vi i Advokatrådet utvivlsomt komme til at bruge stadig flere ressourcer på at forholde os til den EU-retlige regulering og sikre, at denne, og den måde den praktiseres på i medlemslandene, lever op til de krav til et retssamfund, som heldigvis er fælles gods for de fleste europæiske advokater.

Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2007/Advokaten 9/Leder - Den europaeiske retsstat.aspx - d. 24-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.