Advokaten 8 - I arbejdstøjet for en ny brancheorganisation

Print Print
16-10-2007
Der var stor opbakning til etableringen af en ny frivillig brancheorganisation for advokater på et møde i Odense den 18. september. Der er dog stadig en række spørgsmål, der kræver overvejelser af de advokater, der arbejder videre med projektet.
 
Af pressechef Pia Møller
 
Samtlige advokater, der indtog talerstolen i Odense, da der blev holdt møde om dannelsen af en ny frivillig brancheorganisation, udtrykte stor interesse for og støtte til dannelsen af organisationen. Som dirigent Niels Bo Andersen fra Kolding udtrykte det med vanlig jysk underdrivelse:
- Jeg kan konstatere, at ingen i dag har talt imod en sådan organisation.
Både stemningen blandt de 120 advokater og indholdet i indlæggene fra talerstolen demonstrerede stor opbakning til ideen, som var konkretiseret i et oplæg fra en lille task force, som Advokatrådet havde nedsat.
Advokatrådets formand Sys Rovsing åbnede mødet med en ganske kort indledning, hvor også hun hilste den nye forening velkommen. Hun markerede, at Advokatrådet med mødet om task forcens oplæg har givet stafetten videre til de advokater, der skal sørge for, at organisationen også bliver til virkelighed.
Allan Ohms og Lars Svenning Andersen, der har været medlemmer af task forcen præsenterede de overordnede tanker i deres oplæg. Som Allan Ohms sagde det:
- Sandheden er, at vi har brug for hinanden, de store har brug for de små, og de små har brug for de store. De virkelige modstandere sidder helt andre steder. Jeg håber, at vi i dag kan blive enige om at trække i arbejdstøjet, for det skal vi, hvis vi vil en brancheorganisation.
 
Specialforeningerne
Selv om opbakningen fra alle på talerstolen var entydig, viste debatten dog, at der er nogle knaster, der skal af vejen, før en ny advokatorganisation skal stiftes.
En af de vigtige er at få afklaret, hvordan specialforeningerne som f.eks. Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater kan indgå i eller tilknyttes brancheorganisationen.
- I dag har specialforeningerne en tilknytning til Advokatsamfundet, og der sker en vis koordinering. Vi skal finde ud af, hvordan vi får dem ind som en markant stemme i en ny brancheforening, sagde Lars Svenning Andersen.
Alle talere på mødet var enige om, at specialforeningerne skal knyttes tæt til organisationen, spørgsmålet er bare hvordan. Og de repræsentanter for foreningerne, som ytrede sig på mødet, gik da også positivt ind for en tilknytning til brancheorganisationen.
Henrik Høpner fra Danske Boligadvokater fremhævede vigtigheden af, at denne forening også fremover har sit eget ståsted og er branchens talerør på boligområdet. Han havde i bedste Lars Larsen-stil medbragt et tilbud til den kommende brancheorganisation – nemlig en oplysningskampagne om digital tinglysning, som boligadvokaterne gerne vil samarbejde med den nye organisation om. Han fremhævede, at det bør være noget, der kan samle hele advokatstanden.
- Men vi skal have tilsagn om, at vi også fremover kan være branchens talerør på specialområderne. Det gælder både Danske Boligadvokater og andre foreninger, sagde Henrik Høpner, der efterlyste en hurtig tilbagemelding omkring tinglysningskampagnen, da projektet allerede er sat i gang.
 
Virksomhedsansatte advokater
Oplægget fra task forcen lægger op til en organisation, som skal arbejde for advokatvirksomheder og deres ansatte, og hvor det er advokatvirksomheden, der er medlem. Der er altså i den model, som fik generel opbakning i Odense, ikke plads til de virksomheds- og organisationsansatte advokater.
Vibeke Holst-Andersen, der er formand for Danske Virksomhedsjurister udtrykte på mødet sin frustration over, at den kommende organisation ikke kan rumme hendes medlemmer.
- Jeg ved ikke, om I er klar over, at advokater uden for advokatvirksomheder udgør 12 procent, og den andel er stigende. Vi er nogle advokater ude i virksomhederne, der føler os lige så meget som advokater, som I gør, og vi har en stærk interesse i at være sammen med jer i en interesseorganisation.
- Det er et lidt gammeldags billede af advokaten, I tegner. Advokaten er ikke længere altid en, der sidder ude i et advokatfirma, sagde hun og satte spørgsmålstegn ved, om en organisation kan kalde sig Danske Advokater uden at lukke alle advokater ind.
Flere af deltagerne i debatten fremhævede, at de virksomhedsansatte advokater kan have en løs tilknytning til den kommende brancheorganisation, mens andre mente, at det var oplagt, at de dannede deres egen brancheorganisation.
 
Kontingent og indflydelse
På Advokatmødet i Kolding var der fra flere talere bekymring for, at de store advokatvirksomheder ville sætte sig på hele magten i en brancheorganisation. Den bekymring forsøgte de fire største kontorer på mødet i Odense at mane i jorden.
- Vi skal lave vedtægterne sådan, at ingen bliver fristet til at sætte sig på brancheforeningen, sagde Lars Svenning Andersen.
Task forcen foreslår, at advokatvirksomhederne betaler kontingent i forhold til antallet af advokater og advokatfuldmægtige. Og i forhold til valg af repræsentantskab foreslås der en model, hvor man vælger i fire valggrupper efter størrelse, og hvor ingen af grupperne kan få majoritet. Det er så repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen.
Mariann Norrbom havde denne kommentar:
- Det er klart, at kontingent og indflydelse følges ad, og det betyder, at de store kontorer må få en væsentlig indflydelse. Og jeg er da ikke blind for, at det er lettere for fem store kontorer at finde hinanden end for en masse små advokatvirksomheder. Men de innovative advokater sidder vel ikke kun i de store firmaer, bare se på innovationspriserne, de sidder også ude i landet.
I task forcens oplæg til valgsystem er der ikke noget geografisk element, som der i dag er i Advokatsamfundets valgsystem. Det mener Øjvind Hulgaard fra Kolding, at der bør være.
- Har geografien nogen betydning i dagens advokatarbejde? Det mener jeg i høj grad, at den har, og det bør vi tage hensyn til, når vi sammensætter ledelsen af organisationen, sagde han.
Sten Bang fra Nykøbing Falster anbefalede, at man fik et repræsentantskab, der kom til at spille en væsentlig rolle.
- Jeg vil foreslå, at repræsentantskabet mødes tre til fire gange om året, så der er mulighed for at høre, hvad der foregår hos rødderne. Det giver mulighed for på et bredere plan at tale branchepolitik.
Birgitte Arnfred, der er ejer af en lille advokatvirksomhed i København, fremhævede vigtigheden af at få de små advokatvirksomheder med.
- Jeg har hørt mange sige, vi får jo alligevel ingen indflydelse, så hvorfor gå med. I må i udvalget overveje, hvordan I får bibragt de små budskabet med hensyn til indflydelse, for det betyder noget, sagde hun.
 
Ingen arbejdsgiverorganisation
Selv om Danske Advokater, som navneforslaget lyder, skal være en brancheorganisation, hvor virksomhederne er medlem, så lægges der ikke op til nogen arbejdsgiverorganisation. Dette ærgrede formanden for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, FAAF, Morten Schwartz Nielsen. Han hæftede sig dog især ved et af punkterne i beskrivelsen af organisationens formål, nemlig at skabe de bedste vilkår for at drive virksomhed for både indehavere og medarbejdere samt oplæggets bemærkninger om rekruttering, uddannelse og fastholdelse.
- Vi støtter stiftelsen af en brancheorganisation, gerne udvidet til en arbejdsgiverforening. Hvorfor skulle man ikke gøre det og have et højere ambitionsniveau, sagde han.
Mariann Norrbom var meget uenig:
- Fri os for en arbejdsgiverorganisation, som skal sidde og forhandle overenskomster med de mennesker, som vi selv gerne skal opdrage til en dag at få foden under eget bord, hvad enten det er som partner i en virksomhed med en eller mange partnere.
 
Advokaternes Serviceselskab
Når Advokatsamfundet fra 1. januar ikke længere må arbejde med områder som forretningsudvikling og drift af advokatvirksomhed, kan organisationen heller ikke eje Advokaternes Serviceselskab. Serviceselskabets fremtid var, da mødet i Odense blev afholdt, stadig til debat i Advokatrådet.
Holdningerne blandt advokaterne i Odense var forskellige. Nogle mente, at selskabet bør være en del af en kommende brancheorganisation. Andre mente, at det eneste rimelige er, at Advokatsamfundet overgiver selskabet til en erhvervsdrivende fond, hvor det drives videre nogenlunde som i dag – så alle advokater, uanset hvor de er medlem, fortsat har adgang til ydelserne. Hans Jørgen Kaptain sammenfattede i sit indlæg problemstillingen:
- Serviceselskabet skal knyttes tæt til en brancheorganisation, uanset om det skal ske i en fond eller på en anden måde. Det må debatteres, hvad der er den rigtige løsning. Og der skal selvfølgelig være plads til, at når der laves kurser, så har f.eks. virksomhedsjuristerne fortsat også adgang.
Det er Advokatrådet, der beslutter, hvad der skal ske med Advokaternes Serviceselskab, og Sys Rovsing sagde på mødet:
- Advokatrådet vil gerne disponere over serviceselskabet, så det er til størst mulig gavn for alle danske advokater. Derfor afhænger beslutningen meget af, hvordan en ny brancheorganisation kommer til at se ud. Så min indstilling er, at vi lige træder lidt på bremsen og giver lidt luft til det nye initiativ.
 
Denne artikel blev skrevet umiddelbart inden deadline på denne udgave af Advokaten den 24. september.
 
Hvorfor en ny brancheorganisation?
Ny lovgivning om advokater og Advokatsamfundet betyder, at Advokatsamfundet fra 1. januar ikke længere kan beskæftige sig med erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål – som f.eks. kerneværdiprojektet og innvationsprojektet.
Organisationen skal fremover beskæftige sig med tilsyn og disciplinærsystem, uddannelse, retssikkerhed og internationalt arbejde.
 
Task forcens oplæg samt et referat fra mødet i Odense kan læses på Advokatnets debatforum. Hvis man ikke har password til Advokatnet, kan man kontakte Advokaternes Serviceselskab.
  
Styregruppen
En lang række advokater meldte sig på mødet i Odense til at arbejde videre frem imod stiftelsen af en brancheorganisation. En lille styregruppe samler trådene og styrer processen. Gruppen består af:
 
Keld Nomanni
Christian Lundblad
Øjvind Hulgaard
Hans Jørgen Kaptain
Henrik Lind
Karen Margrethe Schebye
Allan Ohms
Lars Svenning Andersen