Advokaten 7 - Nye selskabsformer overvejes

Print Print
24-09-2007
Fra 1. januar får advokater mulighed for at drive virksomhed i nye selskabsformer samt at gøre andre end advokater til medejere. En række advokatvirksomheder er i gang med at overveje de nye muligheder.

Af pressechef Pia Møller

Når advokater fra 1. januar 2008 får mulighed for at drive advokatvirksomhed i nye selskabsformer, vil der muligvis dukke nye partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og holdingselskaber op i branchen. Og måske vil nogen endda overveje at lade andre end advokater eje en del af virksomheden, sådan som der åbnes op for.
Advokatens rundspørge til en række advokatvirksomheder viser, at nogle er i fuld gang med at overveje, om de skal benytte sig af de nye muligheder, mens andre ikke er nået til det endnu.
Blandt de virksomheder, der er i gang med overvejelser, er Lett, hvor bestyrelsesformand Søren Jenstrup siger:
- Jeg synes altid, man skal overveje det, når der opstår nye muligheder. Vi overvejer de nye regler om partnerselskaber, og der er ting, der taler både for og imod denne selskabsform. I dag er vi et interessentskab og kan derfor ikke ejes af andre end advokater. Men hvis vi vælger en anden selskabskonstruktion, så kan det være interessant for os at kunne gøre vores direktør til medejer og stille ham på samme måde som de øvrige partnere. Han arbejder jo aktivt i virksomheden og har indflydelse på den daglige drift.
Hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard tror managing partner Niels Heering ikke på, at de nye muligheder vil betyde en revolution i advokatbranchen i forhold til selskabsformer og ejerskab.
- Jeg tror, at der blandt de større kontorer vil opstå nogle partnerselskaber. Og vi overvejer da også de modeller, der ligger i den nye lovgivning. Jeg tror ikke på, at mange vil benytte sig af muligheden for at lade op til ti procent eje af ikke-advokater. Vi forventer heller ikke selv at få ikke-advokater som partnere. Der skal være en begrundelse for det, og det er der ikke i øjeblikket, siger Niels Heering.
Han mener, at det mest attraktive for de større virksomheder formentlig vil være at gå fra at være interessentskaber til aktieselskaber. Men det kan ifølge Heering ikke lade sig gøre af skattemæssige grunde.

Regler modarbejder hinanden
Advokatvirksomheden Plesner er i dag et interessentskab. På spørgsmålet om, hvorvidt Plesner planlægger at omdanne sig til et partnerselskab, når lovændringen træder i kraft, svarer bestyrelsesformand Poul Flemming Hansen, at det ikke er noget, man har taget stilling til.
- Men når der opstår nye muligheder, er det klart, at vi må overveje dem.
Han tilføjer, at den nye lovgivning desværre ikke har gjort op med reglen i paragraf 124 i retsplejeloven om, at kun advokater kan være direktører i advokatselskaber.
- Plesner har gennem en årrække haft en administrerende direktør, som ikke er advokat. Det fungerer særdeles godt, og det ønsker vi at fortsætte med. Derfor er denne regel i paragraf 124 en særlig udfordring for os, hvis vi skulle ønske at omdanne Plesner til et partnerselskab. Reglen er helt utidssvarende, og den bør ændres snarest. Ellers vil den kunne komme til generelt at blive en unødvendig hæmsko for den fortsatte professionalisering af danske advokatvirksomheder, siger Poul Flemming Hansen.
Også direktør Tom Skovbon fra advokatkæden Advodan har øje for denne forhindring i lovgivningen.
- Reformen, som man vel godt kan kalde det, er kun et lille skridt i den rigtige retning – nemlig den retning, hvor vi kan drive advokatvirksomhed på den mest professionelle måde. Jeg synes godt, man kan kalde nogle af ændringerne for kosmetik. Hvis en ikke-advokat, der skal være medejer i virksomheden, kan bestå en prøve i advokatreglerne og skal være underlagt advokaternes disciplinærsystem, bør han eller hun også kunne sidde i direktionen.
- Branchen kritiseres for, at vi ikke åbner op for signaler og input fra andre faggrupper. Og derfor burde denne reform have været mere vidtrækkende.
I dag drives de fleste af Advodan-kædens virksomheder som interessentselskaber eller aktieselskaber. Tom Skovbon vurderer, at muligheden for at lave holdingselskaber kunne være interessant for nogle.

Rekruttering og fastholdelse
Hos den anden landsdækkende advokatkæde Ret & Råd, er de nye regler blevet drøftet på bestyrelsesmøder, og der vil blive afholdt interne seminarer.
- Det er positivt, at der kommer større fleksibilitet i forhold til at lave de virksomheder, der passer os bedst. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor interessante de nye selskabsformer er for advokaterne.
- Reglen om ti procent fremmed ejerskab kan vise sig som en god mulighed for at skabe incitamenter til fastholdelse og rekruttering. Og så tror jeg, den vil blive brugt af advokatvirksomheder, der i huset har andre aktiviteter end kerneaktiviteten advokatvirksomhed. Man kan f.eks. bruge den over for sin inkassomedarbejder eller, hvis man har en ejendomsmægler ansat, siger Christian Lundblad.
Hos det nuværende aktieselskab Dahl siger bestyrelsesformand Dan B. Larsen, at man er i gang med at overveje de nye selskabsformer.
- Det kunne godt være interessant at gå over til en holdingstruktur, bl.a. fordi vi har en aldersspredning på 15-17 år i partnerkredsen, og vi derfor har meget forskellige behov i forhold til opsparing. Med en holdingstruktur kan ejerne selv vælge, hvor meget de vil tage ud til privatforbrug, siger han og tilføjer, at virksomheden hidtil ikke har følt behov for at gøre andre end advokater til medejere.
Allan Ohms, der er bestyrelsesformand hos Forum Advokater, der netop har fået førstepræmien i Advokaternes Innovationspris, mener, at det er positivt, at der bliver åbnet for nye muligheder.
- Det er svært at sige, hvor stor betydning, det vil få. Men man kunne jo forestille sig, at nogle simpelthen indførte medarbejderaktier. Der er dog flere uafklarede spørgsmål, og der er også nogle bump på vejen i forhold til, at det kan blive et kæmpe hit, siger han og henviser bl.a. til, at alle medejere skal bestå en prøve i advokatret.
- I forhold til fremmed ejerskab kan det lige nu virke mere som symbolik end realindhold. Men det er den rigtige vej at gå, og ting starter jo altid med et halvt skridt fremad, og så kommer det andet halve senere, siger Allan Ohms.


Faktaboks:
De nye regler
I dag kan advokatvirksomhed drives som enkeltmandsvirksomhed, i et fællesskab af advokater (interessentskab) eller i et advokatselskab som aktie- eller anpartsselskab. Fra 1. januar 2008 bliver der desuden mulighed for at drive advokatvirksomhed i et kommanditaktieselskab (også kaldet partnerselskab) eller i en holdingselskabskonstruktion.
Advokatrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på de nye regler med det formål at kunne give Advokatsamfundets medlemmer den bedst mulige rådgivning om deres betydning. Arbejdsgruppen var omtalt i Advokaten nr. 5 2007.