Advokaten 7 - Kvindelige jurister vil netværke

Print Print
24-09-2007
I både Århus og København er opstået nye netværk for kvindelige jurister. Stor interesse viser, at der er behov for steder, hvor kvinder kan netværke med hinanden, mener initiativtagerne.

Af pressechef Pia Møller Foto: Simon Jeppesen

To netværk for henholdsvis kvindelige jurister og jurastuderende har set dagens lys i det forløbne år i henholdsvis København og Århus. Interessen for initiativerne demonstrerer tydeligt, at der er et behov, mener en af initiativtagerne til Foreningen for Kvindelige Jurister, der i april blev stiftet i København.
- Kvinder er generelt set dårlige til at bruge hinanden fagligt i netværk. Vi er rigtig gode til at dyrke netværk i privatlivet. Men når det kommer til fagligt netværk, kunne vi lære noget af mændene. Mænd synes jo ikke, at det er underligt at ringe til en gammel studiekammerat, som de ikke har set i årevis, fordi de nu kan bruge ham til et eller andet. Kvinder synes typisk, at så er de også nødt til at invitere til middag derhjemme, siger Cécile Nielsen, der er seniorkonsulent i Deloitte og sammen med Andrea Uzan har taget initiativ til foreningen.
Foreningen har foreløbig omkring 200 kvindelige jurister på deres mailing- og medlemsliste. Heraf er cirka halvdelen advokater.
- Vi har været overvældede over den store interesse, særligt fordi der har været mange aktive og engagerede tilmeldinger fyldt med forslag til, hvad vi også kunne gøre, siger hun.

Seriøsitet og faglig tyngde
Formålet med foreningen er at skabe et fagligt og socialt forum for kvindelige jurister. Det er hverken en hyggeklub eller en rødstrømpeforening, understreger Cécile Nielsen.
- Det faglige og det karrieremæssige fylder klart mest, selv om vi også har arrangementer, hvor samværet og hyggen er det vigtigste. Det er afgørende for os, at seriøsiteten og fagligheden fylder meget. Vi vil også gerne tiltrække kvinder på 40 plus, og de kommer kun, hvis der er en faglig tyngde, siger Cécile Nielsen.
Ud over de fem-seks årlige arrangementer udarbejder Foreningen Kvindelige Jurister en liste med alle medlemmer, deres jobbeskrivelse og arbejdsområder. Den udsendes til alle kvinderne, som så kan trække på netværket, når de skal have udført en opgave, eller hvis de f.eks. leder efter et andet job.
Selv om foreningen er helt nystiftet, og mange spørgsmål stadig er under overvejelse, så har de kvindelige jurister også ambitioner om at kunne være med til at påvirke mere politiske spørgsmål om kvinder i erhvervslivet.
- Især efter jeg er blevet ansat i det private erhvervsliv, er det gået op for mig, hvor mange lederposter, der besættes via netværk. Og det er jo ærgerligt, hvis en masse dygtige kvinder ikke er med i det spil.
- Så kan man altid diskutere, om man skal lovgive for at få flere kvindelige ledere, som man har gjort i nogle af vores nabolande. Det er jo interessant at se, at Norge, som lige har gennemført ny lovgivning om andelen af kvinder i bestyrelser, nu går på strandhugst i Danmark efter egnede kandidater. Det er da ærgerligt, at vi ikke selv udnytter de ressourcer, siger Cécile Nielsen.

Mentorordning i Århus
Navnet er næsten det samme – men stedet er Århus, hvor jurastuderende Gita Mogensen har taget initiativ til netværket Kvindelige Jurister. Det har foreløbig base på Aarhus Universitet, men initiativtagerne har ambitioner om at dække endnu bredere, og de trækker i deres arbejde allerede på uddannede jurister i bl.a. advokatbranchen.
Gita Mogensen mangler to år, før hun kan kalde sig cand. jur. Hun følte behovet for en særlig indsats for de kvindelige studerende, allerede da hun begyndte at studere.
- Hurtigt stødte jeg på rygter og historier om, at det i den juridiske verden var svært at gøre karriere som kvinde – i hvert fald hvis man også gerne vil have familie og børn – og at man kun kunne blive leder og partner ved at arbejde frygtelig mange timer hver uge.
- Hvis de studerende allerede hører den slags på det første år, så risikerer man, at en del af dem sænker deres ambitionsniveau, fordi det med et lederjob alligevel ikke kan lade sig gøre. Og så går arbejdspladserne og samfundet glip af det kæmpe potentiale, som de kvindelige jurastuderende udgør.
Gita Mogensen henviser til, at over 60 procent af de studerende på jura i dag er kvinder, og ifølge hende er det stadig de fleste, der drømmer om at bruge deres eksamen til at blive advokat.
- Hvis netværket her kan være med til at give dem inspiration til at gå efter drømmen og ambitionerne, så er jeg tilfreds. Og godt nok er advokatbranchen på mange måder konservativ, men hvis du kan vise advokaterne et udviklingspotentiale, så tror jeg, man kan råbe dem op, siger Gita Mogensen.
Kvindelige Jurister holdt sidste år to arrangementer, hvor det ene havde særlig fokus på kvinder i advokatbranchen. Til begge arrangementer mødte mellem 110 og 120 jurastuderende op. Samtidig har netværket igangsat i alt otte mentorforløb, hvor en kvindelig studerende får en uddannet jurist som mentor.
- Jeg blev inspireret til netværket, da jeg var studentermedhjælp i netværket Women on their Way (WOW). Her så jeg kvinder over 30 og mange over 40 have stor glæde af at være sammen og netværke. Jeg synes bare, det er alt for sent. Kvinderne kan lige så godt komme i gang, mens de studerer.
- Og så oplevede jeg ikke rigtig, at der var nogen, der tog ansvar for området – hverken FAAF eller Advokatrådet, siger Gita Mogensen, som dog har fået støtte til projektet fra både Kammeradvokaten, DJØF og Jonas Bruun.


Uændret billede af advokatbranchen
Advokat Trine Binett Jørgensen, der er mentor i netværket på Aarhus Universitet, er overrasket over, at de studerendes billede af arbejdstider og forhold i advokatbranchen stort set ikke har ændret sig, siden hun selv startede på jurastudiet. For branchen har ændret sig og er stadig i gang, mener hun.

Trine Binett Jørgensen fra Schebye Jacobsen i Århus har engageret sig aktivt i det nye juridiske kvindenetværk Kvindelige Jurister. Hun har været til deres arrangementer og er mentor for en kvindelig jurastuderende.
- Jeg sagde ja til det, fordi jeg selv har været mentee i DJØF’s mentorordning, og det jeg fik her, ville jeg gerne give videre til en anden. Og så er der også en mere egoistisk årsag. Jeg er med til at ansætte fuldmægtige i mit firma og vil derfor gerne vide, hvad der foregår blandt de studerende og ikke mindst, hvad de tænker om os i advokatbranchen. Hvad vi skal gøre for at tiltrække de bedste kandidater, fortæller hun.
Både når hun taler med sin mentee, og når hun underviser på overbygningen på jura på Aarhus Universitet, er hun overrasket over det billede, de unge studerende har.
- Deres billede og deres spørgsmål om arbejdsforhold og arbejdstid er præcis de samme, som jeg selv havde for ti år siden, da jeg læste. Det synes jeg er lidt overraskende, fordi tingene har rykket sig, og jeg ved ikke helt, hvor de har det fra.
- Noget af det skyldes måske, at de studerende hidser hinanden op til det. Men branchen er også selv skyld i det, fordi der ikke er flere advokater og partnere, der gør noget for at mane det i jorden. Mange tror stadig, at det er et positivt brand, at man arbejder meget og tjener mange penge, siger Trine Binett Jørgensen.
Advokatvirksomhederne bliver i dag mødt med langt flere krav end tidligere, fordi der er flere fuldmægtige og ansatte advokater, så kulturen er i stigende grad en almindelig lønmodtagerkultur.
- De ansatte er mere bevidste om, hvor mange timer de vil arbejde, og om arbejdspladsen byder på nok udfordringer. Der er større forventninger og krav til virksomheden, og de bliver ofte imødekommet. Men hvis du spørger de studerende på jura, så tror de det ikke, siger hun.

Arrangementer
Århus-netværket Kvindelige Juristers næste arrangement finder sted den 9. oktober kl. 18 til ca. 20.30 i juridisk auditorium på Aarhus Universitet. Emnet er kvinder i bestyrelser – eller mangel på
samme, herunder om kønskvotering er vejen frem.
Yderligere oplysninger om netværket kan fås hos Gita Mogensen (gita@kvindeligejurister.dk) eller på www.kvindeligejurister.dk.

Foreningen for Kvindelige Juristers næste arrangement i København er den 25. september, hvor jurist og branchedirektør i Dansk Industri Anne Trolle fortæller om sit job, hvor hun bl.a. er med i DI’s forhandlingsteam. I november afholdes en coachingaften, og i januar er der foredrag med politidirektør Hanne Bech Hansen.
Yderligere oplysninger fås hos Cécile Nielsen (cenielsen@deloitte.dk).

Flere kvindelige ledere
Kvinder udgør fire procent af topledelsen i det private danske erhvervsliv. I staten er 20 procent af toplederne kvinder og i kommunerne 18 procent. De største danske virksomheder har 88 procent mænd og 12 procent kvinder i bestyrelsen.
Baggrunden for, at Dansk Industri og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen i et fælles projekt har udpeget ti topledere fra offentlige og private virksomhedere, der skal være ambassadører for at få flere kvinder ind i den øverste ledelse og bestyrelser i Danmark. Blandt ambassadørerne er politidirektør Hanne Bech Hansen, departementschef Michael Dithmer fra Økonomi- og Erhvervsministeriet og administrerende direktør Anders Eldrup fra Dong Energy.