Advokaten 7 - For mig er retfærdighed en helt fast størrelse

Print Print
24-09-2007
Der er forskel på at forstå vold og så at acceptere den, siger Ungdomshus- og Christiania-advokat Knud Foldschack, der ikke er bange for at identificere sig med sine klienter.

Af pressechef Pia Møller Foto: Henning Hjorth

I det lille mødelokale oppe under taget hos advokatkontoret Foldschack & Forchhammer er den ene væg næsten helt dækket af et stort billede, der i brunlige nuancer skildrer den indianske skabelsesberetning. Billedet er malet på ét stort stykke bark og er en gave til Knud Foldschack fra indianere i Peru. Her har han været med til at oprette et kontor, der bl.a. yder juridisk rådgivning til nogle af de mange indianere, der er blevet fængslet uden rettergang.
Projektet i Peru, arbejdet i en række almennyttige fonde og ikke mindst rådgivning af økologiske initiativer af enhver art har i mange år været Knud Foldschacks varemærke. Men når man i dag hører navnet Foldschack, tænker mange automatisk på Christiania og Ungdomshuset. De to sager har for alvor bragt den 55-årige advokat i offentlighedens søgelys, og han oplever pludselig, at mange mennesker har en mening om ham og det, han laver.
- I det seneste halve år har jeg fået tusindvis af tilkendegivelser fra mennesker, jeg ikke kender. Langt de fleste har heldigvis været positive. Men der har selvfølgelig også været negative. Og her kommer de fleste faktisk fra kolleger i advokatbranchen, der mener, at jeg går for langt i forhold til advokatrollen og spørger, hvordan jeg kan forsvare vold og, hvorfor jeg ikke tager skarpere afstand fra det.
- Det sidste kan undre mig, fordi jeg mener, at jeg ved enhver lejlighed, hvor jeg har mulighed for det, tager afstand fra vold. Jeg har bare samtidig den holdning, at den eneste måde, man reelt kan undgå vold på, er ved at forsøge at løse det problem, der skaber volden.
Foldschack mener aldrig, at han har forsvaret vold – han har forsøgt at forklare den.
- For mig er der stor forskel på at forstå og respektere. Jeg kan godt forstå, at de unge i en situation, hvor de føler sig meget presset, reagerer. Men jeg kan ikke acceptere det. Jeg respekterer det ikke – jeg synes, det er tåbeligt, siger advokaten, der i de to sager betegner sin egen rolle som mægler, forligsmand og talerør.
Han kalder det selv gråzonesager, hvor juraen måske ikke helt rækker til at finde de rigtige løsninger.
- Begge sager er præget af myndighedernes mangeårige laden stå til, og det mener jeg man må tage konsekvenserne af og erkende, at det medfører, at christianitterne og måske også de unge har nogle rettigheder.

Giver ikke op
Han har været en central person i det lange forhandlingsforløb med regeringen omkring Christiania, og da Advokaten møder ham, lyder Foldschacks bud, “at det ser ud til at ende godt.” Christianitterne har accepteret regeringens udspil til en plan for normalisering af Christiania med det forbehold, at man stadig vil føre de 723 retssager mod staten, som allerede er anlagt, hvis beboerne ikke er tilfredse med den måde Christiania-planen virker på.
- Der har jo traditionelt været to fløje på Christiania – aktionsfløjen og dialogfløjen. Det har været helt afgørende, at det er lykkedes at få Christiania til at gå fra aktioner og håbløshed og over på dialogplanet. Det er kun sket, fordi de i forhandlingerne er blevet respekteret som part i sagen. Stor ros til politikerne og til Thor Pedersen for den måde, de har gennemført forløbet på. Det har de efter min opfattelse kun gjort af en eneste grund, nemlig fordi de har indset, at christianitterne har nogle rettigheder.
- Christiania går nu ind i en juridisk utrolig spændende fase. Området har i 35 år fungeret som et område uden lov. Man har haft en særlov, som satte alle andre love ud af kraft, undtagen planloven. Vi har et 36 hektar stort areal, hvor der bor op mod 1000 mennesker, som skal ind under juraen igen. Det er utrolig spændende at være med til, siger Knud Foldschack, der mener, at Christiania er et meget fint eksempel på, at man opnår de rigtigste løsninger, hvis man hører begge parter og forsøger at forstå dem.
Det er i advokatens optik ikke sket i sagen om Ungdomshuset, hvor de unge er stærkt utilfredse med løsningen. Men Foldschack er sikker på, at der skal nok komme et nyt Ungdomshus i København. Han arbejder i hvert fald selv på sagen.
- Jeg er af borgergrupper blevet opfordret til at føre sag mod kommunen med den påstand, at kommunen har misligholdt en aftale om at forære de unge et andet hus. Mit svar har været: Lad os lade være med at føre sager, lad os i stedet se, om vi ikke i forbindelse med budgetforhandlingerne kan få skred i tingene igen. Der er også flere fonde, som er meget aktive. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der kommer et ungdomshus i København igen.
- Giver du aldrig op?
- Nej, jeg giver aldrig op. Det skal man heller ikke. Jo, hvis man på et tidspunkt ikke længere gavner en sag men skader den, skal man selvfølgelig trække sig. Men ellers skal man ikke, siger Foldschack.

Afgørende identifikation
Med en opvækst på en stribe forskellige børnehjem, kostskoler og i familiepleje lærte Knud Foldschack i en tidlig alder at finde på kreative løsninger og udfordre de ofte skrappe regler i institutionerne, hvor overtrædelse blev afstraffet kontant og korporligt.
- Jeg lærte tidligt at se smuthullerne og undgå at blive taget, som når jeg kom for sent hjem eller havde besøgt pigekostskolen uden for besøgstid. Som barn og ung i det system udvikler du stor kreativitet. Samtidig har jeg jo også fået en stor forståelse for, at der altid ligger en historie bag menneskers handlinger. Derfor kan jeg også forstå, hvorfor unge mennesker handler, når de bliver presset.
- Det, der kan tænde mig allermest af, det er når unge velbjergede mennesker – især jurister – som aldrig nogen sinde har prøvet andet end at sidde og drikke maltwhisky med far på biblioteket, kommer med hurtige øjeblikstilkendegivelser. Netop de burde være ydmyge over for, at der kan være en anden virkelighed, siger han.
Juraen fik den unge Foldschack interesse for, da han og syv andre mennesker i 1970’erne i fællesskab ønskede at købe en landbrugsejendom, hvilket på det tidspunkt ikke kunne lade sig gøre pga. landbrugsloven. Han blev cand. jur. i 1981 og var senere advokatfuldmægtig hos nuværende højesteretsdommer Per Walsøe. Her fik alle på kontoret det samme i løn, og det blev diskuteret i plenum, hvilke sager man påtog sig.
- Det var datidens alternative kontor. Her lærte jeg, at det er helt afgørende for mig at have sager, som jeg kan identificere mig med, og hvor jeg kan sige, at jeg gør en forskel.
- Kan man ikke identificere sig for meget med klienten?
- Man må aldrig gå så meget ind i en sag, at det bliver ens egen sag og ikke klientens sag. Det er vigtigt. Men ellers ønsker klienterne jo netop, at jeg går ind i sagen med hud og hår og gør mit yderste for at komme hen til grænsen af en lovgivning, som i nogle sager kan føles meget snæver.
- Når en klient kommer herop og siger, jeg vil lave et gårdmejeri, så skal jeg da bruge alt, hvad jeg har i mig for at skabe Øllingegård Mejeri.
- Du taler om at udfordre lovgivningens grænser – er det en advokats opgave?
- Ja. En advokat skal hele tiden udfordre og være med til at bevæge juraen. Det gælder især, når klienterne er det alternative Danmark, de små teatre, økologiske bofællesskaber, små mejerier, fonde osv., som reglerne ikke altid passer til.
- Vores opgave er at finde de rimelige grænser og få de nødvendige dispensationer. Jeg går ikke ind for, at man skal misbruge og spekulere i lovgivningen, men for at gøre lovgivningen så rummelig som overhovedet muligt. I forhold til økonomisk rådgivning er alle jo enige om, at advokaterne skal gå så langt som muligt, siger Knud Foldschack.

Jeg er ikke hellig
Et par af Foldschack & Forchhammers klienter har fundet sig andre advokater med henvisning til Knud Foldschacks dybe involvering i Ungdomshuset og Christiania. Det bekymrer ikke advokaten.
- Det er kommet fra en kant, hvor jeg mindst ventede det – nemlig fra klienter, som måske selv har brug for tolerance og forståelse fra samfundets side. Jeg tror ikke, mit engagement generelt skader mig som advokat. Jeg tror, de fleste kan se, at jeg løser en nødvendig opgave, der i hvert fald har haft en positiv effekt for Christiania.
Knud Foldschack siger selv, at han aldrig tager straffesager, fordi han ikke har nerver til det.
- Det ville jeg slet ikke turde. Tænk, hvis det går skidt for klienten, og jeg så kunne have gjort det bedre.
- Siger du nej til sager af ideologiske grunde?
- Ja, det gør jeg.
- Kunne A.P. Møller få dig som advokat?
- Hvis det var hans almennyttige fond, ja. Ellers tror jeg ikke, at jeg ville være dygtig nok. Men hvis der var en mening med opgaven, ville jeg ikke have noget imod det.
- Det at se kapitalismen som noget dårligt og en begrænsning, det forstår jeg slet ikke. De fonde, jeg arbejder for, ejer jo en masse virksomheder. Man kan sagtens drive virksomhed på en ordentlig måde, og det mener jeg faktisk, at langt de fleste gør.
Foldschack har arbejdet gratis i tusindvis af timer for Christiania og også i forbindelse med sagen om Ungdomshuset. Han siger selv, at han tjener lidt mindre end andre advokater, men at det er der absolut ikke noget ynk eller helligt i.
- Jeg er ikke hellig på nogen måde. Dem, der mener, at det at være rigtig, er at drikke dårlig vin og bo på dårlige hoteller, kan jeg slet ikke forstå. Enhver form for fundamentalisme og ”jeg er rigtig”, bryder jeg mig ikke om. Og det findes alle steder. Tag Christiania, der engang var et anarkistisk samfund, men som i dag er dybt konservativt og nærmest et museum. Det trænger da til fornyelse og at blive rusket op i.
- Både blandt christianitterne og de unge på Nørrebro er der nogle rigtig forstokkede mennesker på deres egen måde. Jeg vil gerne sige til dem: hvad med at stole lidt på samfundet og tage imod de hænder, der bliver rakt frem til jer.

For meget partiopdeling
Nogle vil måske mene, at Knud Foldschack i sine udtalelser i pressen er mere politiker end advokat. Men det er en rolle, han aldrig har overvejet.
- Jeg er ikke medlem af noget politisk parti og er ikke tilhænger af den ene eller den anden fløj. Jeg synes, at der er alt for meget partiopdeling i samfundet. Det er skadeligt, fordi det forhindrer de gode løsninger.
- Jeg ville heller ikke have tålmodighed til politik. Engang sagde jeg for sjov til Ritt Bjerregaard: Det kan være, jeg skal blive politiker. Hun sagde: For Guds skyld, det skal du ikke. Du har meget større indflydelse som advokat.
At Knud Foldschack formår at gøre sin indflydelse gældende, er man ikke i tvivl om efter et par timers samvær med den meget talende advokat. Uanset om vi taler økologi, fonde eller Christiania står det klart, at han stædigt går efter at finde løsninger, som han mener er rigtige – og måske endda retfærdige.
- For mig er retfærdighed et fuldstændig fast begreb. Jeg synes, at det er ærgerligt, at advokater ikke – i stil med lægers lægeløfte – skal aflægge et løfte om at arbejde for retfærdigheden. Der er ikke en eneste advokat i kongeriget Danmark, der ikke i hver eneste sag kan se, hvad der er retfærdigt og hvad der ikke er. At nægte det, er jo bare en smart ansvarsfraskrivelse.

Foldschack om…

København
“København var jo H.C. Andersen, Danny Kaye, Tivoli, ællingerne, der bliver fulgt over gaden. Nu har København nærmest overtaget Paris’ rolle som voldelig by. Hver gang, der sker noget på gaden, bliver jeg ringet op af udenlandske journalister, der vil have mig til at forklare, hvad der er sket.”

Sit arbejde
“Når man har en værktøjskasse med jura, forståelse for det komplicerede samfund, og så mulighed for at disponere over en pengekasse i form af nogle fonde, så har man et godt udgangspunkt for at have et spændende liv.”

Konfliktløsning
“Vi har mange retssager i Danmark – måske fordi advokater forsømmer at se, om man ikke kan forlige sagerne lidt tidligere på baggrund af dialog og forhandling. Det er en kombination af konservatisme og mangel på fornyelse. Og så er der mere prestige i at gå i landsretten end at gå hen og mediere en sag.”

Blå Bog
Født i 1952. Cand. jur. i 1981. Advokat i 1984.
I en årrække selvstændig advokat i Advokatfirmaet Paabøl & Foldschack. Siden 2003 partner i advokatvirksomheden – og privat – med advokat Lulla Forchhammer i Foldschack & Forchhammer i Skindergade i København.
Bestyrelsesformand i en række fonde og økologiske virksomheder, bl.a. Solhvervfonden, Øllingegård Mejeri, Kirk/Søvind Mejeri, Fonden Ecofarma og Billetsamfonden. Advokat for Christiania og for den fond, der tilbød at købe Ungdomshuset. Er også advokat for de pårørende til de kidnappede danske søfolk fra coasteren “Danica White”.
Bor privat i økologisk landbrugskollektiv i Lynge.