Advokaten 7 - Den nye forældreansvarslov - barnets ret til to forældre

Print Print
24-09-2007
Med den nye forældreansvarslov sættes der øget fokus på barnets perspektiv og forældre-nes samarbejde i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Loven medfører også ændringer i retsplejeloven.

Af Anette Hummelshøj, kontorchef i Familiestyrelsen

Den 1. oktober 2007 træder den nye forældreansvarslov i kraft. Der er med loven lagt op til et paradigmeskifte i måden at anskue området på. Det er således barnets ret til to forældre, og ikke forældrenes ret til barnet, der skal være i centrum i behandlingen af disse sager. Loven ligger i øvrigt i tråd med den måde, statsforvaltningerne og retterne siden 1. januar 2007 har behandlet sager, hvor der har været uenighed om f.eks. forældremyndighed og samvær.
Forældreansvarsloven er båret af to centrale hovedelementer, nemlig
- styrkelse af barnets perspektiv og
- fokus på forældrenes fælles ansvar for barnet.
Disse hovedelementer går igen i selve lovteksten og forarbejderne til loven.
Denne artikel indeholder alene en gennemgang af lovens hovedpunkter og har til formål at give et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer og nyskabelser i forældreansvarsloven.
For ændringerne i retsplejeloven henvises til sidste afsnit i denne artikel.

Barnets rolle
Den nugældende høringsregel (§ 29b) er afløst af en regel om inddragelse. Et barn skal herefter – uanset alder – inddrages i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Barnet kan inddrages på forskellige måder, eksempelvis ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Barnet har også fået tillagt en selvstændig initiativret, idet børn over ti år kan rette henvendelse til statsforvaltningen med henblik på, at statsforvaltningen kan indkalde forældrene til et møde om de forhold, som barnet ønsker hjælp til. Når barnet henvender sig, vil der som udgangspunkt blive knyttet en børnesagkyndig til sagen, så barnet får den fornødne støtte til at formidle sine synspunkter.

Barnets bedste
Princippet om, at alle afgørelser skal træffes ud fra barnets bedste er nu lovfæstet. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til, at et barn har ret til to forældre. Samarbejdschikane – som kan udøves af begge forældre – skal tillægges betydning i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. I forældremyndighedssager vil det ved afgørelsen f.eks. blive tillagt stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt vurderes at være bedst til at sikre barnets kontakt til begge forældre.

Forældremyndighed og barnets bopæl
Fælles forældremyndighed etableres automatisk ved fastslåelsen af faderskabet i en række nye situationer, nemlig
• hvis forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste ti måneder før barnets fødsel,
• hvis forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste ti måneder før barnets fødsel, eller
• hvis forældrene er separerede på tidspunktet for barnets fødsel.

Der er foretaget en præcisering af forældrenes beslutningsbeføjelser, når forældrene har fælles forældremyndighed.
De beslutninger, som forældrene skal være enige om, når der er fælles forældre-myndighed, er væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Dette er f.eks. spørgsmål om barnets religion, barnets navn, barnets flytning til udlandet, her-under Grønland og Færøerne, pas, skolevalg, skolefritidsordning, risikobetonede fritidsaktiviteter og væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb.
De beslutninger, som bopælsforælderen kan træffe alene, er beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv. Dette er f.eks. beslutninger om, hvor i landet barnets bopæl skal være samt barnets daginstitution.
De beslutninger, som den af forældrene, som barnet opholder sig hos på det på-gældende tidspunkt, kan træffe, er dagligdags beslutninger vedrørende barnet, dvs. f.eks. mad, tøj, sengetider, venner og ikke-risikobetonede fritidsaktiviteter.
Fælles forældremyndighed kan kun ophæves af retten, hvis der foreligger tungt-vejende grunde. Der bliver også mulighed for, at retten kan dømme til fælles forældremyndighed i de sager, hvor den ene af forældrene har forældremyndig-heden alene.
Hvis der er fælles forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl. På den måde kan forældrene bevare den fælles forældremyndighed og få en afgørelse om barnets bopæl.

Statsforvaltningen kan i sager, hvor der er fælles forældremyndighed, men hvor der er uenighed om forældremyndigheden, træffe afgørelse om, at den ene af forældrene kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne i en kortere periode.

Samvær
Det fremgår nu klart, at det er barnet – og ikke samværsforælderen – der har ret til samvær med den forælder, som det ikke bor sammen med. Det er imidlertid fortsat sådan, at det er den forælder, som barnet ikke bor hos, som kan søge om fastsættelse af samvær. Forældrenes fælles ansvar understreges ved, at begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær.
Der kan fastsættes samvær inden for en ramme, der går fra f.eks. ½ times samvær til deleordning. Denne ramme giver statsforvaltningen og retten mulighed for at kunne fastsætte netop den samværsordning, der passer bedst til det enkelte barn.
Praksis for samvær med mindre børn (0-3 år) ændres, sådan at der er fokus på hensynet til, at barnet tidligt kan opnå en tæt tilknytning til samværsforælderen. Der skal som overvejende udgangspunkt inddrages børnesagkyndige i sagsbe-handlingen af sager om samvær med mindre børn, bl.a. for at kvalificere afvejningen af barnets behov for tryghed og stabilitet over for hensynet til, at barnet tidligt kan opnå denne tætte tilknytning til samværsforælderen.
Udgangspunktet for transport af barnet i forbindelse med samvær er, at samværs-forælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet i forbindelse med samværets afslutning. Hver forælder afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for.
Der kan fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er nært knyttet til, f.eks. bedsteforældre eller søskende, hvis en eller begge forældre er afgået ved døden, eller i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den af forældrene, som barnet ikke har bopæl hos.

Flytning
En forælder, der vil flytte, skal underrette den anden forælder om flytningen senest seks uger før flytningen. Varslingspligten gælder for alle forældre. Hensig-ten med bestemmelsen er at få forældrene til i god tid inden en flytning at orien-tere hinanden om flytteplaner og på den måde få bragt spørgsmålet om, hvordan barnet efter en flytning bevarer kontakten til begge forældre frem til en drøftel-se. Disse drøftelser vil kunne ske i statsforvaltningen, hvis en af forældrene anmoder om f.eks. en afgørelse om ændring af barnets bopæl som følge af flytnin-gen, eller gennem børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Hvis en af forældrene undlader at varsle den anden forælder, vil dette kunne indgå som et moment i f.eks. en sag om barnets bopæl.

Orientering om barnet
Retten til at få orientering om barnet for den forælder, der ikke har del i foræl-dremyndigheden, er udvidet ved, at denne forælder nu også har ret til, efter an-modning, at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Denne forælder får også ret til, efter anmodning, at få orientering om og deltage i generelle sociale aktiviteter på barnets skole og børneinstitution. Dette kan f.eks. være festlige begivenheder eller almindelige forældre- og orienteringsmøder, som indeholder generel orientering om, hvad der sker i den pågældende institution eller på skolen.
Der indføres en ny klageadgang i relation til klager over, at en myndighed, insti-tution mv., har nægtet at give orientering mv. til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Sådanne klager kan indgives til Statsforvaltningen Syd-danmark. Afgørelser truffet af sundhedsvæsnet er dog undtaget herfra, da sådanne klager behandles af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn. Familiestyrelsen kan efter anmodning optage en sag til behandling, hvis sagen er af principiel eller generel betydning.

Ændringer i retsplejeloven
Som følge af forældreansvarsloven er der indført en række ændringer i bl.a. retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser, således at der også i dis-se sager sker en styrkelse af barnets perspektiv og sættes fokus på forældrenes fælles ansvar.
- Retten kan i sager om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær udpege en børnesagkyndig til at deltage i forberedende retsmøder, jf. retspleje-lovens § 450 a.
- Retten kan i særlige tilfælde udpege en person til at bistå barnet under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, jf. retsplejelovens § 450 d.
- Under en tvangsfuldbyrdelsessag kan fogedretten tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, jf. retsplejelovens § 537, stk. 1.
- Under en tvangsfuldbyrdelsessag skal et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Der skal deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen i en sådan samtale. Der henvises til retsplejelovens § 537, stk. 2.
- Hvis der under en tvangsfuldbyrdelsessag skal anvendes umiddelbar magt, skal der deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige om-stændigheder, jf. retsplejelovens § 537, stk. 4.
- Fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen, jf. retsplejelovens § 536, stk. 5. Denne bestemmelse vil kunne anvendes ved samarbejdschikane i form af samværssabotage.
Yderligere information om forældreansvarsloven findes på familiestyrelsen.dk og Statsforvaltning.dk.