Advokaten 7 - Advokaters markedsandel på skatteområdet

Print Print
24-09-2007
Det er oplagt for en ny frivillig brancheorganisation at arbejde for, at advokaterne får en større andel af markedet for skatterådgivning.

Af advokat Poul Bostrup (H), var bl.a. medforfatter til skatteforvaltningsloven med kommentarer og i 1993-99 medlem af Advokatrådets skatteudvalg

Advokatrådet har ønsket at få foretaget en undersøgelse af mulighederne for at øge advokaters markedsandel på skatteområdet blandt erhvervsvirksomheder. Ziirsen Research ApS har i denne anledning foretaget en interview-undersøgelse og har offentliggjort selskabets observationer i en rapport af 12. februar 2007. Rapporten viser, at der er interesse blandt advokater for i højere grad at beskæftige sig med skatteret, men at der er en vis usikkerhed med hensyn til, hvorledes det skal gribes an, herunder hvilken rolle Advokatrådet og Advokaternes Serviceselskab A/S skal spille i denne forbindelse. Rapporten omhandler både egentlig rådgivning om påtænkte dispositioner samt bistand ved førelse af tvister.
Jeg foreslår, at man i første række søger at forbedre markedsandelen vedrørende bistand i tvister ved administrative myndigheder, det vil sige skatteankenævn og Landsskatteretten. Nedenfor redegøres for mine forslag til initiativer i denne forbindelse. Initiativerne kan tages af de enkelte advokatfirmaer eller af en frivillig brancheorganisation. Initiativerne synes at være i god overensstemmelse med de opgaver, som Advokatrådets strukturudvalg nævner i sin rapport på side 84-85 som opgaver, en fremtidig frivillig brancheorganisation kunne udføre.

Administrative myndigheder
For så vidt angår sager ved Landsskatteretten er der ifølge den stikprøveundersøgelse, der blev foretaget primo 2006, og som er offentliggjort i årsberetningen for Landsskatteretten for 2006, 55 procent, der er repræsenteret ved revisor, 8 procent ved konsulent, 15 procent er selvmøder og 22 procent møder med advokat. I undersøgelsen året før var tallene 53 procent, 5 procent, 17 procent og 25 procent.
Statistikken er udformet således, at det afgørende er, hvem der indsender klageskrivelsen. Hvis der både er en advokat og en revisor inddraget i sagen og advokaten har udformet klageskrivelsen, tæller den med for advokaten.
Der er således rigelig “plads” til, at advokater kunne få en højere markedsandel.
Der findes mig bekendt ikke en lignende statistik for skatteankenævn, men jeg vil gætte på, at advokaters repræsentationsandel er lavere for ankenævn end for Landsskatteretten.

Øget markedsføringsindsats
Ligesom der tidligere fra Advokatrådets side er foretaget en central markedsføring af advokaten som boligrådgiver kan man forestille sig en markedsføringsindsats vedrørende advokater som bistandsydere ved førelse af sager ved Landsskatteretten og skatteankenævnene.
Der er en række gode argumenter, der i en markedsføring kan slås på, for, at advokater skal bistå i sagen ved Landsskatteretten:
- advokatens evne til at fremlægge sagen skriftligt og mundtligt,
- skatteret er jura og mange sager afgøres efter almindelig formueret,
- advokatens procedureerfaring,
- advokatens forståelse for hvorledes Landsskatteretten opfatter sager. Landsskatteretten er en meget juridisk instans,
- advokatens mulighed for at bistå i syn- og skønsager og erfaring med den type sager,
- advokatens mulighed for at se på sagen med friske øjne, medens revisor ofte er, ”medansvarlig” ved at have udarbejdet selvangivelsen og
- omkostningsgodtgørelsesreglerne, der både omfatter advokatens og revisors arbejde i sagen.

Samme argumenter – bortset fra at ankenævnet i mindre grad er en juridisk instans – gælder for skatteankenævn, hvor der nu pr. 1. januar 2007 ved en ændring af skatteforvaltningslovens § 47 er opnået mulighed for, at der udmeldes syn og skøn med fuld omkostningsgodtgørelse.
Herudover kan der i markedsføringen slås på muligheden for, at advokaters bistand med at udarbejde vurderinger af, om sager skal påklages henholdsvis indbringes for domstolene, berettiger til omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 6.
Markedsføringen foreslås rettet mod virksomhederne, mod virksomhedernes revisorer og mod selvstændige rådgivningsfirmaer.

Samarbejde med revisorer
Specielt samarbejdet med revisorerne og deres skatteafdelinger vil være centralt. Det er forholdsvis udbredt blandt de advokater, der fører skattesager, at dette sker i samarbejde med den pågældende virksomheds revisor og/eller en medarbejder i skatteafdelingen i revisionsselskabet.
Revisor eller revisors skatteafdeling vil typisk være i sagen under alle omstændigheder. Målet er efter min opfattelse ikke at få revisor ud af skattesagen, men at sikre, at advokaten også er der – i hvert fald i sager af en vis betydning og størrelse – og at det er advokaten, der er den ledende med hensyn til tilrettelæggelsen af sagen. En strategi, der går ud på at få revisor helt ud af sagerne til fordel for advokaten, vil efter min opfattelse være dømt til nederlag, og vil vel heller ikke være i klienternes interesse.
Det er efter min opfattelse væsentligt i den nye struktur at bibeholde det samarbejde, der har været mellem Advokatrådets og FSR’s skatteudvalg. Man kunne overveje at udvide samarbejdet således, at der regionalt etableres samarbejdsudvalg, hvor skatteinteresserede advokater, revisorer og rådgivere kunne mødes.
Man må nok gå ud fra, at der vil gå nogen tid, før revisorer får adgang til at etablere advokatkontorer i Danmark, hvorfor den nuværende lovgivningsmæssige fordeling af arbejdet mellem revisorer og advokater vil være gældende et stykke tid.

Kursus og seminar
Kendskabet til anvendelsen af advokater i administrative skattesager kan endvidere søges udbredt ved kursusvirksomhed i førelse af sager, skatteproces og omkostningsgodtgørelse.
Der kan afholdes et seminar om retssikkerhed i skattesager, hvor der tages udgangspunkt i Skatteministeriets retssikkerhedsinitiativ.

Mediekontakt
Den frivillige brancheorganisation kunne endvidere stille en mediekyndig til disposition for advokater, der fører skattesager, og som kunne bistå med kontakt til pressen om interessante afgørelser i sager, som advokaten måtte have ført.

Etablering af en fond
Både FRR og FSR har stiftet fonde – skatteretsfonden og skattesagsfonden – der støtter førelse af principielle skattesager. Advokatbranchen har derimod ikke en fond, der direkte har dette til formål. Birthe Daells Fond har et langt bredere formål og et andet sigte.
Etablering af en sådan skattefond og fremtidige uddelinger derfra kunne anvendes i markedsføringen af advokaten som bistandsyder i skattesager.

Domstolsprøvelse
Hvorvidt der findes landsskatteretskendelser, der burde være prøvet, men ikke bliver det, er meget svært at bedømme, men det kan ikke udelukkes, at der er sådanne sager. Det må antages at være omkostningerne ved at føre sagen og risikoen for at blive pålagt omkostninger til modparten, der i givet fald holder virksomheder fra at prøve sager ved domstolene. Der er 50 procent omkostningsgodtgørelse til alle omkostninger, men de resterende 50 procent kan stadig være hindrende for virksomhedernes lyst til at føre sagen.
Hvis den foreslåede fond blev etableret, ville den kunne medvirke til – muligvis i et beskedent omfang – at Landsskatteretskendelser, der burde blive prøvet ved domstolene, også blev det.

Fælles kontor i serviceselskabets regi
Ziirsen-rapporten rejser spørgsmålet om, hvorvidt advokater skal etablere et fælles skattekontor. Dette vil i givet fald skulle ske i den frivillige brancheorganisations regi. Et fælles skattekontor vil kunne føre de nævnte klagesager ved administrative myndigheder, og vil være i direkte konkurrence med de advokater, der i dag beskæftiger sig med skatteret. Der er således tale om et meget vidtgående forslag, hvor fordele og ulemper bør analyseres grundigt. FRR har allerede et sådant kontor, og der er ingen tvivl om, at et kontor af denne art principielt kunne etableres, hvis der var opbakning til det i branchen.
Et af de centrale punkter, der skal tages stilling til, er, at advokater, der sjældent fører skattesager, ikke vil have nogen tilskyndelse til at slippe sagen helt til et sådant kontor, idet advokatkontoret i så fald vil miste indtægten. Erfaringer fra kædesamarbejde viser, at det kan være svært at overvinde denne vanskelighed.

Andre områder
Man har i mange år talt om, at tvister om moms, told og afgifter kunne være nye områder, der kunne dyrkes af advokater. Landsskatteretten er nu også blevet den endelige administrative instans på disse områder. Det er vel fortsat en overvejelse værd, om der kunne gøres mere ud af disse områder. Der kunne som en begyndelse holdes kurser eller seminarer om de nævnte fagområder.

Artiklen bygger på et indlæg fra en paneldiskussion om emnet afholdt af Advokaternes Forening for Skatteret den 10. maj 2007.

Advokaten som skatterådgiver
Advokatrådets skatteudvalg fik i 2007 Ziirsen Research til at foretage en mindre forundersøgelse af advokaternes interesse for at øge markedsandelen på skatteområdet.
Undersøgelsen viser, at en meget stor del af de adspurgte advokater gerne vil øge markedsandelen og også mener, at der er potentiale for det. Advokaterne peger dog i undersøgelsen på en række barrierer, blandt andet at:
• Advokaterne skal øge deres kompetence på området.
• De skal have adgang til vidensdeling og information.
• De skal ændre kultur mht. markedsføring og i stigende grad udføre mersalg.
• De skal være mere villige til at søge rådgivning hos en kollega eller give sagen videre.
• De skal tænke mere i teamwork.
• De skal i specifikke tilfælde arbejde med prisoverslag.

Hele forundersøgelsen kan ses på www.advokatnet.dk under publikationer.