Advokaten 6 - Jurisdiktion og ”balooning”

Print Print
27-08-2007

Ny betænkning vil udvide dansk jurisdiktion i udvalget. Og så er det ikke helt ude i hampen, når tegnefilmsverdenen skildrer meget hurtigkørende hjul som ovale, viser en afgørelse

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer

Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg med forhenværende rigsadvokat Henning Fode som formand har afleveret betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed over for handlinger begået i udlandet. Udvalget foreslår ingen indskrænkninger i adgangen til at forfølge forbrydelser her i landet, uanset at de er begået i udlandet, men stille forslag om udvidelser af dansk jurisdiktion i forskellige retninger.

Det gælder for det første det såkaldt aktive personalprincip, dvs. spørgsmålet om, hvilken tilknytning gerningsmanden skal have til Danmark for at en handling, som han har begået i udlandet, kan straffes her. Efter gældende ret er det en betingelse, at den pågældende er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet. Dette foreslås udvidet således, at et lignende fast ophold skal være tilstrækkeligt. Dette vil f.eks. omfatte personer, der er kommet til Danmark med henblik på at bosætte sig her ved familiesammenføring.

Det traditionelle krav om dobbelt strafbarhed (dvs. at handlingen skal være strafbar såvel efter gerningslandets som dansk lov) foreslås generelt opgivet i tilfælde, hvor både gerningsmand og offer er danske. Begrundelsen herfor er, at der reelt er tale om en rent dansk konflikt, som gerningslandet ikke har nogen særlig interesse i at forfølge.

I sager, som er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, dvs. folkedrab, forbrydelser med menneskeheden, krigsforbrydelser og aggression, foreslås det, at der skal være dansk jurisdiktion, hvis gerningsmanden enten har tilknytning til Danmark gennem statsborgerskab, bopæl eller lignende fast ophold eller faktisk opholder sig her.
Som udgangspunkt er det udelukket at strafforfølge en handling her i landet, når gerningsmanden er idømt straf i udlandet for denne samme handling – princippet om ne bis in idem. Udvalget foreslår, at det fremgår udtrykkeligt af straffeloven, at dette princip ikke skal afskære dansk strafforfølgning, hvis anerkendelse af den udenlandske straffedom ville være åbenbart uforenelig med dansk retsorden (ordre public).

Udvalget har særligt overvejet de spørgsmål, som lovovertrædelser begået over internettet giver anledning til. Udvalget har ikke kunnet afdække situationer, hvor det ville være ønskeligt med dansk jurisdiktion, men hvor en sådan ikke foreligger efter gældende ret. Udvalget har derimod ment, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor dansk jurisdiktion – efter indholdet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 9 (det såkaldte virkningsprincip) – vil kunne strækkes længere, end det måske forekommer rimeligt. Udvalget foreslår derfor, at § 9 ophæves og erstattes af en bestemmelse, hvoraf det klart fremgår, at det i sådanne tilfælde er en betingelse for dansk jurisdiktion, at det materiale, som er offentliggjort over internettet, på grund af sproglige eller andre forhold skal have en særlig relation til Danmark.

Det må forventes, at udvalgets forslag vil føre til lovgivningsinitiativ i løbet af den kommende folketingssamling.

Life in the fast lane

Og nu til noget helt andet i den lettere – og hurtigere – afdeling.
Det er jo i pagt med tidsånden at bekende – sine synder, sine passioner, hidtil ukendte egenskaber ved ens person etc., etc. Disse bekendelser er bestemt ikke alle lige interessante, men her – i den lovgivningsmæssige agurketid – kommer der noget, du ikke kan være foruden:

Jeg bekender hermed, at jeg er vild med Gråben og Hjulben (”Road Runner”) – så er det sagt! Du ved, prærieulven, der med alle – og jeg mener alle – midler prøver at fange sekretærfuglen, der i et afsindigt tempo krydser hen over den vestamerikanske ørken. Allehånde redskaber – navnlig transport- og andre fremføringsmidler – tages i brug: motorcykel, bil, raket og meget andet. Det begynder vældig lovende, men det ender uvægerligt med den totale fiasko og lemlæstelse for Gråben, mens Hjulben med sit ”meep, meep” suser mod horisonten – og nye klingekrydsninger.

Din umiddelbare reaktion er forventelig: Det kan da alt sammen være meget godt, men hvor vil du hen med dette – hvor er juraen? Fortvivl ikke: Som du nok har lagt mærke til, er det således, når Gråben lægger fra land for at optage forfølgelsen, at det sker med et sådant drive, at hjulene på hans køretøj overhovedet ikke kan følge med – de halser uhjælpeligt bagefter køretøjet og antager en nærmest oval eller ægformet facon. Hvad jeg ikke anede før for ganske nylig er, at dette optiske fænomen afspejler virkeligheden!

En nyligt afgjort færdselssag i Østre Landsret drejede sig om en bilist, der var blevet målt til 161 km/t på en motorvej. Målingen var foretaget med triptæller og stopur (”Policepilot”), monteret på en motorcykel. Det var en overordentlig træls måling, fordi den jo ud over en betydelig bøde ville indebære et længere samvær med et medlem af Dansk Kørelærer Union på vejen mod den kontrollerende køreprøve, som er den faste følge af en sådan overskridelse af den tilladte hastighed. Dette var da også blevet det – forudsigelige – udfald i byretten. Jeg fornærmer næppe nogen ved at røbe, at tiltaltes forsvarer, der var trådt ind i sagen efter byrettens dom, udfoldede endog meget betydelige anstrengelser for at så tvivl om den udførte måling.

En række indvendinger blev afvist under forberedelsen af sagen, men den sidste fik betydning – uden at jeg har oplysning om forsvarerens forhold til Gråben og Hjulben! På forsvarerens spørgsmål oplyste Rigspolitichefens sagkyndige, at motorcykelhjul – der jo under normale omstændigheder er runde – ved hastigheder på over 160 km/t antager en oval facon!! Dette har den betydning, at kalibreringen af Policepilot-instrumentet skal foretages således, at der tages højde for dette fænomen – og det var ikke sket i sagen. Den sagkyndige ville derfor være betænkelig ved at anse det for godtgjort, at den virkelige hastighed havde ligget på mindst 160 km/t. Det kan ikke overraske, at anklagemyndigheden på dette grundlag valgte at frafalde påstanden om betinget frakendelse.

PS: Gråben og Hjulben-analogien er ikke fuldstændig – i den virkelige verden er det selvfølgelig ikke hjulet set fra siden, der bliver ovalt, men derimod hjulet set forfra. Dækprofilen bliver simpelt hen lavere, og hjulets omkreds derfor mindre – et fænomen, der i motorcyklistkredse er kendt under betegnelsen ”balooning”. I en stille stund kan man vel med rimelighed undre sig over, at der ikke er taget højde for fænomenet i Rigspolitichefens generelle retningslinjer for fradrag i den målte hastighed, inden sagen går til bødeberegning og afgørelse af spørgsmålet, om kørslen skal udløse en betinget frakendelse.