Advokaten 6 - Debat om valgregler og ny brancheforening

Print Print
27-08-2007
Strukturudvalgets forslag om valgregler og en ny frivillig brancheforening for advokater blev debatteret på Advokatsamfundets generalforsamling.

Af pressechef Pia Møller

Det er nogle år siden, at så mange advokater har været på talerstolen under Advokatsamfundets generalforsamling. Debatten om Strukturudvalgets forslag blev lige så livlig, som både udvalget selv og Advokatrådet havde håbet og opfordret til på forhånd.
Kammeradvokat og formand for Strukturudvalget, Karsten Hagel-Sørensen præsenterede udvalgets tanker, særligt omkring valgregler til Advokatrådet og stiftelse af en ny frivillig brancheorganisation, der kan løse de branchemæssige opgaver, som Advokatsamfundet ikke kan efter 1. januar 2008.

Strukturudvalgets forslag
Karsten Hagel-Sørensen sagde, at Strukturudvalgets tanker er, at advokatvirksomhederne i stigende grad skal være både pligt- og rettighedssubjekt. Udvalget foreslår, at advokatvirksomheden i en række tilfælde skal stå til ansvar for overtrædelse af de etiske regler i stedet for den enkelte advokat. Det gælder f.eks. i sager om interessekonflikter, hvor virksomhedens etikudvalg har behandlet sagen, eller sager, hvor en medarbejder handler efter en ledelsesinstruks.
- Vi arbejder i stigende grad med teamwork, og jeg tror, det bliver mere og mere. Der er risiko for anonyme fejl, hvor den, der lige har fået sat navnet på papiret, bliver hængt til tørre, og hvor fejlen måske ligger et helt andet sted, sagde Karsten Hagel-Sørensen.
Tanken om i stigende grad at gøre virksomheder til pligtsubjekt i forhold til etikken har ført Strukturudvalget frem til to forskellige forslag om nye valgregler, der begge afspejler de branchemæssige strukturer i advokatbranchen. Grundideen er, at hvis virksomhederne og partnerne bliver pligtsubjekter i forhold til etik, klientkonto, efteruddannelse osv., så skal de også sikres indflydelse i de ledende organer. Begge Strukturudvalgets forslag supplerer Advokatrådet med et repræsentantskab.
- Pligter og rettigheder skal følges ad. Uden pligter, ingen rettigheder. Og uden rettigheder ingen pligter, som Karsten Hagel-Sørensen udtrykte det.
Han slog fast, at Strukturudvalget ikke har ladet sig hæmme af, at nogle af udvalgets tanker kræver ændringer i retsplejeloven.
- Vi har valgt at tænke ud af boksen. Men det, der kommer ud af det, skal selvfølgelig være politisk muligt og kunne samle 90 stemmer i Folketinget. Nu har vi en debat om det her oplæg, og så forestår der i det nye advokatråd et længere arbejde med at prøve af, hvad der er politisk muligt, sagde Strukturudvalgets formand.

Én advokat – én stemme
Under den efterfølgende debat om valgregler til Advokatrådet og et eventuelt repræsentantskab fremsatte det afgående rådsmedlem Søren Jenstrup sit eget forslag til valgregler, som i korte træk bygger på princippet én mand – én stemme – dog med den undtagelse, at der i rådet er reserveret en plads til en ansat advokat og til en virksomhedsansat advokat. Søren Jenstrup mente, at Strukturudvalgets forslag er alt for indviklet.
- Det er “overkill” at lave så indviklet en struktur. Jeg tror ikke, vi har brug for et repræsentantskab. Vi har brug for et advokatråd, hvis kerne består af selvstændige advokater. Men vi kan også sagtens sikre indflydelse til ansatte advokater og virksomhedsansatte advokater, sagde han.
Men den overvejende stemning blandt dem, der tog ordet på generalforsamlingen, var for en endnu mere enkel løsning, nemlig udelukkende én advokat – én stemme. Som Oluf Engell sagde det:
- I dag debatterer vi valgregler i den obligatoriske forening – den som alle advokater skal være medlemmer af. Og det er snublende nærliggende at sige, at så har alle advokater også lige stor indflydelse på denne organisation. Der skal ikke være reserveret pladser til særlig fornuftige folk, eller store og små virksomheder.
- Det er en oldnordisk tankegang, at de, der er blevet partnere, skal have en anden indflydelse end de ansatte, tilføjede Oluf Engell.
Karsten Høj pegede på, at det kan være svært at afgøre, hvornår man er partner.
- Er det, når man er juniorpartner, associeret, eller når man får sin første overskudsdeling, sagde han.
Anders Lavesen, der har været medlem af Strukturudvalget, sagde, at baggrunden for udvalgets modeller ikke er at sikre partnerne mod et kup fra de ansatte advokater, sådan, som det flere gange havde været antydet.
- Baggrunden for udvalgets modeller er en frygt for, at der ikke kommer en fornuftig repræsentation i rådet i forhold til branchen. Det er utrolig vigtigt, at Advokatrådet får legitimitet. Hvis vi f.eks. får et råd domineret af de store kontorer, vil det være meget uheldigt. Jeg har ingen intentioner om at holde de ansatte advokater ude – det nuværende system holder dem ude. Tværtimod ønsker jeg at sikre dem en plads, sagde Lavesen.

Repræsentantskab eller ej
Philip Thorsen, der også har siddet i Strukturudvalget samlede på egne vegne dagens debat om valgregler op på følgende måde:
- Det er ærgerligt at konstatere, at så mange synes, at det er for indviklet. Vi i udvalget må drage den konklusion, som det ofte sker, når man har siddet med noget længe, synes man, at det er enkelt og soleklart. Og så opleves det ikke særlig enkelt, når det lægges frem for andre.
Philip Thorsen var en varm fortaler for en model med et repræsentantskab, særligt, hvis man ender med at nedlægge kredsene.
- Hvis vi ikke har kredsene, mister vi noget af det bagland, som Advokatrådet har kunnet tale løbende med. Samtidig vil rådet løbende skulle stå til ansvar for et repræsentantskab i stedet for som i dag bare at skulle stå til ansvar på en generalforsamling hvert andet år, sagde han.

En frivillig brancheforening
En af de vigtigste anbefalinger fra Strukturudvalget er, at advokatbranchen skaber en egentlig brancheorganisation, der kan stå for varetagelse af brancheinteresser. I sin præsentation henviste Karsten Hagel-Sørensen til det glædelige i, at Advokatrådets formand. Sys Rovsing, allerede i sin mundtlige beretning lovede, at rådet i et eller andet omfang vil agere fødselshjælper for en sådan forening.
Karsten Hagel-Sørensen sagde om den nye brancheorganisation:
- Det er vigtigt at sikre, at de advokatpolitiske og virksomhedspolitiske overvejelser også fremover får et forum. Derfor slår udvalget til lyd for, at der stiftes en frivillig forening.
Han fremhævede, at Strukturudvalgets holdning er, at en sådan forening skal have muskler, indhold og substans.
- Hvis en opgave kan ligge i både den frivillige forening og i den obligatoriske, bør den lægges i den frivillige.

Ingen klub for de store
Der var bred tilslutning til brancheorganisationen, og Anders Lavesen gjorde sit bedste for at aflive rygter om, at de store kontorer helst vil have deres egen forening.
- En frivillig brancheorganisation skal varetage advokaternes interesser i forhold til omverdenen, lovgiver, Justitsministeriet og konkurrenterne i andre brancher. Hvis de fem store gik sammen og lavede en klub og gik til lovgiver, ville det ikke slå igennem. Vi har alle sammen en interesse i, at hele branchen bliver samlet under én hat. Derfor vil Kromann Reumert den frivillige brancheorganisation, og vi vil også den obligatoriske, hvor vi har tænkt os at spille en væsentlig rolle, sagde han.
Også Marianne Norrbom opfordrede til, at man står sammen, og hun et synspunkt om, at de forskellige typer virksomheder i branchen ikke har noget tilfælles.
- Jeg er ikke enig i, at vi har vidt forskellige interesser afhængig af, om man kommer fra et stort, lille eller specialiseret kontor. Vi taler jo om virksomhedsinteresser, og selvfølgelig har vi differentierede interesser – men de er ikke vidt forskellige, sagde Marianne Norrbom og fremhævede, at der naturligt måtte være tale om en brancheorganisation for virksomhederne.
- Der er behov for enten en organisation, hvor medlemmerne er advokatvirksomheder, der drives af uafhængige advokater, eller alternativt, at dette slår igennem i en paraplyorganisation.
Allan Ohms tilføjede efterfølgende:
- Vi skal utvivlsomt stå sammen. Det er ikke os, der er samlet her i dag, der er hinandens konkurrenter. Konkurrenterne er alle de andre typer konsulenter, der ikke er her i dag.

Kredsenes fremtid
Kredsbestyrelsen for 3. kreds havde på generalforsamlingen stillet forslag om at pålægge det nye advokatråd at arbejde for nedlæggelse af kredsene. Selv om nedlæggelse af kredsene er et af Strukturudvalgets forslag, og også en del af talerne på mødet støttede det, så valgte generalforsamlingen dog at stemme imod forslaget. Baggrunden var, at man stadig mangler en drøftelse af, om der er andre arbejdsopgaver til kredsene end behandling af klagesager, og at man ikke ville binde rådet i de kommende drøftelser af strukturen.


Faktaboks:

Strukturudvalgets forslag til valgregler

Strukturudvalget kommer i sit debatoplæg med to forslag til valgmodeller. Begge bygger på, at der både er et repræsentantskab og et advokatråd. Valget foregår til repræsentantskabet, som så vælger Advokatrådet.

Model 1:
Der vælges i to grupper, A og B. 2/3 af repræsentantskabets medlemmer vælges i gruppe A ved direkte landsdækkende forholdstalsvalg, f.eks. listevalg, hvor hver advokat har en stemme.
1/3 vælges i gruppe B efter en såkaldt sektormodel, hvor advokatbranchen inddeles i fire sektorer efter virksomhedsstørrelse. Dertil kommer en sektor for ansatte advokater og en sektor for virksomhedsansatte.

Model 2:
Bygger på landsdækkende forholdstalsvalg i én stor gruppe. Stemmerne er på forhånd opdelt sådan, at 10 procent tilhører de ansatte advokater, 80 procent tilhører partnerne og 10 procent tilhører de virksomheds- og organisationsansatte advokater. Partnernes stemmer opdeles forholdsmæssigt i fire grupper efter antallet af jurister i virksomhederne.


Pluk fra formandens beretning

Sys Rovsing blev på generalforsamlingen genvalgt for endnu to år. Her følger nogle udpluk af formandens beretning, der havde Advokatsamfundets nye rolle og opgaver i fokus.

- Ingen del af den ny lovgivning eller de nye rammevilkår har udgangspunkt i at beskytte advokaterne, men kun – og det må også være åbenbart rigtigt – et udgangspunkt i at sikre stærke, uafhængige, dygtige advokater til gavn for retssamfundet.”

- Vi vil fra Advokatrådets side gerne medvirke til, at den fødsel, der forventes at ske, bliver så vellykket som muligt. Men når vores jordemodergerning er overstået, skulle barnet gerne være levedygtigt i sig selv. Og barnet – altså en ny frivillig organisation – er vi jo alle sammen ansvarlige fædre eller mødre til. Så hvordan det barn skal udvikle sig, det er et fælles projekt for dem af os, der ønsker at bidrage til den proces (om en ny brancheorganisation).

- I småsagsprocessen tror jeg, konkurrencen vil blive begrænset – blandt andet fordi klienterne kun kan få fri proces og retshjælpsdækning, hvis de bruger en advokat. Jeg tror faktisk, at den største taber i denne sag vil være domstolene, som fremover vil skulle håndtere mere eller mindre kvalificerede partsrepræsentanter (om lempelsen af mødemonopolet).

- Selvfølgelig kan man lære noget om ny lovgivning og ny praksis inden for de områder, man nu beskæftiger sig med. Men også andre egenskaber end lige præcis kendskab til ny lovgivning er væsentlig, f.eks. hvordan man leder et projekt, hvordan man samarbejder med andre faggrupper, hvordan man driver et advokatkontor bedst muligt – ja, det er jo alt sammen efteruddannelse eller ekstrauddannelse, som gavner klienterne og selvfølgelig også advokaterne selv (om den kommende obligatoriske efteruddannelse).

- Det har været vigtigt for Advokatrådet, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, at den rådgivning, vi giver, er uafhængig af andre virksomheders interesser, eksempelvis banker, forsikringsselskaber, eller hvem der ville kunne tænkes at have lyst til at eje en advokatvirksomhed (om de nye regler om ejerskab, hvor andre end advokater kan eje op til ti procent af virksomheden).

- Vi skal også fremover deltage i lovforberedelsen. Det skal vi, fordi disse aktiviteter har været vigtige for vores uafhængighed og for vores omdømme i samfundet, og fordi lovgiver synes, at det er noget, som sker i almenhedens interesse.

- Det er sådan, at de regler, der regulerer advokaternes hverdag, ja de bliver ikke fastsat bare i Danmark, men også i EU og ved WTO-forhandlingerne. Vi har fra dansk side deltaget meget engageret og meget koncentreret i CCBE-arbejdet i det sidste år, og det har nu givet sig udslag i, at Anne-Birgitte Gammeljord er valgt til CCBE’s præsidentskab. Jeg er på alle advokaters vegne meget stolt over, at vi i 2009 vil have en dansk præsident i spidsen for Europas 750.000 advokater.

- Vi har i Advokatrådet selvfølgelig diskuteret Strukturudvalgets oplæg, men vi har ikke lagt os fast på løsninger, selvom enkelte medlemmer af Advokatrådet selvfølgelig har en opfattelse af, hvad der er hensigtsmæssigt fremover både i spørgsmålet om, hvordan Advokatrådet skal sammensættes, og om hvordan en ny forening skal se ud (om Strukturudvalgets oplæg).

Advokatrådets skriftlige beretning kan findes på www.advokatsamfundet.dk og på www.advokatnet.dk. Her kan også læses et fyldigt referat fra generalforsamlingen.

Det var samfundets skyld
Lene Espersen uddelte roser til både advokaterne og Advokatsamfundet, da justitsministeren talte under gallamiddagen på Advokatmødet.
Hun fremhævede Advokatrådet og Advokatsamfundet for indsatsen i Advokatudvalget og den efterfølgende proces omkring den nye lovgivning for advokater.
- Man kan jo sige som TV2, at det er samfundets skyld – og i dette tilfælde Advokatsamfundets skyld, at vi kan se tilbage med tilfredshed på resultatet. Og jeg er meget glad for, at et ekstremt bredt flertal i Folketinget har støttet lovforslaget. Det giver en garanti for, at der ikke sker ændringer i årene fremover, sagde Lene Espersen.
Hun slog fast, at det eneste parti, der stemte imod den nye advokatregulering var Enhedslisten, som var imod den delvise ophævelse af advokaternes mødemonopol.
- Og det er jo en cadeau til jer alle sammen. Det viser, at der er stor tilfredshed med advokaternes præstation på dette kerneområde, nemlig førelse af retssager, sagde hun til Advokatmødet.


Lavere kontingent til Advokatsamfundet
Fra 1. januar 2008 nedsættes det kontingent, som alle advokater skal betale til Advokatsamfundet, fra i dag 7000 kr. til 5.500 kr. Det sker som følge af den nye lovgivning om advokater og Advokatsamfundet og den begrænsning af organisationens aktiviteter, som den medfører. Nedsættelsen af bidraget til Advokatsamfundet blev vedtaget på generalforsamlingen.