Advokaten 6 - Advokateksamen – dagbog fra en fuldmægtig

Print Print
27-08-2007
Den 19. juni 2007 bestod 33-årige Jeppe Nørregaard advokateksamen og fik samtidig advokatbestalling. Vi har bedt den nyslåede advokat om at skrive dagbog i tiden omkring advokateksamen.

Af advokat Jeppe Nørregaard

Den 10. maj 2007 – En længe ventet e-mail
Jeg sidder på kontoret og taler i telefon, da en ny mail melder sig med et “pling”. Som vanligt – og som en dårlig vane – kaster jeg trods stemmen i røret et hurtigt blik på skærmen. Mailens emnelinje fanger min interesse, og stemmen i telefonen glider i baggrunden.
“Advokateksamen juni 2007 – Emner og eksamensplan”. Der er vist ikke noget at tage fejl af. Eksa-mensemnerne, som jeg har funderet stadig mere over den sidste tid, ligger nu kun et par museklik væk. Jeg åbner e-mailen, men i det samme river stemmen i den anden ende af røret mig tilbage til samtalen. Den fornyede koncentration om samtalen varer dog kun kort.
Heldigvis er det min kone, som er i telefonen. Hun bliver hængende, mens jeg åbner den vedhæftede fil med eksamensemnerne. Jeg kan fornemme en vis lettelse, da jeg ser de udtrukne emner. Kon-traktskoncipering og ansættelsesret fra modulet virksomhedsetablering og retssagsbehandling og konflikthåndtering fra almindelig del. Det er vist til at have med at gøre. Etableringsmodulet er i rimelig frisk erindring, og ingen af emnerne forekommer voldsomme at læse op.
Jeg funderer lidt over det udtrukne emne fra almindelig del. Jeg har fået dispensation fra – og har der-for ikke fulgt – undervisningen i emnet. Kan det mon blive et problem? Det burde det ikke blive efter min tid ved domstolene. På den anden side var det jo før reformen.
Det skal nu nok gå. Det er med en god fornemmelse i maven, at jeg klikker mailen væk og vender tilbage til telefonsamtalen.

Den 4. juni 2007 – Læseferie og sommervejr
Det bliver sommer og læseferie på samme tid. Det er skønt at have god tid om morgenen. Cykle søn-nike i børnehave. Trille stille hjemad for at sætte sig udenfor med avisen og senere lidt mere eksa-mensrelevant litteratur. Det er faktisk hyggeligt at sidde og have god tid til at dykke ned i forskellige emner – og eksamen er jo fortsat på forsvarlig afstand.
Jeg får lavet en læseplan. Det viser sig, at der er nok at læse, når man først sådan får det stillet op. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke har læst løbende op siden eksamensemnerne blev kendt. Trods det dejlige lokkende sommervejr skal jeg nu nok nå det hele.

Den 12. juni 2007 – Læseferiens højdepunkt –
Det med at sidde at hyggelæse har nu også sine begrænsninger. Det er da rart at have lidt mere tid til at sætte sig ind i faglitteratur end i det daglige. På den anden side savner jeg nu også det liv, som altid er på kontoret. Det bliver noget ensformigt bare at læse, læse og læse.
Men det er skønt at kunne hive en dag ud af kalenderen for at fejre, at det havde vist sig, at der var en familieforøgelse på vej.

Den 18. juni 2007 – Dagen før
Tankerne om eksamen begyndte rigtig at svirre for et par dage siden. En del af en begyndende ner-vøsitet, der gradvis er vokset. Jeg er blevet færdig med at læse op. I går fik jeg repeteret en smule og set på nogle af de tidligere opgaver. Det var nu den hurtige version, jeg valgte. Spørgsmål og rettevej-ledninger blev læst ud i et.
Jeg kan mærke, at tankerne omkring eksamen nu fylder så meget, at det er sværere at være fokuse-ret i længere tid. Det er lidt irriterende.
Jeg har besluttet mig for at køre til Nyborg om aftenen og overnatte på hotellet, hvor eksamen skal afholdes. Jeg skal ind til forberedelse kl. 8:35. Der er god tid at vinde ved at droppe transporten om morgenen. Det er jeg ikke den eneste, som har regnet ud.
Jeg kan ikke huske meget af køreturen til Nyborg. Tankerne om den formiddag, som venter, fylder det hele. Mystisk nok bryder jeg mig ikke synderligt om at køre over Storebæltsbroen, så dér er tankerne om eksamen for en kort bemærkning lidt på afstand. De venter dog loyalt på mig på Fyn, hvor de lige så trofast følger mig resten af aftenen. Det er en lang aften.

Den 19. juni 2007 – E-dag
Jeg vågner af mig selv lidt efter kl. 6 – et tydeligt stress-tegn har jeg hørt noget om. Det er heller ikke “another day at the office”, som venter, selvom eksamen jo ellers skal ligne det. Den helt specielle eksamensnervøsitet er i mig, fra jeg slår øjnene op. En fornemmelse, som ikke lader sig ryste af, uan-set hvor meget jeg prøver. Der er ingen tanker, som rigtigt får rodfæste, og jeg har en anspændt for-nemmelse i hele kroppen.
Ved morgenmaden har jeg ikke meget appetit. Det giver lidt adspredelse at sidde med nogle af de andre eksaminander ved morgenbordet, selvom man tydeligt mærker, at nervøsiteten lurer lige under overfladen hos os alle.
Tiden frem til, at det er min tur til at ryge i forberedelseslokalet, er uhyggelig lang. Jeg går hvileløst rundt. Udenfor et smut. Indenfor igen. Sidde ned et øjeblik. Op igen. Vende lobbyområdet. Som en af de andre hvileløse så rigtigt siger: Det bliver ikke værre end lige nu!
Der bliver kørt et hold med otte eksaminander igennem ad gangen. Vi skal alle først et smut forbi ek-saminationslokalet for at hente opgaven. Samtidig er der lejlighed til at hilse på censor og eksamina-tor, der allerede lever sig ind i rollerne.
I forberedelseslokalet går der heldigvis ikke lang tid før koncentrationen indfinder sig. Jeg har – som alle de andre på de første tre hold – fået en opgave, der består af omkring tre fjerdedele sides faktum og en ansættelseskontrakt som bilag. Der er syv spørgsmål. Det første tager en del tid at besvare, men det glider jævnt fremad med besvarelsen. Jeg når netop at få forberedt alle spørgsmålene, inden det banker på døren. Hvor 35 minutter lige før forberedelsen føles uendelig, er forberedelsestiden væk som dug for solen. Der er tid til at slå ting efter, men der er ikke tid til at sætte sig ind i nyt stof.
Eksaminationen føles noget længere. Hvor man ved eksaminer på studiet stort set kan få lov til at køre “showet” fra start til slut, så er der ikke tvivl om, at min eksaminator vil have en dialog. Den ska-ber hun på en behagelig og humoristisk måde. Vi bruger stort set al tiden på de fem første spørgsmål. De sidste to vil direktøren og bestyrelsesformanden (eksaminator og censor) ikke høre meget om. I det hele går eksamen rigtig godt. Til sidst er der dog et af eksaminators spørgsmål, som jeg ikke kan give et klart svar på. Jeg mener, at der er tvivl på det punkt. Det tror jeg ikke, at eksaminator mener, men hun slutter ved – med et beroligende smil på læben – at sige, at jeg jo kan fortsætte mine overve-jelser og så sende hende en e-mail senere.
Det er en glad og lettet mand, som forlader eksamenslokalet. En følelse som får de 45 minutters ven-ten på resultatet til at gå forholdsvis hurtigt. Da jeg kommer ind i eksamenslokalet for at få svaret, lig-ger der et underskrevet eksamensbevis på bordet. YES! Jeg får at vide, at det er gået “rigtig fint” og at der i øvrigt findes en dom vedrørende det punkt, som jeg har været i tvivl om.
Nu ligger det jo ikke i branchen at tage munden for fuld, men det er en form for rus, som jeg befinder mig i i timerne efter eksamen. Fra hotellet faxer jeg mit eksamensbevis til Justitsministeriet, som – ganske effektivt – kvitterer med en underskrevet bestalling pr. telefax til mit kontor et par timer senere. En telefax som flittigt bliver vist frem. Det er en super god dag.

Blå bog
Jeppe Nørregaard er 33 år. Cand jur i 2003.
Var til advokateksamen – og blev advokat – den 19. juni 2007.
Advokatfuldmægtig hos Advodan Køge. Tidligere ansat hos Plesner og ved domstolene, som dommerfuldmægtig.
Gift og har et barn – og et på vej. Bor i Køge.