Advokaten 5 - Nu er jeg tættere på klienterne

Print Print
25-06-2007
Ca. 700 af Advokatsamfundets medlemmer arbejder andre steder end i advokatvirksomheder. Vi har bedt tre virksomhedsansatte advokater fortælle.

Efter barselsorloven startede Pernille Albrechtsen som advokat hos Dansk Industri. Jobskiftet handler mere om interessen for politik end om familielivet.

Tekst: Hanne Hauerslev, Komplot Kommunikation

Det var en tilfældighed der gjorde, at Pernille Albrechtsen fik nyt job midt i sin barselsorlov.
- Jeg var næsten færdig som advokat hos Bech-Bruun, da jeg gik på barsel, og havde faktisk regnet med at komme tilbage efter de ti måneder hjemme. Men pludselig dukkede der et job op, som passede præcis til mine faglige kompetencer og til min interesse for politik, siger Pernille Albrechtsen, der fik de sidste fire måneder som fuldmægtig hos Dansk Industri (DI), sådan at hun i dag kan skrive både konsulent og advokat på visitkortet.
Her to år efter skiftet fra advokatkontoret til Danmarks største erhvervsorganisation er det svært at forestille sig at arbejde i det, hun kalder en meget hierarkisk arbejdsplads.
- Dansk Industri er en meget mere flad organisation i forhold til de fleste store advokatkontorer, hvor ansvar, arbejdsopgaver og løn hænger tæt sammen med din placering i hierarkiet. På advokatkontorerne er det afgørende, om du er første, andet eller tredje års fuldmægtig, om du er advokat eller partner. Du kan ikke springe et trin over, og det er ikke særlig innovativt. Her i DI er der en større åbning for udvikling – både personligt og fagligt. Hvis du giver alt, hvad du har i dig, får du også et stort ansvar, siger Pernille Albrechtsen.
- Et eksempel er pressekontakt. På et advokatkontor er det typisk en bestemt partner, der taler med pressen. I DI har alle ikke alene ret men også pligt til at tale med pressen. Selvfølgelig får du hjælp af pressechefen, men det er dig som ansvarlig for et specifikt område, der forklarer journalisten sagen, siger Pernille Albrechtsen, der gerne vil understrege, at det ikke var af hensyn til familielivet, hun skiftede arbejde.

Følger virksomhederne tæt

- Noget af det allermest spændende ved mit arbejde er at være med i forhandlinger, at være med til at forme overenskomsterne og på den måde være en del af beslutningsprocessen. Når man på den måde er med til at forme de regler, der gælder på arbejdsmarkedet, så får man en enorm ekspertise, som er vigtig, når reglerne skal fortolkes. Og den viden bruger jeg hele tiden i praksis over for de medlemmer, som er særligt knyttet til mig.
Det er blandt andet medicinalvirksomhederne, som Pernille Albrechtsen har under sine vinger.
- Jeg følger virksomhederne tæt, når jeg rådgiver dem. Men efterhånden får jeg et bredere kendskab til hver enkelt virksomhed, som betyder, at jeg tager andre vinkler end juraen med ind i min vurdering – som for eksempel driften eller personalepolitiske aspekter. Man kan sige, at jeg – i forhold til en advokat – er tættere på klienten og derfor tænker flere aspekter ind i rådgivningen, siger den 33-årige advokat.

Tidligt ind i sagen

Hun ser en fordel i, at hun hos DI kommer tidligere ind i konflikterne, end da hun var ansat hos Bech-Bruun.
- Jeg kommer typisk ind i sagen, før den er helt tilspidset. Det kan være en sag om afskedigelse, hvor jeg allerede har fået sagen repræsenteret, når arbejdsgiveren planlægger afskeden med medarbejderen.
- Når jeg rådgiver forud for opsigelsen, kan jeg også forudse de problemer, der måtte komme, og det er en større tilfredsstillelse at arbejde på den måde end at komme ind i en sag, hvor parterne står stejlt på hver sin side. For selvom et medicinalfirma eksempelvis skal opsige en gruppe medarbejdere, vil de selvfølgelig gerne have, at det sker på en god måde, siger Pernille Albrechtsen, der lige nu har svært ved at se sig selv tilbage på advokatkontoret.
- På advokatkontoret er jeg sagsbehandler. Det kan slet ikke konkurrere med mit job her, som er ekstremt alsidigt. Foruden det juridiske arbejder jeg på et internet- og et kommunikationsprojekt. Og så sidder jeg i en arbejdsgruppe i DA sammen med kolleger fra andre arbejdsgiverorganisationer, som handler om politisk at påvirke udviklingen inden for forskellige arbejdsretlige områder. Alt i alt er mit job så spændende, at jeg ikke kan forestille mig at arbejde andre steder.

Jeg er afhængig af B&O’s succes

Der er stor forskel på at arbejde i et advokatfirma og i en erhvervsvirksomhed. Jobbet kræver kommerciel tæft og stor loyalitet over for forretningen, mener Kim Bo Hansen.

Krydsfeltet mellem juraen og forretningen er interessant. Det mener advokat Kim Bo Hansen, og det er grunden til, at han arbejder hos B&O i Struer.
Her har han haft sin daglige gang siden 1999, hvor han skiftede jobbet på et spansk advokatkontor i Madrid ud til fordel for jobbet for et af verdens mest eksklusive brands inden for radio og tv.
- Jeg kan godt li’ at arbejde i en virksomhed, hvor det går hurtigt. Branchen bevæger sig hele tiden, og jeg skal kunne stille sigtekornet ind efter det, der er det rigtige for os i fremtiden. Der er en klar forskel på at være ansat her og i en traditionel advokatvirksomhed. Hvis du spørger en ekstern advokat, hvem der er B&O’s tre største konkurrenter om fem år, vil de svare forkert. Men det ved jeg. Det er jeg nødt til, for det handler om virksomhedens overlevelse. Jeg skal vide, hvilke patenter der er vigtige at tage i fremtiden, og hvem vi skal beskytte os overfor, siger Kim Bo Hansen, der er uddannet fra Aarhus Universitet i 1991. Siden var han fuldmægtig og advokat på et kontor i Horsens. Herefter rejste han til Madrid, hvor han tog en master og arbejdede et advokatkontor i fire år.
- I Spanien var mit fokus på erhvervs- og skatteret. Jeg tror, at man enten har tæft for det kommercielle, eller så har man det ikke. Jeg har altid haft det med mig. Og derfor var det spændende, da jeg blev kontaktet af B&O, selvom det da var svært at løsrive sig fra Madrid, siger Kim Bo Hansen.

Tingene skal lykkes

Han er én ud af tre advokater hos B&O, og gruppen refererer direkte til direktionen.
- Vi er ansvarlige for alt juridisk fra indkøb til salg. Det gør det muligt at påvirke de beslutninger, der bliver taget i virksomheden. Det betyder, at jeg får hele forretningen som fokus. Jeg kan jo ikke bare sidde og tage mig af det juridiske og sikre, at kontrakten er korrekt. Jeg er nødt til at holde den op mod virkeligheden, og det er ikke altid den korrekte juridiske løsning, der i sidste ende er den rigtige. Hvis vi for eksempel udarbejder en fornem kontrakt, kan det jo være ligegyldigt, hvis vi ikke kan komme igennem med den over for leverandøren.
En af de store udfordringer, der ligger for Kim Bo Larsen og hans kolleger i fremtiden er den sammensmeltning, der sker mellem radio, tv og it. I dag er det de færreste unge, der ønsker sig en transistor i konfirmationsgave. De hører nemlig radio via computeren.
- Vi skal forholde os til den ny virkelighed, som stiller en række krav både kommercielt og juridisk. Det gælder for eksempel sikring af digitale rettigheder og spørgsmål om, hvor langt vi kan gå. Kan vi for eksempel give kunderne mulighed for at lagre film på tv’ets harddisk, som der måske også er adgang til fra sommerhuset. Hvordan sikrer vi, at naboen ikke også får adgang? Det er nogle af de problemstillinger, vi står overfor.

Reglerne skal gælde i hele verden

En anden udfordring er den internationale side af jobbet, som fylder en del, da 80 procent af B&O’s produktion bliver solgt til udlandet – især til England og Tyskland, der er de største markeder uden for Danmark.
- Især på distributionssiden er det en udfordring at lave regelsæt, som kan gælde i hele verden, for jeg skal jo sikre mig, at reglerne passer ind i lovgivningen alle steder. Det er selvfølgelig en fordel for mig at have baggrunden fra Madrid. Jeg ved, at de juridiske problemstillinger er de samme i udlandet og herhjemme – men måden at løse problemerne på er forskellig.
Kim Bo Hansen mener, at han er mere loyal som virksomhedsadvokat end som ansat på et advokatkontor.
- Min loyalitet skal være 100 procent i forhold til B&O. Jeg er jo afhængig af min arbejdsgivers succes. For den advokat, som rådgiver mange forskellige kunder, bliver hver enkelt kunde mindre vigtig. Der vil altid komme en ny ind ad døren.

Vi deler viden

Det kan være ensomt at sidde alene som advokat i en erhvervsvirksomhed uden nogen kolleger at dele de juridiske problemstillinger med. Det er en af grundene til, at gruppen af virksomhedsadvokater har eksisteret i snart tyve år. Netværk, mentorordning og erfaringsudveksling er ideen med fællesskabet.

Der er masser af grunde til at vælge en privat erhvervsvirksomhed som arbejdsplads, mener Poul Hartvig Nielsen. For eksempel er det nemt at finde engagement og identitet her.
- Når jeg fortæller, at jeg arbejder her i Legokoncernen, reagerer folk så positivt. Det gør mig stolt over min arbejdsplads, selv i de tider, hvor det er gået virksomheden rigtig skidt. For de fleste har et forhold til Lego. Det er sværere, hvis du arbejder i et advokatfirma. Hvis du spørger nede på Strøget, hvem for eksempel Kromann og Reumert er, ved de færreste det. Og det tror jeg faktisk er en af grundene til, at flere og flere advokater vælger at arbejde i en erhvervsvirksomhed, siger Poul Hartvig Nielsen, der er direktør for Lego-familiens juridiske aktiviteter og indtil slutningen af maj i år var formand for Dansk Forening af Virksomhedsjurister, DFVJ. Ny formand for foreningen er Vibeke Holst Andersen fra DakoCytomation A/S.
Dansk Forening af Virksomhedsjurister har godt 300 medlemmer, og blev stiftet i 1988 af et par af de erfa-grupper, der fandtes på det tidspunkt.
- Det skulle være et forum alene for jurister i erhvervsvirksomheder for at være sikker på at have fokus på de problemstillinger, du sidder med her. Derfor optager vi for eksempel ikke jurister ansat i organisationer, siger Poul Hartvig Nielsen.

Netværk er grundsten

Men i 2007 er forskellen på virksomhedsjurister og jurister i organisationer måske ikke så stor, som dengang for tyve år siden, indrømmer Poul Hartvig Nielsen.
- Dengang sad vi ofte alene med internationale udfordringer, som eksempelvis det at finde en advokat i Argentina eller det juridiske samarbejde med datterselskaber i andre lande, siger Poul Hartvig Nielsen.
I dag er en af grundstenene i foreningen det organiserede netværk.
- Vi er gode til at networke, og det er sat i system på den måde, at vi har etableret erfa-grupper. For eksempel kan der dannes en erfa-gruppe for de virksomhedsjurister, der arbejder med selskabsret, eller for dem der arbejder i virksomheder med samme størrelse og berøringsflade.
- Hvis du er ny, hjælper vi dig til at komme ind i de relevante netværk. Og vi giver mulighed for at blive en del af et mentor-program, som kan være en god hjælp, hvis du starter i en virksomhed og har ambitionen om på sigt at blive leder af en afdeling i en større erhvervsvirksomhed.

Uafhængighed til en grænse

Men også det uformelle netværk spiller en stor rolle i foreningen.
- Netværk betyder rigtig meget, og det kan være svært at etablere det på egen hånd. Jeg har selv haft meget glæde af mit netværk i de 15 år, hvor jeg har været ansat i Legokoncernen. Jeg bruger det til at diskutere ledelse eller ansættelsesforhold med og i det hele taget til at have antennerne ude, siger Poul Hartvig Nielsen, der også diskuterer begrebet uafhængighed med sit netværk.
- Uafhængighed og loyalitet er jo to utrolig vigtige discipliner for virksomhedsjuristerne. Det er klart, at vi må være loyale i forhold til virksomhedens interesser, da vi er en del af de forretningsmæssige beslutninger. På den anden side er det klart, at du må reagere, hvis virksomheden ikke tager imod de råd og advarsler, du giver. Hele ideen med, at virksomheden har ansat dig, er jo, at ledelsen ønsker at forholdene juridisk er i orden.
- Du kan sige, at vi skal være de kritiske i virksomheden – dem der er her, for at tingene bliver lavet korrekt, siger Poul Hartvig Nielsen og understreger, at alle advokater handler under det almindelige tilsyn fra Advokatsamfundet, også selvom de er ansat i en erhvervsvirksomhed.

Ingen evig hvile

I de fem år, hvor han har fungeret som formand for Dansk Forening for Virksomhedsjurister, er medlemstallet steget.
- Der er mange grunde til, at der kommer flere og flere erhvervsjurister. Først og fremmest har jeg lyst til at sige, at det ikke er den evige hvile at komme over i en erhvervsvirksomhed. Men arbejdsforholdene er nok generelt mere velordnede end i de fleste advokatvirksomheder. Jeg er for eksempel som leder meget opmærksom på, hvor meget mine medarbejdere arbejder. De skal have et privatliv for at være hele mennesker.
- Og så tror jeg, en del af problemet på mange advokatkontorer er, at du bliver kastet rundt mellem opgaverne. I virksomheden er du mere involveret fra start til slut.
- Samtidig kan færre og færre blive partnere. Det vil de unge ikke længere finde sig i, for de tænker: What’s in it for me! Så hvis udviklingen skal gå den modsatte vej, skal advokatkontorerne i højere grad fokusere på de bløde områder som personlig udvikling og droppe det enorme fokus på timer og løn, siger Poul Hartvig Nielsen, der dog tilføjer, at han ser en større forståelse for det perspektiv i advokatbranchen.

Boks:

Dansk Forening for Virksomhedsjurister holder to-tre årlige arrangementer, hvor der er juridiske og andre relevante emner på dagsordenen. Foreningen har godt 300 medlemmer. Den er med i det internationale netværk ECLA, som er den europæiske sammenslutning af foreninger af virksomhedsjurister. Læs mere på hjemmesiden www.dfvj.dk.