Advokaten 5 - Leder - Uddannelse og kompetenceudvikling

Print Print
25-06-2007
Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet

Den ny lovgivning om advokater sætter nyt fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. For ikke længe siden var viden noget, man byggede op som ung og derefter relativt let holdt ved lige gennem et langt liv. Mængden af ny viden var begrænset.
I dag står advokater som alle andre aktører i samfundet i en anden virkelighed. Det, man lærer som studerende, forældes hurtigt, man bombarderes med store mængder af nye regler og ny praksis, og den virkelighed, juraen skal anvendes på, ændrer sig hurtigt. Man må derfor specialisere sig for at kunne følge udviklingen og samtidig have en vis bredde, så man kan diagnosticere problemer og komme med løsninger. De problemstillinger, vi præsenteres for, strækker sig jo ofte over flere specialer og bevæger sig ind i nye områder, vi ikke har set før.
Ikke kun de faglige krav ændrer sig. Også lederrollen er ny. Som advokater leder vi ofte andre. Det gælder ikke kun for advokater, som sættes til at styre hele virksomheder, men også for de advokater, som leder afdelinger eller styrer projekter igennem.
Vi mødes med nye krav og forventninger, som ikke har noget med juridisk kompetence at gøre. Den virkelighed skal vi have for øje, når vi fastlægger kravene både til advokatuddannelsen og til den efteruddannelse, som nu bliver obligatorisk.
Man kan ikke med advokatuddannelsen skabe en “færdig uddannelse”. Vi må koncentrere os om det, vi synes skal være grundfærdighed hos alle advokater. Vi skal ikke basere undervisningen på forelæsninger og omfangsrige lærebøger. Den skal være casebaseret og levende, så advokatfuldmægtigene ikke blot lærer reglerne som paratviden, der hurtigt kan glemmes, men lever sig ind i reglernes baggrund og dermed i de værdigrundlag, der regulerer vores virke som advokater.
Vi skal altså væk fra terperi og eksamenshysteri og gøre uddannelsen til et forløb, der opleves både relevant og nødvendigt af dem, som deltager i uddannelsen, og af de advokatvirksomheder, advokaterne skal arbejde i. Derfor lægges der i den ny uddannelse vægt på advokatetik og advokatfærdigheder. Dertil kommer den særlige evne, det er, ud fra en given situation og en stor mængde fakta at uddrage det relevante for at fastslå klientens retsstilling og rådgive, så klienten kan bevæge sig sikkert frem. Det gælder, hvad enten det er ved indgåelse af en kontrakt eller ved løsning af en konflikt.
Vi skal lægge vægten på det, som gør os særegne som advokater til forskel fra andre rådgivere – som vi selvfølgelig samtidig skal lære at arbejde sammen med, så klienten får en skræddersyet løsning.
Når advokateksamen er passeret, og man har fået advokatbestalling, har man retten til at virke som advokat. Hvis man fortsat vil benytte advokattitlen, må man imidlertid underkaste sig en livslang obligatorisk læringsproces. Det skal sikre, at advokatydelsen fortsat har kvalitet.
Kvalitet er andet end kendskab til stringent jura. Det er også kvalitet at kunne levere den rigtige ydelse til den rigtige pris og i et forståeligt sprog. Det er også med til at sikre kvalitetsydelsen, at man formulerer sig ordentligt på eksempelvis engelsk, når man arbejder med grænseoverskridende rådgivning eller møder for f.eks. EF-Domstolen.
Kurser og uddannelse i emner som ledelse og coaching er også med til at sikre advokatydelsen, fordi advokater der ledes godt – eller leder godt - leverer et bedre produkt til kunden. Meget rådgivning foregår i teams, og det at kunne lede et team eller et projekt kan være afgørende for at sikre kunden et godt resultat.
Man lærer også af at skrive lærebøger eller undervise på kurser, og dette bør derfor i et vist omfang kunne godkendes som en del af den obligatoriske efteruddannelse.
Der er derfor meget andet end kurser i ny lovgivning, der bør anerkendes som kompetencegivende i den nye obligatoriske efteruddannelse. For at få så varieret et udbud af efteruddannelse som muligt, er det vigtigt, at der er mange udbydere. Dette kan være lokale advokatforeninger eller kredsbestyrelser, universiteter, handelshøjskoler eller i øvrigt enhver form for kursusarrangører, som udbyder kurser, der kan øge værdien af advokatens arbejde.
Både advokatuddannelsen og efteruddannelsen etableres i samarbejde mellem Advokatrådet og Justitsministeriet. Vi vil fra Advokatrådets side arbejde videre med både grund- og efteruddannelse med udgangspunkt i, at vores uddannelse også skal være dannelse og ikke mindst, at det helst skal være lysten, der driver værket.