Advokaten 5 - En antropolog på advokatkontoret – Anderledes advokater

Print Print
25-06-2007
Alt, hvad de andre gør, skal vi gøre på en anden måde. Sådan tænkte to advokater, da de startede et firma sammen for tolv år siden med afdeling i både Danmark og Polen. Men spørgsmålet er, om de stadig er så nytænkende, som de går og tror. Det har de bedt en antropolog om at undersøge.

Tekst: Hanne Hauersle. Komplot Kommunikation

“Vi kan gøre det her bedre!” Det var mottoet, da Øjvind Hulgaard og Peter Tærø Nielsen for tolv år siden fik ideen om at starte et advokatkontor sammen.
- Vi kom fra samme advokatfirma og var enige om, at vi ville drive virksomhed på en helt anden måde, end vi traditionelt havde set det i branchen, siger Øjvind Hulgaard, der er leder af den danske afdeling i Kolding, som er vokset fra to advokater og en halvtids sekretær til en international organisation med i alt 40 medarbejdere.
- Først og fremmest skulle vi finde et kontor. Advokatkontorer ligger traditionelt i centrum, og det er jo vanvittigt, hvis man ønsker erhvervskunder, for de ankommer i bil, og det er både dyrt og besværligt at parkere i byen. Derfor lagde vi kontoret ved motorvejen, siger Øjvind Hulgaard.
De nyetablerede advokater besluttede sig for at vælge en del opgaver fra og hovedsagelig fokusere på erhverv. Den beslutning holdt de sekretærtunge opgaver fra døren. I det hele taget ønskede de to advokater at holde de faste udgifter i bund.
- Faste omkostninger er et onde, for jo højere de er, des mere skal du arbejde. Vi ville gerne være hele mennesker, og det bliver du kun med et fornuftigt forhold mellem arbejde, familie og fritid. Og da jeg kort efter vores etablering fik barn nummer fire og i øvrigt har en kone, der også er advokat, gav det sig selv, at jeg ikke skulle arbejde 60 timer om ugen. I praksis kunne det ikke lade sig gøre – og i øvrigt har jeg heller aldrig været interesseret i det, forklarer Øjvind Hulgaard, der også valgte en utraditionel prispolitik over for kunderne.

En antropolog ind i billedet

- Vi ville gerne opbygge et tillidsforhold til kunderne for at blive involveret tidligt i processen. Sædvanligvis ringer du først til din advokat, når en sag er tilspidset. Men hvis vi kan komme ind i sagen, mens konflikten er under opsejling, betyder det ofte, at vi kan løse problemerne, inden parterne står stejlt over for hinanden. Det er bedre for begge parter og billigere for kunden.
- For at få kunden til at kontakte os tidligere måtte vi droppe den sædvanlige fakturering. I stedet for at sende regninger på store runde tal, laver vi en nøjagtig registrering af tidsforbruget, som vi vedlægger fakturaen, sådan at kunden kan se, hvad rådgivningen koster. Hvis han bare har talt med os i telefon i ti minutter for at få et godt råd, så får han kun en regning på ti minutter. Og pludselig kan kunden jo se, at det ikke behøver at koste alverden at bruge os. På den måde har vi opbygget et godt tillidsforhold til vores kunder, siger advokaten, der gerne vil fortsætte i det utraditionelle spor.
- Sådan er vi bare skruet sammen i vores hoveder. Vi har gennem årene fået masser af ideer, som skal leves ud. Og hvis du vil gå foran de andre, kan du altså ikke gå i de andres fodspor, konstaterer Øjvind Hulgaard.
En ting er at kalde sig en innovativ advokatvirksomhed. Noget andet er, om de høje idealer drukner i dagligdagens travlhed og indgroede vaner, i takt med at advokatkontoret er vokset.
- Antropologen kom ind i billedet, fordi vi har været igennem en udvikling, som inkluderer en masse nye mennesker med hver sine personlige værdier. Derfor er det relevant at finde ud af, om vores princip om at være innovative og hele mennesker stadig er en grundsten her, siger Øjvind Hulgaard, der fik kontakt til Institut for Antropologi på Københavns Universitet via en innovationskonference, som foreningen TRIN (Trekantsområdets Innovationsforum) arrangerede sidste år.

Alt det vi bare gør

- Her fik vi kontakt til de højere læreanstalter. Ideen var fra starten at lade dem byde ind på udviklingen af vores CRM-system for at få en bedre kundebetjening. Men det endte med, at vi fik øjnene op for, hvad en antropolog kan. Og vi blev tændte på ideen om at få en antropologisk undersøgelse af vores virksomhed for blandt andet at vurdere, om vi nu også er så innovative, som vi selv går og siger.
- Vi var så heldige, at en studerende, Synnøve Thornes, syntes, at det er interessant at skrive sin afsluttende afhandling om os. Her kommer hun ind i et – for omverdenen – lille og lukket samfund, hvor hun vil observere, registrere og interviewe os om, hvad der foregår. Såfremt kunden tillader det, deltager hun også i eksterne møder.
- Når hun er færdig med sin afhandling om et års tid, får vi altså et billede af, hvordan hun opfatter vores organisation, og hvordan vi fungerer, for hun stiller netop spørgsmål til alle de ting, vi bare gør uden at tænke over det. Vi mener selvfølgelig, at vi kender vores værdier og i øvrigt driver virksomhed ud fra en bevidst tankegang. Men når det kommer til stykket, er det så også tilfældet, spørger Øjvind Hulgaard, der er sikker på, at han med Synnøve Thornes’ afhandling får masser af inspiration til at udvikle firmaet yderligere.
- Når andre stiller spørgsmål om, hvorfor du gør tingene på en bestemt måde, får du øjnene op for, at det måske kan gøres anderledes. Så jeg er sikker på, at projektet i sidste ende kun vil styrke vores innovation.


Lille spejl på væggen der

Innovation er tidens største buzzword. Men ingen er enige om, hvad det egentlig betyder, mener antropologen, der studerer fænomenet hos et advokatfirma.

Advokatbranchen er kendt for at være bundet af traditioner. Det mener antropologistuderende Synnøve Thornes, som i efteråret fik tilbud om at studere kulturen hos Advokatfirmaet Tærø Nielsen & Hulgaard i Kolding, som led i sin afhandling på Københavns Universitet.
- Tilbudet var svært at afslå, for det kan være svært at få mulighed for at studere advokatbranchen, som normalt er meget lukket. Så for mig er det en eksotisk opgave at følge medarbejderne hos Tærø Nielsen & Hulgaard det næste halve år, siger norske Synnøve Thornes.
For hende er advokatvirksomheden i Kolding særlig interessant på grund af dens værdier.
- Firmaet brander sig på at være anderledes end resten af branchen, som generelt bliver fremstillet som alt andet end nytænkende. Ledelsen ønsker især, at virksomheden er innovativ. Men spørgsmålet er, om den nu også er det. Og det er ét af de forhold, jeg skal undersøge.
Ifølge Synnøve Thornes er begrebet innovation tidens buzzword, som alle bruger i flæng, uden at der nødvendigvis findes en fælles forståelse for, hvad det egentlig dækker over.
- Innovation bliver knyttet til virksomheders og nationens overlevelse i den stadig mere konkurrenceprægede verden. Tryghed i fremtiden kræver, at man bliver bedre til at skabe ny viden og nye idéer. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvad betyder innovation i advokatbranchen? Min opgave er at studere fænomenet innovation. Se på, hvordan man opfatter det her hos Tærø Nielsen & Hulgaard.

Klogere på sig selv

- Det gør jeg blandt andet ved at være med alle de steder, hvor virksomheden arbejder med nye løsninger og ideer. Jeg observerer, hvordan de arbejder med idéudvikling og kreativitet. På den måde bliver fænomenet innovation hos Tærø Nielsen & Hulgaard konkret. Men mine analyser vil kunne bruges af hele branchen, forklarer Synnøve Thornes, som også mener, at når innovation pludselig bliver så stærk en tendens i samfundet, så sker der et skred i andre værdier – det kan for eksempel være vores holdning til tid og hurtighed.
Hun indrømmer, at antropologiske feltstudier kan virke noget abstrakte – måske især for den målrettede advokat.
- Jeg kan aldrig på forhånd sige, hvad mit arbejde munder ud i. Men det vil altid give en indsigt, som er vigtig for den ledelse, der vil være klogere på sig selv for at kunne ændre på for eksempel relationen til kunderne eller kommunikationen på kontoret.
Og her kan antropologien virkelig gøre gavn, mener Synnøve Thornes.
- Heller ikke advokater kommer udenom at forholde sig til det, der sker i omverdenen. Hvis du bare sidder i din egen lille verden og forholder dig til dig selv, opdager du måske ikke, at der er en tone på kontoret, som kunderne ikke længere gider, for de er blevet vant til, at der bliver talt i øjenhøjde henne i banken. Eller at ingen medarbejdere længere gider knokle sig selv halvt ihjel uden rigtig at vide, om de nogensinde ender som partnere. Før du får set dig om, er måske både kunderne og medarbejderne løbet skrigende væk.


Hvad foregår der egentlig her?

Vi tror, at arbejdspladsens værdier og handlinger altid stemmer overens. Men sådan er det faktisk sjældent. Antropologen kan afdække vores handlinger, og det arbejde kan bruges til at ændre på vanerne.

For få år siden var antropologisk feltarbejde mest af alt noget, der foregik i afkroge af Afrika blandt ukendte stammer.
Sådan er det ikke længere.
I dag er advokatbranchen præcis lige så eksotisk at studere som en stamme under et fjernt himmelstrøg, mener Kirsten Becker, som er udviklingskonsulent på Antropologisk Institut på København Universitet.
Hun oplever, at flere og flere danske virksomheder ønsker en antropologisk analyse til at afklare, om der er overensstemmelse mellem den ønskede handlemåde og virkeligheden.
- Ved at være til stede, observere og interviewe kan antropologen finde ud af, hvad der egentlig foregår i virksomheden. Den klassiske opfattelse er, at vi tror, at alle medarbejdere lægger det samme i begrebet dialog. Derfor går alle og siger: Vi er i god dialog med brugerne. Men sådan er det sjældent. Som regel er der et gab mellem det, vi tror, vi gør, og den måde vi i virkeligheden agerer på. Og det er dette felt mellem værdi og handling, som antropologen kan afdække, siger Kirsten Becker.
- Det er nyttigt, hvis du vil gøre tingene anderledes. Men vi kommer ikke med konkrete løsninger, vi sætter snarere en finger på problemerne og hjælper med at tage det første skridt på vejen i en udvikling.
Der er flere muligheder for at få en antropolog ud og studere virksomhedskulturen – det såkaldte feltarbejde – via Institut for Antropologi.
- Det kan være en mulighed at få en studerende ud for at lave feltarbejdet som en del af den afsluttende eksamensopgave. Men det sædvanlige vil være at få en konsulent fra Antropologisk Analyse ud. Endelig kan det være muligt at tage projekter ind som en del af en ph.d.-afhandling, siger Kirsten Becker.

Læs mere på www.antropologi.ku.dk/erhvervskontakt eller kontakt Kirsten Becker på tlf. 35 32 34 41.