Advokaten 4 - TV-overvågning - erfaringer og holdninger

Print Print
16-05-2007
Tv-overvågning kan ved nogle former for kriminalitet virke forebyggende. Ved andre har det ingen påvist effekt. Men danskerne er generelt positive over for tv-overvågning. Det er nogle af konklusionerne i den opsamling af viden på området, som blev lavet i forbindelse med det lovforslag om tv-overvågning, som behandles i Folketinget.

Af Britta Kyvsgaard, forskningschef i Justitsministeriet, og Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd. 

Indskrænkninger i borgernes frihed bør kun ske efter en nøje afvejning mod fordelene ved at foretage indskrænkningen. Adgangen for private til at foretage tv-overvågning bør vel bæres af samfundets ønske om at gøre det muligt for private at beskytte sig mod angreb på deres ejendom eller person mv. Ved at tillade nogle borgere at foretage denne overvågning tilsidesættes andre borgeres ønske om at kunne færdes i det offentlige rum, uden at deres “privatliv” bliver registreret, og oplysningerne eventuelt bliver videregivet.

Privates forebyggelse af kriminalitet ved hjælp af overvågning baserer sig på den privates mulighed for at overlade optagelser eller observationer til politiet, der på den baggrund kan foretage identifikation, efterforskning og retsforfølgning. Ved på den måde at øge gerningsmandens opdagelsesrisiko søger man at få den potentielle gerningsmand til helt at afstå fra sit forehavende.

En udvidelse af privates adgang til at foretage tv-overvågning bør ske efter en afvejning af fordelene for nogle borgere ved at overvåge over for ulemperne for andre borgere, hvis ret til privatliv indskrænkes – og i vurderingen af krænkelsen må indgå de overvågede borgeres sikkerhed mod unødig spredning af data. Ved denne afvejning spiller den teknologiske udvikling og den generelle udvikling i samfundet ind. Det er derfor nødvendigt løbende at foretage denne afvejning.

Den 28. februar 2007 fremsatte justitsminister Lene Espersen et lovforslag, der vil give banker og butikker mulighed for i øget omfang at bruge tv-overvågning med billedoptagelse. Med lovforslaget åbnes der mulighed for, at visse erhvervsdrivende kan foretage tv-overvågning af egne indgange og i nogle tilfælde også af arealer i nær tilknytning hertil. Dette sker med henblik på forebyggelse af kriminalitet.

Lovforslaget, der forventes vedtaget i denne samling, bygger på en betænkning fra det såkaldte tv-overvågningsudvalg, Betænkning nr. 1483, 2006, om tv-overvågning. Som bilag til betænkningen indgår et notat vedrørende videnskabelige undersøgelser af effekten af tv-overvågning samt en undersøgelse af befolkningens holdning til tv-overvågning. Litteraturoversigten, der er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed, og befolkningsundersøgelsen, som Det Kriminalpræventive Råd har ladet udarbejde, omtales nærmere i det følgende.

Hvilken effekt har tv-overvågning?

Interessen for at undersøge effekten af tv-overvågning har først og fremmest været stor i lande som England og USA. Det skyldes antagelig, at anvendelsen af tv-overvågning dér er noget mere udbredt end i Danmark, og at der i de lande eksisterer en mere udbredt tradition for at evaluere betydningen af de kriminalpræventive tiltag, der gennemføres.

Den litteraturstudie, Justitsministeriets Forskningsenhed har gennemført, omfatter først og fremmest sammenfatninger af tidligere effektevalueringer fra USA og England, dvs. internationale litteraturoversigter eller metaanalyser, hvor effekten af flere studier vurderes samlet. De enkeltstående undersøgelser, der også er inkluderet i litteraturstudien, angår primært andre lande, herunder også Norge og Sverige.

Det er ikke muligt at give en samlet, overordnet konklusion om den almene kriminalpræventive effekt af tv-overvågning. Den effekt, der har kunnet påvises i de forskellige undersøgelser, varierer således efter karakteren af det sted, overvågningen foregår, og dermed også efter, hvilken form for kriminalitet der er i fokus.

De fleste af forholdsvis mange undersøgelser, der har set på betydningen af tv-overvågning i bycentre og boligområder, har ikke kunnet påvise en klar kriminalpræventiv effekt af tilstedeværelsen af kameraer. Som eksempel kan nævnes et større forsøg med opsætning af overvågningskameraer på hovedbanegården og i gaderne i det centrale Oslo (S. Winge: Politiets fjernsynsovervåkning ved Oslo Sentralstasjon – En evaluering av kameraernes effekt på kriminalitet og ordensproblemer. Politihøgskolen, Oslo, 2001). Sigtet var at mindske kriminalitet og ordensproblemer. I en evaluering af forsøget konkluderes imidlertid, at overvågningskameraerne ikke har haft nogen væsentlig forebyggende effekt på problemerne i Oslo centrum, idet der alene har kunnet påvises en vis præventiv effekt på omfanget af cykeltyverier. Voldsforbrydelser og anden personfarlig kriminalitet synes derimod ikke at være mindsket som følge af indsatsen.

De undersøgelser, der er foretaget af den kriminalpræventive effekt af tv-overvågning i offentlige transportmidler, peger samlet set ikke på en klar konklusion, idet der i nogle studier påvises en positiv effekt, mens det ikke er tilfældet i andre.

Et af de steder, hvor brugen af tv-overvågning er ganske udbredt, er parkeringshuse og andre parkeringsområder. Forskningen vedrørende effekten af tv-overvågning på sådanne steder er mere entydig og mere positiv end den forskning, der angår tv-overvågning andre steder. I langt de fleste undersøgelser af betydningen af tv-overvågning i relation til bilparker påvises således en klar kriminalpræventiv effekt.

I naturlig forlængelse heraf peger forskningen videre på, at tv-overvågning primært har effekt på bilrelateret kriminalitet, det vil sige tyverier af og fra biler samt hærværk mod biler. Der er også peget på, at tv-overvågning kan have en effekt på butikstyverier, især hvis optagelserne overvåges. Men på andre områder – herunder også den personfarlige kriminalitet – har forskningen ikke kunnet påvise præventive effekter af tv-overvågning.

Disse konklusioner, der stammer fra april 2006, er bekræftet i en helt ny metaanalyse, som inkluderer 14 engelske forsøg med tv-overvågning (D.P. Farrington et al.: The effects of closed-circuit television on crime: meta-analysis of an English national quasi-experimental multi-site evaluation. Journal of Experimental Criminology, 2007, s. 21-38). I denne rapport slås det videre fast, at effekten af tv-overvågning i forhold til bilrelateret kriminalitet er større, når tv-overvågningen kombineres med andre tiltag såsom forbedret belysning.

Mulighederne for at drage forskningsbaserede konklusioner om tv-overvågningens effekt begrænses naturligvis af de forskningstemaer, der er undersøgt. Et af de spørgsmål, der har været af særlig interesse i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen om tv-overvågning, er betydningen af tv-overvågning af pengeinstitutternes facadeområder – bankrøverens omklædningsrum”. Hvorvidt muligheden for at kunne overvåge området lige uden for bankernes indgang vil have en særlig præventiv effekt, er det dog ikke muligt at besvare, da det ikke er undersøgt.

 Den forskning, der findes vedrørende forebyggelse af bankrøverier, tyder imidlertid ikke på, at tv-overvågning inde i banker er det, der primært forebygger bankrøverier, men andre tiltag har en større præventiv effekt. Dette kan også siges at afspejle sig i den seneste udvikling i antallet af bankrøverier i Danmark. Siden 2002, hvor der blev registreret 222 bankrøverier, har der været et meget kraftigt fald, og i 2006 blev der kun registreret 69 bankrøverier. Tallene stammer fra Finansrådet, som videre oplyser, at nedgangen i antallet af bankrøverier antagelig beror på, at langt de fleste banker i dag har tidsforsinkelseslåse, og at bankerne generelt bestræber sig på at have en lav kassebeholdning.

Tv-overvågning er imidlertid ikke alene interessant ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel, men også i forhold til dens betydning for politiets og anklagemyndighedens arbejde. Antagelsen er således, at tv-overvågning med billedoptagelse vil fremme mulighederne for at opklare forbrydelser. De forskningsrapporter, der inddrager dette aspekt, er imidlertid langtfra enige om, i hvilken udstrækning tv-overvågning har denne effekt. Overordnet set peges der dog på, at tv-overvågning i en vis udstrækning kan medvirke til at opklare forbrydelser og identificere lovovertræderen.

Befolkningens holdning til tv-overvågning

Det Kriminalpræventive Råd, Finansrådet, Finansforbundet og SikkerhedsBranchen har forud for arbejdet i Tv-overvågningsudvalget ladet AC Nielsen AIM foretage en undersøgelse af befolkningens holdning til tv-overvågning. Formålet med undersøgelsen var at afdække den danske befolknings holdning til tv-overvågning og loven i forbindelse hermed.

Et andet formål var at beskrive udviklingen i danskernes holdning til tv-overvågning. Undersøgelsens resultater er derfor sammenholdt med resultaterne af en lignende undersøgelse gennemført af Gallup for Det Kriminalpræventive Råd i 1999.

Danskerne er generelt meget positive over for tv-overvågning. Det er blevet en accepteret del af samfundsbilledet, og udviklingen med flere og flere kameraer gør os i det store og hele ikke urolige. Hele 97 procent af befolkningen er positivt indstillet over for tv-overvågning et eller flere steder.

De fleste er positive, fordi de mener, at tv-overvågning forebygger kriminalitet. For mange – specielt kvinder – er tv-overvågning også med til at skabe tryghed.

Vi har ingen forbehold, når det gælder overvågning på steder som f.eks. banker, posthuse, tankstationer og butikker, men stort set alle (90 procent) er glade for, at der skal skiltes med brugen af tv-overvågning.

Jo nærmere vi kommer den private sfære som boligblokken, opgangen og hjemmet, jo mere skeptiske er vi over for tv-overvågning. Følelsen af, at det krænker privatlivets fred, er den overvejende grund til, at folk er negative over for overvågning visse steder. Desuden er de fleste negativt stemt over for tv-overvågning på steder, hvor man er “delvis afklædt”, f.eks. i svømmehaller og omklædningsrum. Mange er heller ikke glade for at blive overvåget på arbejdspladsen.

En mindre del (16 procent) angiver som grund, at de frygter misbrug af optagelserne. ”Overvågningssamfundet”, som tidligere har været skræmmebilledet i samfundsdebatten, er altså ikke folks primære frygt.

Der er forskelle i indstillingen til tv-overvågning afhængig af alder og uddannelse. De ældre er typisk mere positive end de yngre, og folk med kortere erhvervsuddannelser er mere positive end folk med længerevarende uddannelser.

Når man spørger om, hvor folk mener, at virksomheder og butikker bør have lov til at overvåge – og om optagelserne må gemmes – er billedet mere broget. Halvdelen af befolkningen mener, at virksomheder og butikker bør søge tilladelse til at overvåge deres eget udendørs område, hvilket repræsenterer en skærpelse af lovgivningen. Halvdelen af befolkningen mener dog også, at det er i orden at give virksomheder og butikker lov til at optage og gemme den udendørs tv-overvågning – hvilket er en lempelse i forhold til den nuværende lovgivning.

Der er ikke tale om et skred i befolkningens holdning siden 1999. I forhold til 1999 er der tale om et mindre fald i andelen af personer, der er positive over for tv-overvågning ved hjemmet, mens der er tale om en mindre stigning i andelen af personer, der er positive over for tv-overvågning på arbejdspladsen og i omklædnings- og prøverum. Der er et fald i antallet af personer, der er positive over for tv-overvågning på togstationer. Flertallet af danskere er stadig negative over for tv-overvågning på offentlige toiletter, men andelen af positive er steget fra 20 til 28 procent.

Spørgsmålet om tv-overvågning rummer altså mange nuancer, som bør tages med i overvejelserne og debatten på området.

Faktaboks:

Udvidelsen af adgangen til tv-overvågning

Pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailhandel,

o       kan optage overvågning af egne indgange og facader,

o       kan optage overvågning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader,

o       hvis disse arealer naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange og

o       når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse

Retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning

·        Persondatalovens bestemmelser gælder enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, uanset om databehandlingen foretages af private eller af offentlige myndigheder.

·        Videregivelse kan kun ske ved samtykke, hjemmel i lov eller til politiet med henblik på, at oplysningerne kan indgå i en politimæssig efterforskning.

·        Sletning skal normalt ske efter 30 dage.

·        Overtrædelse vedrørende videregivelse og sletning kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

·        Der er i visse tilfælde krav om både skiltning og oplysning.

·        Datatilsynet tillægges inspektionskompetence også i forhold til private.