Advokaten 4 - Nu græder de også af lettelse

Print Print
16-05-2007

Stemningen omkring advokateksamen er blevet for oppisket, mener både partnere, en censor og fuldmægtigenes organisation FAAF. Afdramatisering fra partnernes side, flere praktiske øvelser på uddannelsen og et klarere pensum er blandt budene på, hvad der kan gøre fuldmægtigene mindre stressede.

Af Pia Møller, pressechef

- Tidligere kunne man opleve, at nogle fuldmægtige græd, hvis de dumpede. Men nu er der nogle, der græder af lettelse, når de består. Jeg synes, vi har nået et niveau, hvor man bør fortælle dem, at godt nok er advokateksamen en alvorlig ting – men så alvorligt er det altså heller ikke.

Advokat og partner i Delacour Søren Lyager har været censor ved advokateksamen, siden den blev indført for otte år siden. I de senere år har han oplevet, at stemningen er blevet stadig mere oppisket, og fuldmægtigene mere stressede og følelsesmæssigt berørt på selve eksamensdagen.

Han mener, at det blandt andet kan skyldes, at der har været flere fuldmægtige i de senere år. Jo flere eksaminander, der er samlet på ét sted, jo mere stressede bliver de.

- Men det handler også om, at de for første gang går til eksamen under fokus fra arbejdsgiveren og deres kolleger på kontorerne, og derfor lægger de et stort pres på sig selv. Fra min snak med eksaminanderne ved jeg, at de selv opfatter det som den værste eksamen, de har været til, siger Søren Lyager.

Mere forberedelse
Hos Kromann Reumert bekræfter managing partner, Søren Johansen, at fuldmægtigene er mere stressede. Hos både Delacour og Kromann Reumert er der blandt fuldmægtigene et ønske om stadig mere tid til forberedelse.

- Der bliver et større og større ønske om at forberede sig endnu mere grundigt. Og de er tydeligt nervøse, siger Søren Johansen.

Søren Lyager siger:
- Alle får fem dages læsefri, og så kan man jo læse fra lørdag morgen til søndag aften. Alligevel lægger næsten alle en uge af deres ferie oveni. Hvis noget skal være 14 dages intensiv læsning værd, så kommer det op på et plan, hvor det bliver meget alvorligt, og hvor det måske ikke rigtig hører hjemme.

Hos Foreningen for Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF) siger formand Morten Schwartz Nielsen, at fuldmægtigene bl.a. er pressede, fordi de tror, at der virkelig bliver lagt mærke til dem, der ikke består.

- De oplever, at der i forhold til de lange karriereplaner bliver kigget mindre godt til dem, der dumper. Det er ikke rart at være kendt i firmaet som den fuldmægtig, der ikke bestod, siger han og tilføjer, at han dog ikke er sikker på, at det er sådan i virkeligheden.

- Jeg havde selv en meget god ven, der dumpede til eksamen første gang for derefter at bestå. Det gjorde ham bestemt ikke til nogen dårligere advokat. Efterfølgende er der jo ingen, der spørger ham: Nåh, bestod du så første eller anden gang? Og klienterne gør i hvert fald slet ikke.

Præstationen i firmaet er afgørende
Eksamen skal selvfølgelig tages alvorligt, mener både Søren Johansen og Søren Lyager. Men de afviser, at det får konkrete konsekvenser i deres virksomhed, hvis en fuldmægtig dumper første gang til advokateksamen – hvis vedkommende i øvrigt er dygtig til sit arbejde.
- Vi ser sådan på det, at de mennesker, vi har ansat, er så dygtige og performer så godt i hverdagen, hvor vi ser dem hver dag, at hvis de dumper, så er det bare om at komme op på hesten igen.

Er det helt forkert, når fuldmægtigene tror, at det får karrieremæssige konsekvenser?
- Ja. For os er det deres performance herinde, der tæller. At dumpe til advokateksamen, for derefter at bestå, det er en af de ting, der efter en periode er fuldstændig glemt, siger Søren Johansen.

Søren Lyager siger:
- Det vil da være underligt at have en person ansat i tre år for så at lade ens opfattelse af vedkommende blive afgørende ændret på grund af en enkelt dags præstation. Vi ser det på den måde, at deres præstation på dagen bare ikke var god nok. Mit gæt er, at sådan er holdningen i de fleste advokatvirksomheder.

Morten Schwartz Nielsen mener, at det er glædeligt, hvis det er sådan. Men det er vigtigt, at holdningen gennemsyrer hele kulturen i virksomheden.

- Partnerne bør sprede den. Nogle gange er det jo sådan, at selv om partnerne har én holdning, så kan der godt være en helt anden tilstand et andet sted i virksomheden – og måske hos den advokat, der er fuldmægtigens nærmeste mentor og læremester.

- Virksomheden er uddannelsesinstitution for fuldmægtigene, og hvis der er fuldmægtige, der dumper, så er det et problem, som virksomheden skal løse, siger Morten Schwartz Nielsen.
Han tilføjer, at virksomhederne i den forbindelse skal give fuldmægtigene den frihed, de har behov for i forbindelse med eksamen.

- Der er stadig historier om, at fuldmægtigene skal behandle sager, samtidig med at de læser til eksamen. Det kan heller ikke være meningen, at de skal bruge feriedage til eksamenslæsning. Det er også virksomhedens ansvar, at fuldmægtigen består, siger han.

Klart pensum og øvelser
FAAF efterlyser en klarere definition af pensum til eksamen og en bedre beskrivelse af, hvad fuldmægtigene skal kunne. Det samme ønske kommer tydeligt til udtryk i det evalueringsskema, som fuldmægtigene udfyldte efter eksamen i januar 2007.

Søren Johansen gengiver Kromann Reumerts fuldmægtiges holdning således:
- Forudsigeligheden er afgørende for dem, så de ved, hvad der kommer til at ske. De får at vide, at eksamen svarer til en rådgivningssituation, og så synes mange alligevel, at det er en dogmatisk juridisk eksamen forklædt som et klientmøde.

- Et godt klientmøde går jo ud på at hjælpe med at få afdækket klientens problemstillinger. Man kommer jo ikke nødvendigvis med alle de juridiske løsninger på stedet. Det kan nemt blive uforsvarlig rådgivning. Hvis eksamen ikke fungerer som et reelt klientmøde kan man godt frygte, at fuldmægtigene mister overblikket, siger Søren Johansen.

Morten Schwartz Nielsen fra FAAF bekræfter, at fuldmægtigene ønsker større klarhed over, hvad eksamen reelt går ud på. Han er selv medlem af Justitsministeriets kursusudvalg og fremhæver, at der fra Advokatsamfundets side er blevet gjort en væsentlig indsats for at oplyse bedre om eksamen.

- Men de skriger på et pensum, og det er jo nok meget typisk jurister. Det går dem på, og det ville være rart, hvis vi kunne få det løst.

- Det vil helt sikkert også være tryghedsskabende, hvis der var flere øvelser og prøveeksaminder før den rigtige eksamen. Der er fuldmægtige, der hjemme på kontoret næsten aldrig er i en rådgivningssituation, og for dem vil det have en afdramatiserende effekt. Så vil eksamen måske ikke længere være en stor farlig begivenhed, som forhindrer dem i at blive advokater, siger Morten Schwartz Nielsen.

Problemerne skal løses
I 2008 revideres advokatuddannelsen i lyset af ændringerne af retsplejelovens regler om advokater. Det betyder, at advokatuddannelsen kommer til at fokusere på advokatetik, procedure og visse aspekter af drift af advokatvirksomhed. Uddannelse inden for konkrete retsområder overlades til den obligatoriske professionelle efteruddannelse, som indføres ved samme lejlighed.

Denne revision kommer også til at påvirke advokateksamen, som fremover vil koncentrere sig om de færdigheder, der har særlig betydning for arbejdet som advokat, fortæller generalsekretær i Advokatsamfundet Henrik Rothe.

- Advokateksamen skal adskille sig fra eksamen på universitetet. Men det ændrer ikke på, at vi skal have løst de problemer, der bliver peget på. Vi har stor fokus på at imødekomme kritikpunkterne under udviklingen af den nye advokatuddannelse, siger han.

Hos Kromann Reumert hilser Søren Johansen ændringerne af advokatuddannelsen velkommen – også i forhold til eksamen.

- Vores fuldmægtige siger, at eksamen gerne må være svær. De vil bare gerne vide præcis, hvad den går ud på, og så vil de gerne lære noget, de kan bruge bagefter. De ønsker vil blive opfyldt, hvis fokus bliver på de advokatoriske færdigheder, siger han.

I Advokatsamfundet oplever man, at mange fuldmægtige forbereder sig langt mere end nødvendigt til eksamen – og det kan påvirke eksamenssituationen.

- Mange fuldmægtige synes, at eksamen foregår på et højt niveau. Fordi eksaminanderne er så velforberedte, vil rollespillet udvikle sig i den retning. Sværhedsgraden til eksamen vil ofte afspejle, hvor meget de har forberedt sig, og der bliver ved mange eksamener rådgivet langt mere detaljeret, end der kræves, siger generalsekretær Henrik Rothe.

Derfor vil Advokatsamfundet forud for den kommende advokateksamen i juni bede eksaminatorer og censorer være opmærksomme på, at de ikke lader sig rive med af fuldmægtigens specialiserede viden, så eksamen kommer til at foregå på et alt for højt niveau. Desuden skal de tydeligt fortælle fuldmægtigen, hvis han eller hun har bestået med en præstation, der ligger langt over det niveau, der kræves.

Fakta om advokateksamen
Advokateksamen afholdes to gange om året i januar og juni. Eksamen er mundtlig og er tilrettelagt som et rollespil. Typisk er eksaminator en klient, og eksaminanden er rådgivende advokat. Eksamensopgaven består af cirka en sides tekst med beskrivelse af en situation eller et hændelsesforløb og fem til syv spørgsmål. Mindst et af spørgsmålene vedrører advokatetik, advokatansvar eller klientkontoreglerne. Forberedelsestiden er ca. 35 minutter og eksaminationstiden 20-25 minutter. Eksamen er offentlig.

Hvad skal man kunne?
Som advokat skal eksaminanden sætte sig ind i klientens situation og se hvilke interesser, klienten har. For at kunne yde rådgivning til klienten skal eksaminanden:

  • I forberedelsen: Kvalificere spørgsmålene juridisk; analysere situationen og finde frem til den retlige regulering, der er relevant, og de relevante informationer i opgaven, eventuelt manglende informationer, som man må spørge klienten om. 
  • Under eksamen: Redegøre for klientens muligheder og konsekvenser af de valgmuligheder, klienten har. Og hvis der bliver spurgt herom give klienten en anbefaling.

Ved bedømmelsen lægger eksaminator og censor afgørende vægt på, om de har modtaget rådgivning af værdi. Da der netop er tale om en rådgivningssituation, er det vigtigt, at eksaminanden kan relatere sin juridiske viden til klientens aktuelle situation. Groft sagt skal eksaminanden ikke redegøre for, hvordan reglerne er, men hvad de betyder for klienten i den givne sag.

Egentlige ansvarspådragende fejl vil naturligvis trække væsentligt ned men vil ikke nødvendigvis føre til, at eksaminanden ikke består.

Eksaminanden forventes ikke at kunne svare fyldestgørende på samtlige spørgsmål. Det er acceptabelt, at eksaminanden i et mindre omfang må give sin foreløbige vurdering og tage forbehold for de forhold, som eksaminanden vil undersøge nærmere.

Kilde: Advokatsamfundet

Gode råd til forberedelse
Beslut hvordan du vil udnytte forberedelsestiden. For eksempel:
- Læs opgaven og spørgsmålene hurtigt igennem (2 minutter).
- Læs opgaven grundigere igennem, opstil tidslinie og diagram over de involverede parter (5 minutter).
- Udvælg de tre-fire letteste spørgsmål og brug op til 8 minutter på forberedelsen af disse.
- Koncentrer dig om de to-tre sværeste spørgsmål og brug op til 15 minutter på forberedelsen af disse.
- Få overblik over opgaven og beslut dig for den rækkefølge, du vil gennemgå spørgsmålene i.
- Brug evt. resterende tid på usikre punkter.

Undgå panik under forberedelsen. Har du en plan for, hvordan du griber arbejdet an, kan du koncentrere dig om selve opgaven.

Dan en læsegruppe, og øv jer i eksamen. Brug de gamle eksamensopgaver og vær skiftevis eksaminator og eksaminand. Overhold den tid, som er afsat til forberedelse og eksamen.
Det betyder ikke så meget, om opgaverne er inden for samme emneområde, da træningen giver jer indblik i, hvordan opgaverne er bygget op, og hvad der forventes. Skriv en opgave til hinanden inden for de emner, I skal op i. Det giver indblik i eksaminators tankegang og beredthed på de emneområder, det er oplagt at eksaminere i.

Opnå en større forståelse for, hvad der forventes til eksamen, og hvordan opgaverne fungerer.

Fortab dig ikke i juridiske finurligheder. Det vigtigste til eksamen er at kunne analysere klientens problem; at foretage den juridiske kvalificering af spørgsmålet og forstå klientens interesse i spørgsmålet. Er analysen på plads, vil spørgsmålet kunne besvares ud fra de regler og praktiske råd, som er gennemgået på undervisningen.

I eksamenssituationen er overblikket vigtigere end detaljekendskabet. Undgå at miste overblikket ved at “overlæse”.

Skaf dig kendskab til det praktiske advokatarbejde inden for de udvalgte eksamensemner, hvis du ikke allerede har det.

Overvær en eksamen, et halvt år før du selv skal op, og få et førstehåndsindtryk af eksamens forløb, og hvad der forventes af eksaminanderne.

Kilde: Advokatsamfundet