Advokaten 3 Sprogpolitik – en læreproces

Print Print
18-04-2007
Advokatsamfundet har udarbejdet en sprogpolitik, som ligger i en layoutet udgave på www.advokatsamfundet.dk, så de advokater, der har lyst, kan bruge den. Men hvordan implementerer man politikken, så den ikke bare samler støv på hylden? Tre virksomheder, hvis sprogpolitik har nogle år på bagen, giver deres bud. I sidste nummer var det Domstolsstyrelsen, i dette nummer Grundfos og i maj Bech-Bruun.

At implementere en sprogpolitik i organisationen kræver, at der hele tiden er fokus på processen, og at der afsættes ressourcer til f.eks. støtte, målinger og evalueringer.

Af Henrik Andersen, oversætter i Teknisk Marketing på Grundfos

Grundfos var blandt de første virksomheder til at udgive sprogpolitikker. En dansk sprogpolitik for alle medarbejdere i Grundfos’ danske selskaber blev offentliggjort i august 2002. Arbejdet med at udarbejde den havde strakt sig over mere end to år. Grundfos’ engelske sprogpolitik for alle medarbejdere i hele den verdensomspændende Grundfos-koncern blev offentliggjort i marts 2004.

Arbejdet med begge sprogpolitikker blev udført af en lille selvbestaltet arbejdsgruppe. Udgangspunktet var ret enkelt: Vi var enige om, at godt sprog er lige så vigtigt for en virksomheds image som gode produkter. Spørgsmålet var så: Hvordan får man den holdning til at brede sig i en vidt forgrenet organisation?

Vi besluttede os i arbejdsgruppen ret hurtigt for tre ting:
1. Der skal foreligge et produkt i form af en bog, evt. ledsaget af en online-vejledning.
2. Bogen skal indeholde retningslinjer og holdninger – ikke et sæt stringente regler, for hvem skal vurdere/kontrollere, om vi overholder dem?
3. Vi skal have et korps af ambassadører, som kan bære holdningerne ud i de enkelte afdelinger.

Arbejdet med punkt 1 og 2 var en utrolig spændende og meget lærerig proces. Vi havde ingen skabelon at gå frem efter, kun vores egne, vage forestillinger om, hvad slutresultatet skulle være. Undervejs i arbejdet med den danske sprogpolitik inviterede vi en række kolleger, som vi formodede ville have interesse i arbejdet, til at indgå i et sprogambassadørkorps. De ca. 30 sprogambassadører brugte vi undervejs i processen som sparringspartnere, hvilket var meget givtigt.

International sprogpolitik
I forbindelse med den engelske sprogpolitik tilknyttede vi kolleger fra tre af Grundfos’ største søsterselskaber i England, Tyskland og USA. Tanken var, at vi gerne ville have deres syn på, hvordan en sprogvejledning for koncernsproget, engelsk, skulle være. De var heldigvis villige til at medvirke, og vi havde et meget vellykket opstartsseminar. Men vi må erkende, at da de var draget hjem til deres respektive selskaber, blev det sværere og sværere at holde gang i arbejdet. Der er derfor ingen tvivl om, at det kræver mange ressourcer at udarbejde sprogpolitik på globalt plan. Jeg tror, at det havde været lettere for os at fastholde den fælles entusiasme og holde fart i arbejdet, hvis vi havde holdt nogle flere arbejdssessioner sammen.

Med hensyn til koncernsproget, engelsk, var vi hurtigt enige om, at det kun skal bruges, når der kommunikeres imellem de enkelte Grundfos-selskaber, eller når hovedkontoret kommunikerer til alle selskaber. Når man befinder sig i et lokalt selskab, skal man naturligvis bruge sit eget sprog. At portugisiske kolleger skulle tale engelsk med hinanden, ville være alt for kunstigt. Vi var også hurtigt enige om, at engelsk for os er britisk engelsk. Begrundelsen er den enkle, at alle, som lærer engelsk som fremmedsprog i Europa og store dele af Asien, bliver undervist i britisk engelsk. Derfor vil det falde mest naturligt for langt de fleste Grundfos-kolleger. Men på den anden side betyder det naturligvis ikke, at vores amerikanske og canadiske kolleger skal ændre deres engelsk, når de kommunikerer med andre Grundfos-selskaber.

Når barnet er født
Efter offentliggørelsen af sprogpolitikkerne var vi i arbejdsgruppen helt “høje” af entusiasme og gå-på-mod. Men ak, vi måtte sande, at der er stor forskel på at ride på adrenalin-bølgen i selve tilblivelsesprocessen og så den lidt mere grå hverdag med at udbrede sprogpolitikken. Vi mistede selv noget af vores momentum, og da den omgivende organisations bevågenhed også dalede, må vi erkende, at vi gik lidt i stå.

I slutningen af 2005 gennemførte vi en lille spørgeskemaundersøgelse blandt vores sprogambassadører i Grundfos-selskaberne rundt om i verden. Undersøgelsen afslørede, at kun få af selskaberne havde arbejdet målrettet med sprogpolitikken i den mellemliggende tid. De fleste havde faktisk ikke brugt den siden den første præsentation.

Det resultat var vi forberedt på. Og det viste os, hvad vi egentlig godt vidste allerede: nemlig, at det kræver en særlig indsats at “holde gryden i kog”.

Der er for os ingen tvivl om, at der kræves to ting for at holde processen i gang:
Man skal have gjort sig klart på forhånd, hvordan man kan/vil følge processen igennem støtte, målinger, evalueringer, opfølgninger mv.
Der skal være accept i ledelsen af, at denne del af processen kræver ressourcer.

Jeg håber, disse betragtninger trods alt kan være til inspiration for læsere, som går med tanker om at skrive sprogpolitik. At vi ikke formåede – eller ikke var dygtige nok til – at bære processen helt til ende, skal ikke afholde andre fra at gå i gang. For selve processen er fantastisk lærerig og giver lidt af et kick. Og vi mener da også i al beskedenhed, at vi har flyttet lidt på nogle holdninger og vaner i organisationen, selv om vi ikke kan præstere konkrete målinger, der kan dokumentere det.