Advokaten 3 Pligter og rettigheder skal følges ad

Print Print
18-04-2007
I nogle sager om overtrædelse af de etiske regler, er det mere retfærdigt at straffe firmaet i stedet for den enkelte advokat. Samtidig skal virksomheden have mere indflydelse via nye stemmeregler. Sådan lyder et par af budene fra det strukturudvalg, der i maj kommer med et oplæg til debat på Advokatmødet i juni

Af Pia Møller

I efteråret 2006 blev kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen ringet op af Advokatrådet, der bad ham om at stå i spidsen for en arbejdsgruppe, der allerede før Advokatmødet i juni skal komme med et debatoplæg om Advokatsamfundets fremtidige struktur. I en branche, der bliver stadig mere differentieret, kan det lyde som en utaknemmelig opgave at forsøge at skabe enighed om ting som kredsstruktur og valgregler. Mange ville måske have takket pænt nej, men Karsten Hagel-Sørensen tog opgaven som en spændende udfordring.
- Vores branchearbejde bygger jo i høj grad på frivillig arbejdskraft fra advokater. Mit firma har svært ved at kandidere til Advokatrådet, fordi vi jo af gode grunde ikke kan være med til at afgive høringssvar, hvor vi siger, at dit og dat er galt med forskellige lovforslag. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville stå i spidsen for dette arbejde, så jeg det som en kollegial pligt. Men det har også været en stor glæde at være med til at finde frem til rammerne for en fælles fremtid med de udfordringer, den bringer med sig, siger han.

Lovforslag sent i processen
Ud over formanden består udvalget af repræsentanter for de nuværende fem største kontorer, advokatkæderne, specialforeningerne, de ansatte advokater og de virksomheds- og organisationsansatte advokater. Da enkeltmandsvirksomhederne ikke er organiseret, har Karsten Hagel-Sørensen ikke kunnet finde en repræsentant herfra. Formanden mener dog, at de små virksomheder i udvalget repræsenteres fint af kædernes og specialforeningernes deltagere.
- Ændringerne i branchen og de problemstillinger, de har medført, er mest nærværende og aktuelle på de større kontorer. Derfor er de stærkt repræsenteret. Enkeltmandsvirksomhederne er i høj grad repræsenteret i den nuværende struktur. Og det er jo ikke, fordi vi skal smide alt det gamle ud, men vi har primært kigget på, hvilke ting i den nuværende og fremtidige brancheudvikling, der har betydning for strukturen.
- Dertil kommer, at en væsentlig opgave for Advokatsamfundet er uddannelsen af advokatfuldmægtige, og her uddannes langt de fleste på de store kontorer. Det er også dem, der mærker globaliseringens betydning mest og som går i spidsen for den teknologiske udvikling, siger Karsten Hagel-Sørensen, der selv har sammensat udvalget.
Formanden har kun rosende ord til deltagerne i arbejdet. De har været konstruktive og meget lyttende. Og de spændinger, nogle måske ville have ventet mellem konkurrenter i toppen af branchen, har ikke været til stede.
- Der har ikke været antydning af gnidninger, selv om de fem store forretningsmæssigt er konkurrenter. Og mere bemærkelsesværdigt er det måske, at det heller ikke har været sådan, at de store var enige imod de små, fortæller han.
Når debatoplægget er færdigt har udvalget holdt seks møder. Arbejdet må afsluttes, inden det lovforslag, som fastsætter de lovgivningsmæssige rammer for advokater og Advokatsamfundet, er behandlet færdigt i Folketinget.
- At lovforslaget kom så sent i processen har selvfølgelig gjort det lidt besværligt. Det kan meget vel være, at det først bliver endeligt vedtaget lige før mødet i Kolding, og det kan ikke udelukkes, at der kommer ændringer til undervejs, siger kammeradvokaten.

De rigtige skal stå til ansvar
Et af de områder, hvor Strukturudvalget lægger op til ændringer, er omkring tilsynet med overholdelsen af de etiske regler. I dag er det altid den enkelte advokat, der står til ansvar ved overtrædelse af reglerne. Men i en række tilfælde er dette ifølge udvalget ikke rimeligt, fordi der er tale om systemfejl. Og så bør firmaet og partnerne i stedet stå til ansvar.
- Det er mere retfærdigt at gøre dem ansvarlige, der reelt er det. Det kan f.eks. være i sager om interessekonflikter. Her har man jo en pligt til som firma at have regler om håndtering af konflikterne. Og de fleste steder har man et etikudvalg eller en anden form for ledelsesorgan, der tager stilling i sager, hvor der kan være en interessekonflikt. Hvis udvalget griber forkert i posen, og en eller flere advokater så efterfølgende behandler sagen, så er det jo ikke rimeligt, at det er dem, der straffes. I dag er det også sådan, at mange sager løses af en gruppe af advokater, og her må man også tage for givet, at der er en partner, der har det overordnede ansvar for opgaven, siger Karsten Hagel-Sørensen.
Han fremhæver dog, at der er en lang række sager, hvor det stadig skal være advokaten selv, der står til ansvar.
- Hvis en advokat f.eks. undertrykker et vigtigt dokument eller udviser en dårlig adfærd i retten, så er det selvfølgelig ham eller hende selv, der må bære ansvaret.
Hvornår firmaet skal stå til ansvar, og hvornår den enkelte advokat skal, var udvalget ikke færdigt med at diskutere, da Advokaten talte med Karsten Hagel-Sørensen. Men i det endelige oplæg vil der være et eller flere bud.

Stemmeregler skal afspejle branchen
Advokatsamfundets nuværende struktur, der bygger på kredse, har eksisteret i næsten 100 år. Inden for de seneste ti år har kredsene et par gange været på dagsordenen, i forbindelse med betænkningen om klagesagsbehandling i 2001 og rapporten om kredsenes fremtid fra 2003, der handlede om antallet af kredse og arbejdets indhold. Ingen af disse tiltag har ført til ændringer af kredsstrukturen.
Men det kommer måske nu, hvor lovforslaget om advokater lægger op til at centralisere klagesagsbehandlingen i Advokatnævnet og sekretariatet. I lyset af dette vil strukturudvalget nemlig anbefale, at man helt nedlægger kredsene i deres nuværende form.
- Med lovforslaget tømmes det regionale arbejde for indhold, og vi mener ikke, at man skal opretholde kredsene som valgfora.
- Kunsten med de nye valgregler er at sikre, at den organisation, som advokaterne ifølge loven har pligt til at være en del af, har en sund forbindelse til sit bagland. De nuværende valgregler bygger udelukkende på geografi, og det er udviklingen løbet fra. De fire-fem største kontorer har afdelinger i både København og Jylland. Og koncentrationen i København er allerede så stor, at det nuværende råd ikke er fuldstændig repræsentativt for branchen.
Udvalget arbejder med flere strukturmodeller og flere sæt af valgregler. F.eks. arbejder man med både et repræsentantskab og en bestyrelse, ligesom der er tanker om, at der skal være både personlige stemmer og firmastemmer i forhold til størrelse. Grundideen er, at hvis virksomheden på en række områder i forhold til bl.a. etik, uddannelse og hvidvask er pligtsubjekt, så skal virksomheden også have rettigheder. Der vil i debatoplægget blive fremlagt flere muligheder, som så kan diskuteres på Advokatmødet.
- Det er uden tvivl kontroversielt at bryde med traditionen for, at det kun er den enkelte advokat, der har stemmeret. Nogle vil sige, at virksomhederne – og dermed partnerne – får en særlig tung stemmeandel. Men samtidig sikrer vi faktisk en plads til de ansatte advokater. Noget de aldrig før har haft i Advokatrådet, så på den måde er det mere repræsentativt end det nuværende advokatråd, siger udvalgsformanden.

Brancheorganisation for advokater
Den 1. januar 2008 genopstår Advokatsamfundet i en ny og beskåret form, hvor der kun laves opgaver i almenhedens interesse. En række opgaver, som f.eks. branding, branchepositionering, brancheanalyser og forretningsudvikling vil ikke kunne løses af den lovregulerede organisation. Strukturudvalget mener, at der hurtigst muligt må skabes en frivillig brancheorganisation, der kan løse disse opgaver og meget andet.
- Jeg tror på, at en sådan organisation kommer. Og det er vigtigt at sige, at alle i udvalget er interesserede i at lave en organisation for alle advokater. Min opfattelse af vores diskussioner i udvalget er, at de store virksomheder har tilkendegivet, at de godt vil lægge skulder og rimelige økonomiske og andre ressourcer til at få det i gang.
- Det betyder så, at alle advokater må indse, at her ligger en vigtig opgave til gavn for hele standen, og at de slutter op om en ny frivillig organisation. Vi kan få brug for nogle af de mange ildsjæle, som hidtil har brugt deres energi på det regionale arbejde, siger Karsten Hagel-Sørensen og tilføjer:
- Men både store og små virksomheder skal være klar over, at hvis en sådan organisation skal tiltale alle, så skal der også være fordele for alle. Og man kan ikke regne med, at de store virksomheder vil bidrage, uden at få passende indflydelse.
Ifølge formanden skal der tages stilling til en række spørgsmål, f.eks. om både partnere og ansatte skal være medlemmer af en sådan organisation, og hvad med de virksomhedsansatte advokater? Dertil kommer både struktur og sekretariat. En af de modeller, der arbejdes med i udvalget er en paraplyorganisation, som kan være overbygning på en række specialforeninger som f.eks. Danske Boligadvokater, og som kan tage sig af spørgsmål, som har interesse for hele branchen.
Karsten Hagel-Sørensen forventer ikke, at alle disse spørgsmål kan nå at blive afklaret på Advokatmødet i Kolding.
- Jeg håber, at der på generalforsamlingen vil vise sig et engagement og en opfattelse af, at det ikke bare er retsplejeloven, der har holdt advokaterne sammen i alle disse år, men at der er et reelt
interessefællesskab, som rækker videre, og som kan danne grundlag for en frivillig organisation, der kan tiltrække i hvert fald 80 procent af advokaterne.

Billedtekst:
Kunsten med de nye valgregler er at sikre, at den organisation, som advokaterne ifølge loven har pligt til at være en del af, har en sund forbindelse til sit bagland, siger Karsten Hagel-Sørensen forud for debatten om Advokatsamfundets struktur på Advokatmødet i Kolding.


Faktabokse:

Strukturudvalgets opgave:
Strukturudvalget har ifølge kommissoriet til opgave, at sikre
• at Advokatsamfundet som organisation bliver moderne og tidssvarende,
• at Advokatsamfundet kan løse de opgaver, der ved lov er blevet pålagt organisationen,
• at Advokatsamfundets struktur afspejler branchens diversitet og struktur,
• at de beslutninger, der træffes i de respektive kollegiale organer er bredt forankret i branchen, og
• at organisationsstrukturen er fleksibel, således at den løbende kan tilpasses den fortsatte brancheudvikling.

Strukturudvalget:
Karsten Hagel-Sørensen (formand)
Henrik Høpner
Steen Marslew
Philip Thorsen
Steen Rønnow
Gry Asnæs
Anders Lavesen
Henrik Lind
Poul Flemming Hansen
Lars Svenning Andersen

Udvalget er i henhold til kommissoriet sammensat af formanden.