Advokaten 3 Øget konkurrence om juridiske tjenesteydelser

Print Print
18-04-2007
En del af regeringens konkurrencepakke er øget annoncering af offentlige opgaver, som udføres af private. Det kan skubbe til konkurrencen om de juridiske opgaver, som private advokatvirksomheder udfører for det offentlige.

Af Torben Brøgger, formand for Advokatrådets arbejdsgruppe vedr. OPS, og Jesper Askgaard Calundan, juridisk konsulent og sekretær for arbejdsgruppen vedr. OPS.

Med overskrifter som “Styrket indsats mod karteller” og “Mere konkurrence om offentlige ydelser” blev regeringens store konkurrencelovpakke med ændringer til bl.a. konkurrenceloven og retsplejeloven sendt i høring den 6. november 2006. Den er nu fremsat i Folketinget som lovforslag 152. De ændringer, der i høringsperioden særligt tiltrak sig offentlighedens opmærksomhed, var forslagene om et egentligt leniencyprogram (straflempelsesprogram) i Danmark og konkurrencemyndighedernes adgang til at besigtige indholdet af ansattes tasker, lommer mv.
Noget mindre opmærksomhed blev tildelt forslagene om de nye nationale regler for udbud af kontrakter om varer og tjenesteydelser – som ikke er omfattet af EU’s udbudsregler. De nye regler kan ikke desto mindre komme til at få betydning for de advokatfirmaer, der har specialiseret sig i rådgivning af offentlige myndigheder.
Lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren bliver med ændringsforslaget L 152 ændret til Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Titlen, der i sig selv indikerer et ændret anvendelsesområde, bliver yderligere understreget af, at der med lovforslaget indsættes et nyt kapitel 6 a om Vare- og tjenesteydelseskontrakter.
Kapitlet indeholder en række regler om konkurrenceudsættelse af vare- og tjenesteydelser under udbudsdirektivets tærskelværdier samt kontrakter om bilag II B-ydelser. Et bærende element i forslaget er indførelse af en annonceringspligt, hvorimod der ikke fastsættes detaljerede regler om proceduren for indgåelse af kontrakter. Ligeledes er det ikke meningen, at underkaste rammeaftaler de begrænsninger på op til fire år der normalt følger af EU-reguleringen. Det vil altså være op til udbyderen at fastsætte en passende varighed på baggrund af kontraktens genstand, kompleksitet mv. Som eksempel på sådanne aftaler er der i de specielle bemærkninger til lovforslaget nævnt Kammeradvokatordningen og offentlige/private partnerskaber.

Annoncering er hovedreglen
For advokater samler interessen sig umiddelbart om Bilag II B-ydelserne, der i dag ikke er underlagt direktivets procedureregler, herunder annonceringspligt.
Disse ydelser, herunder juridiske tjenesteydelser, er alene underlagt få af direktivets regler samt EF-traktatens almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, proportionalitet og ligebehandling. Med lovforslagets § 15 a, stk. 1, nr. 3, indføres en annonceringspligt for Bilag II B-ydelserne for kontrakter, hvis værdi overstiger 500.000 kr., og eftersom der ikke følger en annonceringspligt efter udbudsdirektivet, foreslås annonceringspligten at gælde, uanset om tærskelværdien er overskredet.
Annonceringspligten gælder efter lovforslaget for statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer, dog ikke når kontrakten indgås til brug for virksomhed omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Tillige er der efter høringsperioden indføjet en undtagelse i forslagets § 15 c, stk. 3, hvorefter annonceringspligten kan fraviges, hvor fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er påkrævet, og en offentliggørelse ville modarbejde dette. Eksempelvis ville en annonceringspligt i forbindelse med en konkret rådgivningsopgave om overdragelse af aktier i statslige selskaber være i strid med statens interesser. Bestemmelsen forudsættes dog kun anvendt i begrænset omfang, og efter en konkret vurdering.
På trods af en række undtagelser er den altovervejende hovedregel, at den offentlige udbyder skal offentliggøre en annonce i pressen eller i et elektronisk medie, der som minimum skal indeholde oplysninger om opgaven, kontaktoplysninger, adresser og frister for tilbud samt kriterier for tildeling af opgaven.
Formålet med reglerne er at styrke konkurrencen om offentlige opgaver og at hindre, at kontrakter af en vis størrelsesorden direkte tildeles en bestemt, uden at andre har haft mulighed for at komme i betragtning.

Synlighed og større volumen
Udover at de nye regler får betydning for advokatens rådgivning af klienter, vil reglerne også have en direkte betydning for advokaten selv. For advokater og advokatfirmaer, der i deres opgaveportefølje har rådgivning af offentlige myndigheder, synes de nye regler og den samtidige dannelse af de nye storkommuner umiddelbart at kunne betyde to ting.
Det må forventes, at de nye kommuners juridiske opgaver øges, og at kommunerne samtidig underlægges et øget centralt politisk pres for at inddrage private i løsning og varetagelse af de kommunale opgaver.
Dette omfatter måske ikke i første omgang de juridiske tjenesteydelser, men det kan ikke udelukkes, at det på længere sigt vil indgå som et naturligt element i de overvejelser, som de nye kommunalbestyrelser vil have.
Man kan forestille sig, at kommunerne enten vælger at løse opgaverne in-house i kraft af større juridiske enheder i den kommunale administration, eller at kommunerne som Århus Kommune gennemfører et egentligt udbud af advokatbistand. Baggrunden herfor var bl.a., at Århus Kommune ønskede at konkurrenceudsætte tjenesteydelser herunder advokatydelser, for at sikre den rigtige og bedste kompetence til den billigste pris.
Såfremt de nye storkommuner vælger at lade deres behov for juridiske ydelser blive løst af private, vil annonceringspligten betyde en øget synliggørelse af opgaverne. Dette kan igen øge antallet af tilbudsgivere, hvorved konkurrencen om opgaverne bliver større, da både volumen og offentliggørelse gennem annoncering vil tiltrække flere advokatfirmaer end tidligere.
Hvorvidt dette får betydning for mindre advokatkontorer, der hidtil har leveret bistand til mindre kommuner, er det på nuværende tidspunkt for tidligt er udtale sig om. Men det er helt sikkert en udvikling, som det enkelte advokatfirma – stort som lille – bør tage højde for i sin fremtidige strategiske planlægning af forretningsområder.