Advokaten 3 Afsoning med elektronisk fodlænke

Print Print
18-04-2007
Efter en langsom start er interessen for at afsone med elektronisk fodlænke i hjemmet nu stigende

Af vicedirektør Annette Esdorf, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Siden 1. juli 2005 har det været muligt for visse dømte at afsone en fængselsstraf på under tre måneder i hjemmet med elektronisk overvågning via en fodlænke.
I Sverige har denne mulighed eksisteret i over ti år – med gode resultater. Derfor kan det måske undre, at det har varet så længe, før fodlænken kom til Danmark. Fodlænken har været drøftet ved flere lejligheder af politikerne, men man har hidtil valgt i stedet at udvide brugen af samfundstjeneste, som i vidt omfang tager sigte på den samme målgruppe, nemlig dem der “står til” en kort ubetinget frihedsstraf.
Selvom samfundstjenesten gennem årene er udvidet fra ca. 400 domme årligt i midten af 1990´erne til over 4.000 domme årligt fra 2004 og frem, så afsiges der stadig mange helt korte ubetingede frihedsstraffe herhjemme. I 2005 blev der således afsagt over 7.000 domme til ubetinget fængsel på tre måneder eller derunder. Det svarer til 2/3 af alle ubetingede fængselsstraffe, der blev afsagt det år. Der er altså stadig en ganske stor målgruppe for afsoning af korte domme i hjemmet med fodlænke.
Begrundelsen for at indføre afsoning i hjemmet med fodlænke i Danmark var dels de gode erfaringer med fodlænken i Sverige, hvor undersøgelser blandt andet viste, at der var et markant lavere tilbagefald til kriminalitet i den gruppe, der havde afsonet straffen i hjemmet fremfor i et fængsel. De dømte kan fortsætte deres arbejde eller uddannelse og blive sammen med familien under afsoningen, og man undgår en eventuel uheldig påvirkning fra andre kriminelle i fængslet. Hertil kommer, at afsoning i hjemmet er billigere end i fængsel, særligt hvis der er behov for at udvide afsoningskapaciteten, hvilket var tilfældet, da fodlænken blev indført i Danmark. Derimod er udgiften til den løbende drift ved afsoning i hjemmet kun ganske lidt billigere end ved afsoning i et åbent fængsel. Det kan måske umiddelbart undre, men skyldes, at ordningen ligesom i Sverige forudsætter en meget intensiv kontrol- og tilsynsvirksomhed.

Hvem er omfattet af ordningen?
Fra starten omfattede adgangen til at afsone i hjemmet kun personer, der var idømt fængsel op til tre måneder udelukkende for overtrædelse af færdselsloven. Det er i praksis først og fremmest spiritusbilister.
Allerede pr. april 2006 blev ordningen imidlertid udvidet. Den omfatter stadig kun straffe på op til tre måneder, men nu omfatter den dels domme, hvor overtrædelse af færdselsloven er hovedkriminalitet, dels alle unge, der på gerningstidspunktet var under 25 år, uanset hvilken kriminalitet, de er dømt for.

Reglerne for afsoning i hjemmet
Elektronisk overvågning med fodlænke er ikke – som samfundstjenesten – et alternativ til frihedsstraf, men derimod en særlig afsoningsform, hvor frihedsstraffen afsones i hjemmet i stedet for i et fængsel.
Der er indsat et særligt kapitel i Lov om fuldbyrdelse af straf mv. – kapitel 13 a – der regulerer denne afsoningsform, og i tilslutning hertil er der fastsat mere detaljerede regler i bekendtgørelse nr. 322 og Vejledning nr. 32, begge af 19. april 2006, om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Ved siden af disse specifikke regler gælder imidlertid principielt lovens øvrige bestemmelser om f.eks. udsættelse, tilsigelse, strafafbrydelse og fremrykning af løsladelsen i særlige tilfælde også for dømte, der afsoner i hjemmet. Også reglerne i straffeloven om prøveløsladelse gælder for dømte, der afsoner straffen i hjemmet. For udgang gælder der derimod væsentlig mere restriktive regler end ved afsoning i fængsel, jf. nedenfor. Dette er bestemt i forarbejderne til loven om fodlænker.

Hvordan foregår afsoningen?
Ordningen med afsoning i hjemmet med fodlænke bliver administreret af otte af Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed. Herudover er der etableret en døgnbetjent server centralt, som tager imod alarmer fra fodlænkerne, hvorefter der gives besked videre til den respektive afdeling.
Alle dømte, hvis dom falder ind under ordningen, får et brev fra Kriminalforsorgen med information om ordningen og med opfordring til at kontakte afdelingen, hvis man ønsker at ansøge. Herefter foretager Kriminalforsorgens afdeling en egnethedsundersøgelse. Det er en betingelse, at man har en egnet bolig, at man er i beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende. Er man ikke i beskæftigelse, kan Kriminalforsorgen i visse tilfælde hjælpe med at skaffe en form for beskæftigelse – f. eks. på et samfundstjenestested – under afsoningen. Hvis den dømte bor sammen med personer over 18 år, skal disse give deres samtykke til, at straffen kan afsones på den fælles bopæl.
Selvom alle disse forhold er i orden, kan der gives afslag, hvis særlige forhold hos den dømte gør, at afsoning i hjemmet ikke findes hensigtsmæssigt. Det vil navnlig være tilfældet, hvis der konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde vilkårene, f. eks. på grund af et aktuelt misbrug af alkohol eller stoffer eller på grundlag af erfaringer fra tidligere tilsynsperioder. Hvis den dømte tidligere har afsonet i hjemmet med fodlænke, gælder der en særlig “karenstid”, hvor den dømte ikke må være idømt højere straf end bøde i to år forud for den aktuelle dom.
Egnethedsundersøgelsen sendes med afdelingens indstilling til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen om, hvorvidt afsoningen kan ske i hjemmet.
Hvis der gives tilladelse, bliver der i overvågningssystemet indkodet et detaljeret skema for, hvornår den dømte må forlade hjemmet for at gå på arbejde, i skole, hente børn i institutioner, foretage indkøb mv. Dette skema skal nøje overholdes, ellers går der en alarm. Udover det fravær, der er tilladt efter skemaet, skal den dømte opholde sig i hjemmet, og der kan kun gives yderligere udgang i helt særlige tilfælde som f. eks. ved nære pårørendes alvorlige sygdom eller begravelse.
Straffen bliver iværksat, når fodlænken monteres på den dømtes ankel. Under afsoningen aflægger afdelingen flere gange ugentligt uvarslede besøg hos den dømte, hvor der rutinemæssigt tages udåndingsprøver til kontrol for indtag af alkohol, og hvor der også kan kræves urinprøve til kontrol for indtag af narkotika. Herudover er det et krav, at den dømte to timer ugentligt deltager i et kriminalitetsforebyggende behandlingsprogram.

Kan man vælge mellem samfundstjeneste og fodlænke?
Afsoning i hjemmet med fodlænke er en frivillig ordning på den måde, at det kræver en ansøgning fra den dømte. Hvis man vælger ikke at ansøge, bliver man indkaldt til afsoning i et fængsel.
Derimod kan man ikke vælge fodlænken fremfor samfundstjeneste eller en betinget dom med vilkår om behandling for alkoholmisbrug. Det fremgår udtrykkeligt af lovforarbejderne, at der skal gives afslag på ansøgning om afsoning i hjemmet med fodlænke, hvis den dømte har fået en ubetinget straf, fordi han/ hun har nægtet at deltage i personundersøgelse efter retsplejelovens § 808, eller i øvrigt har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Der gives i praksis ikke helt få afslag med denne begrundelse.

Misbrug og undvigelse
Forarbejderne til loven om afsoning i hjemmet forudsætter, at der skal være en hurtig og konsekvent reaktion ved misbrug. Hvis den dømte overtræder vilkårene, f.eks. ved at indtage alkohol eller ved gentagne gange at komme for sent hjem fra arbejde, vil han/hun straks blive overført til fortsat afsoning af straffen i et fængsel eller arresthus.
Når fodlænken bliver aktiveret, er straffen iværksat, og fodlænken skal blive siddende på under hele afsoningen. Hvis den dømte ødelægger eller fjerner fodlænken, er det en vilkårsovertrædelse, der fører til indsættelse i fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen. Men det er også en strafbar undvigelse efter straffelovens § 124, stk. 4, jf. stk. 1. Det gælder også, hvis den dømte forlader hjemmet uden tilladelse. Vi har indtil nu set to af den slags domme, som er afgjort med henholdsvis ubetinget og betinget fængsel (Retten i Frederikssund d. 22. november 2006 og Retten i Kolding d. 21. februar 2007).

Erfaringerne indtil nu
De hidtidige erfaringer med afsoning i hjemmet med fodlænke må karakteriseres som rigtig gode. Langt de fleste har gennemført afsoningen uden problemer. Kun ca. 8 procent har overtrådt vilkår – de fleste ved at indtage alkohol, og de er så blevet overført til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus.
Også teknikken har i det store og hele fungeret. Det er en særdeles kompliceret teknik, der anvendes til den intensive overvågning, men blandt andet fordi vi har fået stor hjælp fra Sverige og har kunnet udnytte de mangeårige erfaringer derfra, er det gået langt over forventning.
Det største problem har fra ordningens start været at få tilstrækkelig mange med. Allerede inden udvidelsen med de unge i foråret 2006 var der stipuleret et dagligt antal afsonere i fodlænke på 150, men tallet kom ikke op i nærheden heraf. Siden udvidelsen har antallet imidlertid været støt stigende og er nu oppe på ca. 120.
En af forklaringerne på den langsomme opstart er, at den skærpelse af straffen for spirituskørsel, som blev gennemført samtidig med indførelsen af fodlænken, ikke medførte det forventede større antal dømte, som skulle have fyldt pladserne op. En anden forklaring er, at kun godt halvdelen af den oprindelige målgruppe for ordningen ansøgte om at afsone i hjemmet. Vi ved endnu ikke præcist hvorfor, men er ved at undersøge det. Det ser ud til, at interessen for at ansøge om afsoning i hjemmet med fodlænke er noget større blandt de unge.

Fodlænkeordningen
Straffe på op til tre måneder kan afsones i hjemmet, hvis:
• Straffen er idømt primært for overtrædelse af færdselsloven.
• Den dømte ikke var fyldt 25 år på gerningstidspunktet (uanset kriminalitetstype).

Dømte, der har fået en ubetinget straf, fordi de har nægtet at medvirke til en personundersøgelse eller har erklæret sig uvillige til at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig vilkår om alkoholistbehandling, kan ikke få tilladelse til at afsone straffen i hjemmet med fodlænke.

De otte fodlænkeregioner administreres af:
Samfundstjenesteafdelingen i København
Afdelingen på Sydsjælland og Lolland – Falster (i Slagelse)
Afdelingen på Fyn (i Odense)
Afdelingen i Nordjylland (i Aalborg)
Afdelingen i Vestjylland ( i Holstebro)
Afdelingen i Østjylland (i Århus)
Afdelingen i Syd- og Sønderjylland (i Haderslev)
Afdelingen på Bornholm (i Rønne)

Se mere på www.kriminalforsorgen.dk