Advokaten 2 - Ofres retsstilling og barnets perspektiv styrkes

Print Print
05-03-2007
Lovforslag om styrket retsstilling til ofre i straffesager og styrkelse af barnets perspektiv i sager om forældremyndighed og samvær behandles i øjeblikket af Folketinget.

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer

Justitsministeren vil styrke retsstillingen for forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, dennes nære pårørende. Derfor har ministeren fremsat lovforslag nr. L 128 om forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser. Forslaget bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager. Politiet og anklagemyndigheden får en generel pligt til at vejlede forurettede eller dennes efterladte nære pårørende samt til at underrette retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen til et vidne, herunder forurettede. Endelig får retten pligt til at bistå den pågældende i forbindelse med afgivelsen af forklaringen.
Pligten til at underrette forurettede eller dennes efterladte nære pårørende om afgørelser om afvisning af anmeldelser, påtaleopgivelser og tiltalefrafald bliver lovfæstet, ligesom det kommer til at fremgå klart af retsplejeloven, at forurettede eller dennes nære pårørende kan klage over afgørelser om afvisning af anmeldelser og påtaleopgivelser.
Ofret eller dennes nære pårørende skal underrettes om tiltalerejsning og fremsendelse af retsmødeanmodninger til retten med henblik på behandling af sagen som tilståelsessag og – hvis de anmoder herom – om tid og sted for hovedforhandlingen eller et retsmøde, hvor sagen behandles som tilståelsessag, og om anke eller genoptagelse. Formålet hermed er at sikre, at forurettede får mulighed for at følge rettens behandling af sagen. Dette gælder også lukkede retsmøder, idet det endvidere foreslås, at forurettede skal have adgang til at overvære lukkede retsmøder i sagen, medmindre formålet bag dørlukningen taler imod det.
Adgangen til at beskikke en bistandsadvokat for forurettede eller dennes nære pårørende foreslås udvidet. Retten skal således i særlige tilfælde kunne beskikke en advokat for den forurettede eller dennes efterladte nære pårørende også i andre sager end dem, der er nævnt i den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 741 a, stk. 1. Beskikkelse vil kunne ske i alle sagstyper.
Justitsministeren har endvidere fremsat lovforslag L 130 om hurtigere behandling af konkursboer. Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006. I januarnummeret af Advokaten gennemgik Knud K. Damsgaard betænkningen, og jeg vil derfor ikke på dette sted omtale lovforslaget nærmere, bortset fra at bemærke, at de nye regler efter forslaget skal træde i kraft allerede den 1. juli i år.

Forældremyndighed og samvær
Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender har fremsat to lovforslag, nr. L 133 og L 134, som skal afløse den gældende lov om forældremyndighed om samvær fra 1995, og som gennemgribende vil ændre reglerne om forældremyndighed og samvær. Endvidere vil retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse blive moderniseret.
Lovforslagene bygger på betænkning nr. 1475/2006 om Barnets perspektiv fra Udvalget om Forældremyndighed og Samvær, som blev fulgt op af en politisk aftale mellem samtlige partier i Folketinget.
Med den nye lov om forældremyndighed og samvær gennemføres en række grundlæggende principper, der skal være med til at sikre, at afgørelser efter loven altid træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Lovforslaget bygger på, at et barn har ret til to forældre. Forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for det, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnets forhold. Forældrene har fælles forældremyndighed, også efter en samlivsophævelse. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde hertil, og kan i den forbindelse træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo.

Efter den nye lov kræves det – i modsætning til, hvad der er tilfældet i dag – ikke, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.
Alle børn skal inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv og synspunkter belyses. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette.
Det er efter forslaget barnet, der har ret til samvær. Forældrene har et fælles ansvar for, at et samvær kan virkeliggøres. Det foreslås derfor, at forældrene som udgangspunkt deler ansvaret for og udgifterne til transporten af barnet til og fra et samvær. Forslaget giver desuden mulighed for at fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal orienteres om og have adgang til at deltage i de generelle sociale aktiviteter på skoler og i institutioner.
I særlige tilfælde kan der fastsættes samvær for barnet med andre end dets forældre, når der kun er meget lidt eller intet samvær med den anden forælder.
Sammen med hovedforslaget er der fremsat forslag L 134 til ændrede regler om behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samvær. Med dette lovforslag gennemføres en revision af retsplejelovens regler om behandling af retssager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt om fogedrettens behandling af sager om tvangsfuldbyrdelse.
Det gennemgående tema i forslaget er at styrke barnets perspektiv under domstolenes behandling af sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Det bliver således muligt for byretterne at anmode en børnesagkyndig om at medvirke i forberedende møder. Retten kan også anmode den børnesagkyndige om at medvirke under en samtale med barnet under retssagen, ligesom barnet vil kunne få beskikket en person til at bistå sig under retssagen.
Barnet skal endvidere inddrages under en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed eller samvær. Hvis fuldbyrdelsen skal ske ved umiddelbar magtanvendelse, skal der som udgangspunkt medvirke en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen.

Effektiv inddrivelse
Den proces hen imod et mere effektivt offentligt inddrivelsessystem, som tog fart i forbindelse med kommunalreformen, fortsættes med skatteministerens lovforslag nr. L 144. Forslagets hovedindhold er at skabe mulighed for at it-understøtte procedurerne for modregning (automatisk modregning). Baggrunden er, at procedurerne i forbindelse med modregning til dækning af gæld til det offentlige i dag er administrativt meget tunge.
Den automatiske modregning baseres på etablering af en forbindelse mellem NemKonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét fælles inddrivelsessystem (EFI), der skal indeholde et samlet register over gæld til det offentlige. Registeret vil svare til det eksisterende centrale fordringsregister (CFR), men vil indeholde mere detaljerede gældsoplysninger end i dag. De materielle betingelser for modregning berøres ikke af lovforslaget.
Af praktisk betydning er det, at reglen om den subsidiære ægtefællehæftelse i kildeskattelovens § 72, stk. 2, udvides således, at inddrivelse hos den anden ægtefælle efter forslaget også vil kunne ske ved modregning i dennes overskydende skat, men ikke i andre krav mod det offentlige.

Ligestilling
Ligestillingsministeren har fremsat lovforslag nr. L 137 om ændring af ligestillingsloven, hvorved der indføjes definitioner af forskelsbehandling og chikane og sexchikane mv. Der indsættes definitioner på direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og sexchikane. Det defineres, at chikane og sexchikane er forskelsbehandling og derfor forbudt, og at instruktion om at forskelsbehandle på grund af køn er forskelsbehandling. Der indsættes endvidere en bestemmelse om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling i tilfælde, der er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til opfyldelse af målet er hensigtsmæssige og nødvendige.
Aftaler mv., der strider mod ligebehandlingsprincippet, er efter forslagets § 3 b ugyldige, og ingen må udsættes for repressalier som reaktion på en klage over manglende ligebehandling. Adgangen til godtgørelse efter loven udvides, idet også repressalier gøres til en udløsende omstændighed, jf. § 3 c.