Advokaten 2 - Større spring i ny karakterskala

Print Print
05-03-2007

Den ny karakterskala, som træder i kraft 1. august 2007, gør det muligt at sammenligne internationale eksamensbeviser med danske. Men den ny skala kræver en helt ny tankegang, for den er indrettet anderledes end den gamle. Dekanen fra Københavns Universitets Juridiske

Fakultet råder til at tage konverteringen fra gamle til nye karakterer med et gran salt.
Tekst: Hanne Hauerslev, Komplot Kommunikation

Anders er en af sin årgangs dygtigste studerende. Han har udelukkende titaller efter den gamle 13-skala, som fra 1. september i år bliver erstattet af den ny 7-trinsskala.

Birgitte ligger lige i hælene på Anders og har udelukkende 9-taller.

Når begge kandidater konverterer deres gennemsnit til den ny 7-trinsskala, får Anders et gennemsnit på 10. Birgitte får et gennemsnit på 7.
- Det, som var et lille spring efter den gamle skala, ser nu voldsommere ud efter den nye 7-trinsskala, forklarer Henrik Dam, dekan og dr. jur. ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet.

Han ser konverteringen fra gammel til ny skala som det største problem i overgangsfasen mellem den gamle og den nye skala.
- Den gruppe, som har karakterer efter både gammel og ny skala, får konverteret karakterer til den ny skala. Dog vil de konverterede karakterer stadig fremgå af eksamensbeviserne. De bliver altså ikke slettet. Og vi gør selvfølgelig også en indsats for at vedlægge informationer om konverteringen, når vi sender eksamensbeviserne ud, forklarer Henrik Dam.

Når omregning giver bedre karakterer
- Med den ny skala fremelsker vi en forskel, som ikke var der efter den gamle skala. Så når arbejdsgiverne skal vurdere konverterede eksamensbeviser, må jeg opfordre til i overgangsperioden også at se på karaktererne efter den gamle skala, som er mere nuanceret end den nye på grund af de flere karaktertrin. For i virkeligheden kan karaktererne vanskeligt konverteres, siger Henrik Dam og illustrerer sit synspunkt med et eksempel.

En studerende, Anna, har efter den gamle karakterskala ni 8-taller og et 10-tal og altså et snit på 8,2. En anden studerende, Bent, har ti 9-taller og altså 9 i snit på sit bevis. Før konverteringen har Bent altså et noget bedre snit (+0,8) end Anna. Men med den nye skala vil Anna fra den ene dag til den anden have et bedre snit (+0,3) end Bent. Dette skyldes, at konverteringen giver ni 7-taller og et 10-tal (snit på 7,3) til Anna og ti 7-taller til Bent (snit 7,0).

Et andet eksempel på, at det er svært at yde fuldstændig retfærdighed i en konvertering, er det gamle 13-tal, der er sjældent på eksamensbeviserne fra jura, fordi karakteren er en såkaldt undtagelseskarakter givet for den ekstraordinære præstation.

- Når vi konverterer, falder både 13- og 11-tallet under karakteren 12 efter den ny skala. Så her vil det altså være en god idé at se i eksamensbeviset efter den oprindelige karakter, siger Henrik Dam, der har fuld forståelse for, at det i begyndelsen kan være svært for arbejdsgiverne at finde et skæringspunkt efter den ny skala, som for eksempel svarer til karakteren ni efter den gamle skala.

Sammenlign karakterer globalt
- Det er selvfølgelig mange års erfaring, der gør, at en arbejdsgiver ved præcis, hvilke kandidater han får, hvis han rekrutterer efter karakteren ni. Det vil tage tid at få den samme erfaring med den ny skala. Hvis du fortsætter med at sortere alle med et gennemsnit under ni fra efter den ny skala, vil dit ansøgerfelt blive stærkt begrænset, forklarer Henrik Dam, der netop har konverteret karaktererne på den bedst placerede bachelor fra 2006. Hendes gennemsnit blev 8,6.

Selvom det måske synes besværligt at gå fra en velkendt skala til en ny, er der flere grunde til, at regeringen har valgt at vedtage 7-trinsskalaen som gældende på alle danske gymnasier og videregående uddannelser.

- Den ene årsag er ønsket om at kunne sammenligne karakterer globalt. Og de lande, vi får studerende fra, og som vores studerende søger til, bruger skalaer, som vi skal kunne oversætte til. Det har også betydning for kandidaterne, der på denne måde i højere grad får hele verden som potentielt jobmarked. For eksempel kendes 13-tallet ikke i USA, der har svært ved at forstå, at 11-tallet faktisk er en toppræstation – det ved vi danskere, netop fordi 13-tallet er så svært at opnå på jura, som er kendt for at have en meget stram karakterpolitik. Som eksempel kan jeg give den dygtige bachelor med 8,6 i snit. Hun havde ikke et eneste A blandt sine ellers flotte karakterer. Det gør det svært at konkurrere på et internationalt jobmarked.

Absolut eller relativ skala
Med den ny karakterskala, bliver det også mere konkret for de studerende, hvad der forventes for at opnå en given karakter.
- Bekendtgørelsen om de nye karakterer stiller krav om, at hvert fag skal opstille præcise faglige mål, sådan at det bliver tydeligt, hvad der forventes for at opnå topkarakter. Du kan sige, at eksamen bliver en test af, hvor mange faglige mål, du opfylder. Det giver de studerende en ny form for retsgaranti, som der ikke tidligere har været. Godt nok har vi haft mål for de enkelte fag – men de har ikke tidligere været knyttet til en bekendtgørelse på denne måde, forklarer dekanen.
Han understreger, at karaktererne på alle danske universiteter er absolutte – i modsætning til nogle udenlandske, der opererer med en relativ karaktergivning.
- I det absolutte karaktersystem kan du sagtens have en hel årgang studerende, som får bundkarakterer. Mens der i det relative system skal være en vis procentdel, som får topkarakterer, en anden procentdel skal falde i midten, og endelig vil en del ligge i bunden. Det betyder jo, at en toppræstation skal tages med et gran salt. For hvis vedkommende har været i gruppe med meget dårlige studerende, kommer han lettere til sit flotte eksamensbevis, for som ordsproget siger, så er den enøjede kongen i de blindes rige!
- Derfor er det altid en god ide for arbejdsgiverne, der skal ansætte kandidater fra udenlandske universiteter, ikke alene at tjekke om vedkommende har karakterer efter en skala, som kan sammenlignes med 7-trinsskalaen. Det er også vigtigt lige at finde ud af, om han har fået karakterer efter en absolut eller en relativ skala.
Gorrissen Federspiel Kierkegaard:
I starten vil vi tage lidt flere ansøgere ind
- Indtil vi får en klar fornemmelse for niveauet i den ny karakterskala, vil der være en tendens til, at kredsen af ansøgere, som vi kan forestille os at indkalde til ansættelsessamtaler, vil være større. Det mener Tomas Haagen Jensen, som er partner og medlem af ansættelsesudvalget hos Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard.
- Efter den gamle karakterskala skulle de studerende som tommelfingerregel have et gennemsnit i niveauet ni på grunduddannelsen for at komme til samtale hos os, og du ville ikke komme til samtale, hvis du for eksempel havde et ottetal i snit. Men efter den ny skala svarer begge disse karakterer direkte til et syvtal. Derfor vil vi nok i starten tage lidt flere ind til samtale, indtil vi finder niveauet, men jeg vil tro, at vi rimelig hurtigt spotter, hvor vores potentielle ansatte befinder sig på skalaen, siger Tomas Haagen Jensen, der generelt er positiv over for den nye karakterskala.
- Den giver os mulighed for at bedømme resultater fra udenlandske universiteter i den danske eksamen, og det har værdi, for flere og flere af vores ansøgere har kurser fra udlandet. I det hele taget lægger vi stor vægt på, at ansøgerne er internationalt orienterede.
Tomas Haagen Jensen er med til at ansætte ti til femten nye yngre jurister om året. Den første pulje er til samtale i årets første to måneder. De heldige skal starte i september efter den afsluttende eksamen. På dette tidspunkt er anden del til samtale og kan starte efter endt eksamen i januar.
- I et ansættelsesforløb hos os vil ansøgerne normalt være til to samtaler. Den første samtale er en sædvanlig ansættelsessamtale, og i den samtale deltager typisk en partner fra ansættelsesudvalget og administrationschefen. Herefter tilbyder vi ansøgeren mulighed for en samtale med to af kontorets yngre jurister, der fortæller, hvordan det er at arbejde hos os.
Foruden de faglige kvalifikationer og interessen for internationale forhold lægger Tomas Haagen Jensen stor vægt på ansøgerens personlige egenskaber – men det er svært at vægte det personlige i forhold til karaktererne.
- De faglige kvalifikationer er adgangsbilletten til samtalen. Når du først er kommet til samtale, spiller det personlige en meget stor rolle. Er det en velformuleret person med gennemslagskraft, som samtidig virker som et behageligt menneske, så tæller det rigtig meget på plus-siden hos os.

Kromann Reumert:
Vi vurderer den faglige retning højt
- Vi vil helst ikke lægge os fast på en bestemt karakter og rekruttere efter den. En ansøger kan sagtens være interessant, selvom han eller hun har under ni i gennemsnit efter den gamle karakterskala. Det afgørende er, at vedkommende har gode resultater i formueretten på grunduddannelsen og i øvrigt har valgt fag på overbygningen, som peger i retning af at arbejde med erhvervsjura, som er vores speciale, forklarer Søren Villadsen, som er HR-chef hos Kromann Reumert.

Eksamener fra udenlandske universiteter tæller også på plussiden, men af andre grunde end man måske skulle tro.
- Vi ser positivt på et ophold i udlandet, fordi det giver en personlig udvikling at være ude på egen hånd i et fremmed land, og det giver en sproglig ballast, som er vigtig. Men det faglige er kun i begrænset omfang anvendeligt i Danmark, siger han.

Når ansøgeren er kommet til samtale hos Kromann og Reumert, spiller de personlige egenskaber en væsentlig rolle i forbindelse med udvælgelsen.
- Det kan ikke nytte noget, at du er en super dygtig teoretiker, hvis du ikke har tilsvarende gode formidlingsevner og er i stand til at omsætte teori til praksis. Vi vil gerne have kolleger, som er ambitiøse, samtidig med at de er behagelige at arbejde sammen med. Og her kan ansøgeren med det højere gennemsnit sagtens vige for ansøgeren med det lavere snit, siger Søren Villadsen, som endnu ikke har dannet sig en holdning til den nye karakterskala.
- I overgangsperioden, hvor kandidaterne har karakterer fra både den gamle og den ny skala, vil de konverterede karakterer jo fremgå af eksamensbeviset. Det giver os tid til at vænne os til den ny skala, siger han.

Oversættelsen fra den gamle karakterskala til den nye 

 

Gammel skala

13-skalaen

 

Ny skala

7-trinsskalaen

13

12

11

10

10

9

7

8

7

4

6

02

5

00

03

00

-3

7-trinsskalaen som kan oversættes direkte til den internationale ECTS-skala 

 

 

Karakter

 

Betegnelse

Beskrivelse

ECTS

12

Den fremragende præstation

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

A

10

Den fortrinlige præstation

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

B

7

Den gode præstation

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

C

4

Den jævne præstation

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

D

02

Den tilstrækkelige præstation

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

E

00

Den utilstrækkelige præstation

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

Fx

-3

Den ringe præstation

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

F

Oversættelsen fra den gamle karakterskala til den nye 

 

Gammel skala

13-skalaen

 

Ny skala

7-trinsskalaen

13

12

11

10

10

9

7

8

7

4

6

02

5

00

03

00

-3

Undervisningsministeriets folder om den nye karakterskala kan ses på http://pub.uvm.dk/2006/nyskala/index  og der findes mere information på http://www.uvm.dk/nyskala/