Advokaten 2 - Innovations-projekt

Print Print
05-03-2007
Seminaret i Kolding den 15. og 16. januar var startskuddet på Advokatrådets store innovations-projekt ”På sporet af Innovation”. Seminaret følges op af en række regionale innovationsmøder over de næste år.
De første regionale møder finder sted i marts. Talerne er operachef Kasper Bech Holten (Sjælland), koncerndirektør i Danfoss, Ole Steen Andersen (Fyn), vicepræsident i Danfoss, Hans Henrik Fischer (Sydjylland) og chefredaktør Ulrik Haagerup (Nordjylland).
Som led i projektet er indstiftet en innovationspris, sponseret af Margot og Thorvald Dreyers Fond. Prisen uddeles i forbindelse med Advokatmødet i Kolding i juni. Prisen var omtalt i Advokaten nr. 1 2007.
Flere oplysninger om innovations-projektet og prisen findes på www.advokatinnovation.dk. Her kan man også finde oplæggene fra Stephen Mayson og Henrik Dahl samt det simulationsprogram, der omtales i nedenstående artikel.


Advokat-konsulenten:
Alle partnere skal bruge tid på ledelse

Advokatvirksomheder befinder sig på et voksende juridisk marked, hvor fokus på ledelse, strategi og de økonomiske data er vejen til større profit. Det mener den engelske professor Stephen Mayson, der rådgiver advokatfirmaer over hele verden.

Af Pia Møller, pressechef Foto: Jonas Ahlstrøm

“De advokater, der ikke tror, de er i business, vil helt sikkert langsomt se sig selv gå ud af business.”
Sådan har revisor og tidligere vicedirektør i Bank of England, Sir David Clementi sagt i forbindelse med diskussionen om reguleringen af det juridiske marked i England og Wales. Hans landsmand, professor og rådgiver for advokatvirksomheder i hele verden, Stephen Mayson, brugte Clementi-citatet, da han talte for godt 160 danske advokater på seminaret “På sporet af innovation” den 15.-16. januar.
- Vi kan nu tale om et reelt marked for juridiske ydelser, selv om advokaterne ikke kan lide det. I England er antallet af advokater fordoblet, vi har en advokat for hver 400 mennesker. Det giver et marked med trængsel og betyder noget for løn, konkurrence osv., siger han.
Hans påstand er, at de firmaer, der vil overleve og udvikle sig, er dem, som kan tænke mest forretningsmæssigt. På seminaret gennemgik han en række af de økonomiske faktorer, der skaber en profitabel advokatvirksomhed. Undervejs fik deltagerne endvidere mulighed for i grupper at afprøve nogle af teserne i et simulations-værktøj, som Stephen Mayson har udviklet. Den konkrete økonomiske og profit-orienterede indfaldsvinkel førte til en række dagligdags praktiske diskussioner mellem advokaterne, f.eks: Hvor ofte fakturerer vi? Hvor mange timers faktureret arbejde kan man kræve af en fuldmægtig? Hvor mange timer skal en partner bruge på ledelse?

Hvor ligger profitten?
Et af Stephen Maysons hovedbudskaber er, at virksomhederne skal blive bedre til at “knække tallene” og forstå, hvordan de tjener deres penge – det gælder både på hvilke klienter, på hvilke områder, hvornår og hvordan. Hans påstand er, at advokatvirksomheder i alt for høj grad måler deres profit på individuelle områder: personer, teams eller afdelinger.
- Når vi skal udvikle os, skal vi vide, hvad vi tjener på forskellige slags arbejde. Hvor får vi det bedste udbytte af vores investering. De fleste kan ikke svare på det, for de har ikke tallene.
Når virksomheden har afdækket, hvor pengene ligger, skal der laves en strategi, og medarbejderne skal ledes i den retning.
- Man skal vide, hvor i markedet, man vil være, og så skal man sige nej til det andet. Enhver forretningsmodel kan sådan set være levedygtig, hvis bare den passer til dem, der skal drive den, og dem, der skal købe af den, lød det fra den engelske professor.
Ifølge ham vil udviklingen gå fra ekspertise til effektivitet med den betydning for advokatfirmaerne, at der vil blive færre partnere og flere ansatte i virksomhederne. Og de helt små virksomheder mener han ikke, at der er nogen fremtid for.
- Alt professionelt arbejde starter med ekspertise og bevæger sig mod effektivitet. De fleste advokater er bedst tilpas med ekspertisen. Vi kan ikke lide, at mange kan lave det samme som os. Der er to løsninger. I takt med at en service bliver mere almindelig, kan vi innovere, så det igen fremstår meget svært – genopfinde det, så det bliver ekspertise igen. Eller vi kan vælge at effektivisere, så det alligevel kan betale sig.
- Faren er, at klienterne hurtigere ønsker effektivitet, end vi selv gør. Og så regner de ikke med at se en senior-advokat lave det meste af arbejdet og fakturere derefter. Vi skal være sammen med klienterne der, hvor de vil være. Vi innoverer enten i retning af den service, de vil have, eller vi siger nej. Gå med markedet – du kan ikke være alle steder, lød opfordringen.

Partnernes rolle
Ifølge Stephen Mayson bruger partnerne alt for meget tid på klientarbejde i stedet for at udøve ledelse. De skal blive bedre til at uddelegere, supervisere og lede de medarbejdere, der skal lave arbejdet. Og de skal først og fremmest lære at se den tid, de bruger på det, som en investering.
- Partnerne er stadig nødt til at lave noget klientarbejde – det skal de for at demonstrere, at de er dygtige. Men det er ikke enten eller – det skal være både og. Mange steder er arbejde med at udvikle forretningen, rekruttering og alt det andet noget, vi lige putter ind i dagligdagen, hvis vi har tid.
- Partnerens rolle er selvfølgelig afhængig af, hvilken type virksomhed, du er. Men har du en partner, som udelukkende vil lave klientarbejde, så er det tid til en alvorlig samtale.
Mayson mener, at man skal adskille de forskellige typer af ledelsesopgaver.
- Advokater skal ikke i nærheden af administration – det skal de ansætte folk til. Strategi er også et område, hvor man kan blive hjulpet af professionelle. Advokaterne skal dog ikke afgive det helt. Det er farligt, for så mister de deres fokus. Ledelse er klart advokaternes arbejde. Jeg er – som tingene er rundt omkring i verden i dag – ikke tilhænger af ikke-advokater som CEO. Men måske handler det bare om udvikling, sagde han.

Sager vinder over udvikling
Stephen Mayson tegnede på seminaret et billede af fremtidens advokatbranche, hvor firmaerne bliver større, og udviklingen går fra højt specialiserede til mindre specialiserede medarbejdere. I fremtidens store advokatfirma vil der være mange flere ikke-advokater. Han opfordrede de fremmødte advokater til at acceptere markedsvilkårene og finde ud af, hvor de vil være henne i markedet.
- Hvis I tænker innovativt, tænker I på, hvad udviklingen vil gøre ved de markeder, I arbejder på. I kan enten komme ud af markedet, eller I kan forsøge at gentænke jeres måde at arbejde med markedet på.
- De fleste advokater er så optaget af at løse de sager, der ligger på bordet i dag, at de ikke skænker det en tanke, hvor sagerne i fremtiden skal komme fra. Det er særdeles farligt, når konkurrencen øges.
I har allerede et relativt liberalt marked, som måske kan blive liberaliseret mere. Sådan er det mange steder i Europa og det er vi nødt til at acceptere.

Arbejdsmarkedets nye narcissister
Unge kreative og højtuddannede mennesker søger identitet i deres arbejde, shopper rundt for at forbedre deres CVog trives ikke i gammeldags hierarkiske organisationer, mener sociolog Henrik Dahl.

Arbejdsmarkedet har ændret sig og jobbet har fået en anden status end tidligere i mange menneskers liv. Det er i høj grad her, vi søger og finder vores identitet, og det betyder, at arbejdet i højere grad end tidligere skal give vores liv mening. Sådan lød budskabet fra sociolog Henrik Dahl, da han talte om det nye arbejdsmarked i Kolding den 15. januar.
- Undersøgelser viser, at det mest almindelige sted at møde en partner er på jobbet. Det overstiger klart politisk arbejde, sportsaktiviteter og den slags. Folk finder alt muligt på arbejde, der ikke er relateret til lønnen. God mad, rart selskab, interessant arbejde – alt det, du ikke får derhjemme. Familielivet ses mere og mere som arbejde – og arbejde mere og mere som familielivet. Arbejdspladsen bliver et sted, hvor du kan skabe dig en identitet, sagde Henrik Dahl.
Vi arbejder ifølge sociologen for at opnå ting som anerkendelse, selvrespekt, kollektiv identitet og økonomisk gevinst.
- Den økonomiske gevinst er selvfølgelig vigtig, men det er kun en af mange ting. Især yngre mennesker leder efter andre ting end penge. Dansk Industris besked til sine medlemmer lyder: De nye generationer vil have “the full package”. Det er en meget vigtig forandring på arbejdsmarkedet, som skyldes, at vi alle sammen er blevet så rige, at den økonomiske gevinst betyder mindre.

Symbol-analytikerne
Fremtidens medarbejdere arbejder ifølge Dahl inden for tre felter: symbolanalyse, rutineservice og rutinearbejde. På advokatkontorerne er der uden tvivl flest symbol-analytikere, i hvert fald som virksomhederne ser ud i dag. Men med tiden, hvis det juridiske arbejde gennemgår en effektivisering og standardisering, kan symbol-analytikerne i nogle funktioner blive erstattet af folk, der arbejder med rutineservice.
- Den tendens, vi allerede ser, er, at rutinearbejdet bliver udflaget til andre lande, som for nylig er blevet industrialiseret.
Symbol-analytikerne, som er dem, advokatbranchen skal rekruttere og fastholde, er krævende medarbejdere, netop fordi de ønsker at få andre ting end penge ud af deres arbejde.
- De er socialiseret til at søge alle disse andre ting i deres arbejde. Så hierarkiske arbejdspladser er nødt til at overveje, hvad de vil gøre for at fastholde dem. De vil ikke gå ind i en gammeldags hierarkisk virksomhed og lave møgarbejde for en dag måske at blive partner.
- Den post-bureaukratiske virksomhed er gruppe-orienteret og ide-orienteret, siger Henrik Dahl.
Det handler også om en anden måde at lede på.
- Disse mennesker tager ikke imod dine ordrer, bare fordi du har flere stjerner på skulderen end dem. De skal overbevises. Du skal kunne lede en flok primadonnaer, og det er svært. Det er lidt ligesom at være “katte-hyrde”. Måden, du bygger loyalitet op med katte, er ved at tilbyde dem et hjem, så kommer de måske forbi en gang imellem. Det er det samme med symbol-analytikerne.

CV-shoppere
Kreative og højtuddannede medarbejdere føler mindre loyalitet over for deres arbejdsplads end tidligere. Hvis arbejdspladsen ikke giver dem noget, så finder de en anden. Og de opfatter sig som en del af et globalt marked, så hvis ikke vi i Danmark kan gøre noget for dem, så rejser de til et andet land.
- De ser en arbejdsplads som et sted, hvor de kan forbedre deres CV– ikke et sted, hvor de igennem en årrække kan kravle op ad karrierestigen. De shopper rundt – og redskabet er deres CV. Så hvis ikke arbejdspladsen gør noget for det længere, så er de videre.
Det nye arbejdsmarked udspringer af nogle generelle sociologiske ændringer i samfundet, som ifølge Dahl er blevet sværere at fortolke, blandt andet fordi de forandringer, der sker, er mindre synlige end tidligere.
- Mange siger, at verden forandrer sig hurtigere end tidligere. Det er ikke rigtigt, hvis man f.eks. ser på opfindelser og store begivenheder. Men forandringerne er blevet mindre synlige, og derfor er verden sværere at fortolke.
Det betyder også, at det bliver sværere at finde sin egen identitet i verden – og på arbejdsmarkedet.
- Hvis du spørger en psykiater, vil han sige, at det mest almindelige problem for 100 år siden var neuroser – i dag er det narcissisme – folk kan ikke finde ud af, hvem de er. Og et tip til jer som arbejdsgivere. Hvis I skal vælge mellem en neurotiker og en narcissist, så tag neurotikeren. Han er deprimeret, men får arbejdet gjort. Narcissisten sidder bare på kontoret og græder – det er derfor, vi har HR-afdelinger, lød det ironisk fra Henrik Dahl.