Advokaten 2 - Ny vejledning om hvidvaskloven

Print Print
05-03-2007
Den nye hvidvasklov er nu fuldt ud trådt i kraft. Advokatsamfundet har opdateret sin vejledning til advokaterne og overvejer i øjeblikket, hvordan tilsynet med loven fremover skal praktiseres.

Af Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, sekretariatet

Advokatrådet har opdateret sin vejledning om hvidvaskloven. Siden seneste vejledning er der sket væsentlige ændringer i hvidvaskloven, som har betydning for alle praktiserende advokater. Vejledningen indeholder en gennemgang af lovens regler og giver anvisninger på, hvad advokater særligt skal være opmærksomme på.

Har du styr på hvidvaskloven?
Hvidvaskloven er i advokatkredse især blevet kendt på det forkætrede krav om, at advokaten skal indberette mistanke om, at klienter deltager i hvidvask eller finansiering af terrorisme og således skal tilsidesætte sin tavshedspligt i klientforholdet.
Men hvidvaskloven indeholder en række andre krav, som advokater er forpligtet til at overholde. Desuden er hvidvaskloven som bekendt blevet nyaffattet i 2006 som følge af det tredje hvidvaskdirektiv. Den gældende lovgivning indeholder også nye regler af betydning for advokatvirksomhederne. Hvidvaskloven fra 2006 er fra 1. januar 2007 fuldt ud trådt i kraft, så hvis din virksomhed ikke allerede har tilpasset sine retningslinier for håndtering af hvidvaskloven, må det anbefales, at det sker nu.

Lovens krav i hovedtræk
Alle advokatvirksomheder skal sørge for, at deres medarbejdere har modtaget undervisning i hvidvasklovens regler, herunder hvilke omstændigheder, der særligt kan give anledning til mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
Der skal indhentes identitetsoplysninger på klienterne i langt hovedparten af de sagstyper, der er almindeligt forekommende i en advokatvirksomhed. Bemærk, at noget så dagligdags forekommende som en ejendomshandel er omfattet af hvidvasklovens krav om indhentelse af identitetsoplysninger. Det betyder for fysiske personer krav om kopi af pas eller lignende og for virksomheder og selskaber krav om kopi af CVR-registrering samt undersøgelse af virksomhedens ejerstruktur, ledelsesforhold mv. I visse tilfælde skal der indhentes yderligere identitetsoplysninger, og oplysningerne skal ajourføres løbende. Visse oplysninger opbevares i mindst 5 år. Navnlig ved udenlandske klienter eller transaktioner til eller fra udlandet kan der herudover være krav om yderligere undersøgelser til sikring af identitetsforhold og det reelle formål med transaktionen.
Som det fremgår, må advokatvirksomhederne indrette deres daglige forretningsgange, så der rutinemæssigt indhentes identitetsoplysninger mv. i de sager, der omfattes af hvidvaskloven – i praksis langt hovedparten af alle sager, uanset om der er tale om et stort eller et lille kontor, og uanset om der er tale om et specialist- eller generalistfirma. Desuden må virksomhederne tage højde for hvidvaskreglerne ved indretningen af arkiv og ved instruktion af medarbejdere mv.

Udover kravet til de daglige forretningsgange stiller hvidvaskloven også krav om, at advokatvirksomhederne udarbejder skriftlige retningslinier for udmøntningen af lovens krav. Alle advokatvirksomheder skal således have skriftlige interne retningslinier for kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for firmaets medarbejdere, uanset antallet af disse. Disse interne procedurer og programmer må udarbejdes individuelt for hver virksomhed. Kravene til retningsliniernes omfang vil variere efter den enkelte virksomheds størrelse, kundeprofil og produktprofil.
Alle ovenstående krav gælder også i tilfælde, hvor der ikke er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Hvidvaskloven er derfor ikke blot aktuel, når der konkret er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, men gælder generelt og uafhængigt af det enkelte klientforhold.
Tilsynet med reglernes overholdelse påhviler Advokatsamfundet. Det er i strid med god advokatskik at tilsidesætte hvidvasklovens regler, og det vil kunne indbringes for Advokatnævnet. Desuden er tilsidesættelse af en række af lovens krav strafsanktioneret. Det fremgår af lovens forarbejder, at systematisk tilsidesættelse af lovens krav, f.eks. systematisk undladelse af at indhente identitetsoplysninger, forudsættes strafsanktioneret med fængsel.

Når mistanken opstår
Hvis der konkret opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, skal advokaten straks foretage en nærmere undersøgelse af mistanken. Kan undersøgelsen ikke afkræftes, skal der foretages indberetning af mistanken til enten Advokatsamfundet eller SØK, medmindre der er tale om særligt undtagne sager, f.eks. straffesager, retssager mv.
Det er væsentligt, at advokaten kan identificere, hvornår der er tale om mistanke om forhold, der omfattes af loven. Advokaten bør derfor sætte sig ind i hvidvasklovens hvidvaskdefinition mv., så der sker indberetning, hvor loven kræver det, men så andre tilfælde ikke indberettes, idet tavshedspligten gælder på alle områder, der ikke omfattes af indberetningspligten efter hvidvaskloven.
Det er endvidere væsentligt, at advokaten ikke blot inddrager hvidvaskloven men også de advokatetiske regler, når der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Det forhold, at der konkret ikke skal foretages indberetning, er således ikke ensbetydende med, at advokaten kan fortsætte sin bistand til klienten. Advokaten bør således uafhængigt af hvidvaskloven overveje, om der er risiko for at komme til at medvirke til en forbrydelse, navnlig hæleri. Hvis mistanken ikke kan afkræftes, må advokaten derfor nøje overveje, om klientforholdet kan opretholdes – også i tilfælde, hvor der konkret ikke skal foretages indberetning efter hvidvaskloven.

Øget fokus på hvidvask
Hvidvaskreglerne er på dagsordenen både i Advokatrådet og internationalt i CCBE (sammenslutningen af europæiske advokatråd) og hos EU-kommissionen. Det er derfor sandsynligt, at der vil komme yderligere tilpasninger af loven. Advokatrådet følger den internationale udvikling tæt. Samtidig drøfter rådet for tiden den fremtidige tilrettelæggelse af tilsynet med lovens overholdelse, herunder i lyset af Advokatudvalgets betænkning, der foreslår styrkelse af rådets tilsynsforpligtelser. Endvidere har sekretariatet iværksat opdatering af de paradigmer for skriftlige retningslinier mv., som advokatfirmaerne kan anvende som inspiration til udformning af interne retningslinier, ligesom vi løbende vurderer behovet for kurser og uddannelse om lovens anvendelse.

www.advokatsamfundet.dk under regler og www.advokatnet.dk er der under “organisation” et afsnit om hvidvaskning. Her finder du den opdaterede vejledning og andet materiale om hvidvaskloven. Siden opdateres jævnligt.