Advokaten 10 - Socialt ansvar skal hugges i granit

Print Print
14-12-2007
Advokater bør have langt mere viden om og fokus på danske virksomheders risiko for at komme i konflikt med menneskerettighederne, når de handler internationalt, mener advokat Sune Skadegaard Thorsen. Advokatrådets formand er enig og mener, der skal satses på mere efteruddannelse inden for området.

Af Uffe Laursen, journalist

Danske virksomheder risikerer i stigende omfang at få klemt fingrene i skuffen med menneskerettigheder og samfundsansvar, når de indgår kontraktlige forhold i en global sammenhæng som enten købere eller leverandører. Senest har sagen om A.P. Møller Fondens køb af marmor til operahuset fra et kinesisk granitbrud med umenneskelige arbejdsforhold illustreret nødvendigheden af, at globalt handlende virksomheder påtager sig et samfundsansvar, også kaldet Corporate Social Responsibility (CSR) i erhvervsjargon.Men når det handler om CSR som strategisk ledelsesværktøj, kommer alt for mange advokater til kort som rådgivere, fordi de ganske enkelt ikke ved nok om CSR eller konsekvenserne af manglende CSR. Det mener advokat Sune Skadegaard Thorsen, partner i Lawhouse.dk og formand for den danske afdeling af International Commission of Jurists (ICJ), der har til formål at sikre overholdelsen og gennemførelsen af international ret og menneskeretlige principper.
- Virksomhederne er opmærksomme på CSR og har en berettiget forventning om, at advokaten som ledelsesrådgiver også forstår virksomheden og de hensyn, der skal tages til CSR. Man kan ikke længere nøjes med kun at rådgive om strengt skattemæssige og konkurrencemæssige problemstillinger. Ofte er virksomhederne jo tilbøjelige til at følge specialistrådgivningen, og derfor risikerer mange advokater at yde dårlig rådgivning, hvis de ikke også inddrager potentielle konfliktområder omkring virksomhedens samfundsansvar, siger Sune Skadegaard Thorsen.

Ikke god rådgivning
Han peger blandt andet på den ti år gamle sag fra Sydafrika, hvor 39 globale medicinalvirksomheder – blandt andre Novo Nordisk – lagde sag an mod både den sydafrikanske regering og Nelson Mandela personligt for overtrædelse af virksomhedernes patentrettigheder.
- Muligvis var der noget at komme efter rent juridisk, men fordi de advokater, der dengang rådgav virksomhederne, ikke tænkte videre end til juraen, så endte retssagen med massive internationale protester mod virksomhederne i stedet. De havde simpelthen ikke forstået de etiske og sociale konsekvenser af deres juridiske handling, siger Sune Skadegaard Thorsen om retssagen som virksomhederne i 2001 efter tre år forligte.
Også den konkrete sag omkring A.P.Møller Fondens køb af granit fra et kinesisk stenbrud, hvor arbejderne gik rundt i stenstøv uden beskyttelse, viser, at der ikke fra begyndelsen har været en ordentlig rådgivning omkring CSR-spørgsmålet. Sune Skadegaard Thorsen har læst gammel korrespondance mellem granitbruddets ejere og Københavns Kommune, som viser, at man koncentrerede sig om børnearbejde, men ikke havde beskæftiget sig med arbejdernes sikkerhed og sundhed, der siden viste sig at være problemet.
- Virksomhedernes samfundsansvar er et nyt område for advokaterne. De fleste kan godt se, at de nok bør forholde sig til det, men de investerer ikke i den specialistviden, der trods alt findes på området, siger Sune Skadegaard Thorsen.
Han peger dels på, at der kan være tale om manglende prestige i CSR-området, fordi det ikke er hård erhvervsjura, dels på, at der ikke satses på området uddannelsesmæssigt herhjemme.
- Jeg har talt med Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet i ti år om i det mindste bare at introducere et kursusfag. Det ser ud til at komme nu, men på de store universiteter – Harvard, Columbia og andre – har de juridiske fakulteter hele institutter, der beskæftiger sig med CSR-området, påpeger han.

Tag på kursus
Sys Rovsing, formand for Advokatrådet og partner i BechBruun, er ganske enig i Sune Skadegaard Thorsens betragtninger om advokaters manglende indsigt på CSR-området.
- Danske advokater ved simpelthen ikke nok om CSR, og derfor rådgiver de heller ikke nok om det. Og mange synes nok heller ikke det er særlig interessant, siger hun.
Advokatrådet har ikke tidligere haft en principiel stillingtagen til spørgsmålet, men det kan måske komme med de strukturændringer, der træder i kraft fra 1. januar 2008. Fra nytår skal Advokatrådet tage sig af blandt andet uddannelse og efteruddannelse, og her kunne det godt blive aktuelt at tage CSR-området som en efteruddannelsesmæssig pind, mener Sys Rovsing.
- Fra nytår bliver det jo obligatorisk for advokater med tre dages efteruddannelse i løbet af et år. Og der kunne jeg godt se for mig, at CSR blev et af de områder, nogen vil forsøge at udbyde kurser indenfor. Det vil i hvert fald være noget, der vil kunne godkendes som efteruddannelse, siger hun.

Ingen efterspørgsel
Sys Rovsing peger dog på, at der måske også er en kommerciel årsag til den manglende interesse for CSR-området.
- Det handler også om efterspørgsel. Vi har jo ingen efterspørgsel fra virksomhederne efter rådgivning på det område. Hvis der var det, så ville du også se advokatfirmaerne interessere sig markant mere for området, siger hun.
Det argument køber Sune Skadegaard Thorsen dog ikke. Efterspørgslen fra virksomhederne er der, den går bare i andre retninger, påpeger han.
- Virksomhederne bruger revisionsfirmaer og konsulenthuse i stedet for. Advokaterne har ikke haft fokus på, at de faktisk har de juridiske kompetencer, som de andre ikke har, og som er nødvendige på det her område. Kort og godt handler det om, at når du rådgiver en virksomhed juridisk, er du i en globaliseret verden også nødt til at tage hensyn til virksomhedens samfundsansvar i din rådgivning, ellers risikerer du, at være utroværdig som rådgiver, siger han.

Hvad er CSR
Samfundsengagement, eller Corporate Social Responsibility (CSR), defineres i EU som virksomhedernes frivillige arbejde på at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktion med deres interessenter.
CSR lægger vægt på frivillige tiltag, hvilket indebærer, at de lovpligtige aktiviteter, som virksomheder foretager sig, falder uden for denne definition af CSR. Det skal dog tilføjes, at danske virksomheder, der opererer i udlandet, vil opleve, at danske standarder ikke altid stemmer overens med de udenlandske. At overholde dansk lovgivning i internationale anliggender vil således ofte være at betegne som frivillige tiltag – og dermed CSR.
I Danmark oversættes Corporate Social Responsibility ofte med virksomheders samfundsmæssige engagement. Dette skyldes primært, at man ønsker at sammenfatte virksomhedernes håndtering af både sociale og miljømæssige hensyn i begrebet.
Kilde: Undersøgelsen “Kortlægning af CSR-aktiviteter hos små- og mellemstore virksomheder”.

FN overvejer strammere regler for CSR
FN udpegede i 2005 Harvard-juraprofessor John Ruggie som Generalsekretærens Særlige Repræsentant på erhvervs- og menneskerettighedsområdet. John Ruggie har igennem de tre år produceret over 1000 sider med overvejelser om forholdet mellem erhvervsliv, stater og menneskerettigheder. Han skal i 2008 komme med de endelige anbefalinger til, hvordan FN og medlemsstaterne kan øge virksomhedernes overholdelse af menneskerettighederne. Ifølge Sune Skadegaard Thorsen er det mest sandsynlige scenario, at John Ruggie vil tage udgangspunkt i de mangler, der i dag er på området, hvor de fleste stater ikke opfylder deres forpligtelse til at regulere virksomhederne på menneskerettighedsområdet.
John Ruggie vil sandsynligvis anbefale, at staterne fjerner de barrierer, der findes i f.eks. WTO-regi. Herefter kan man begynde at regulere virksomhedernes opførsel på området – i første omgang som vejledende soft law. John Ruggie vil sandsynligvis også anbefale, at staterne bruger deres autoritet over for virksomhederne (i stedet for at lade stå til og konstatere, at det må markedskræfterne ordne, som tilfældet er i dag) og deltager i udviklingen af juridiske værktøjer, der adresserer virksomhedernes ansvar i forhold til at overholde menneskerettighederne, uanset hvor i verden virksomhederne opererer.