Advokaten 10 - Når pressen påvirker retssystemet

Print Print
14-12-2007
Vibeke Borberg, der som advokat har været i nærkontakt med pressen i flere spektakulære retssager, skal som ph.d. i de kommende tre år undersøge pressens betydning for retssikkerheden.

Af Pia Møller, journalist.

En af de første tekster, Vibeke Borberg læste efter at være startet som ph.d. på Syddansk Universitet i september, var Platons beskrivelse af henrettelsen af Sokrates.
- Det er jo i virkeligheden historiens første reportage om en retssag, og jeg er blandt andet i gang med at undersøge udviklingen af retsreportagen som genre op gennem årene.
Vibeke Borberg har deponeret advokatbestallingen for i de kommende tre år at fordybe sig i en ph.d. om pressens betydning for retssikkerheden. Ph.d.’en er tværfaglig, og hun har både en vejleder på Juridisk Institut og Center for Journalistik.
Som advokat i blandt andet sagen om det store bogtyveri fra Det Kgl. Bibliotek, Tvindsagen og Brixtoftesagen har Vibeke Borberg i de senere år mærket pressens betydning mere end nogensinde før. Og disse erfaringer har medvirket til at modne ideen om en ph.d. om emnet.
- Det har været en “eye opener” at være med i sager, som har en så massiv pressedækning, også fordi man som advokat ofte ikke kan genkende sagen i avisen. Og så har medierne en meningsdannende effekt, som rækker langt ud over, hvad sagen handler om, siger hun.

Weblog i Tvind-sagen
Vibeke Borberg fremhæver, at især i sagen om Tvind og Brixtofte har pressen spillet en væsentlig rolle for sagens gang.
- Pressen har været en aktiv med- eller modspiller og på en eller anden måde haft en dagsorden. Da Tvindsagen var afgjort, var der en avis, der bragte en voxpop, hvor folk på gaden blev spurgt, om de var overraskede over sagens udfald. Det var de alle! Deres konklusion var, at nu virkede retssystemet ikke længere. Da de så blev spurgt, hvad sagen handlede om, vidste de det ikke. De troede, den handlede om en stor lejlighed i Miami og store biler eller sådan noget, siger hun og tilføjer:
- Brixtoftesagen opstod jo som en sag i pressen. Det var deres research, der fældede ham, og journalisterne fik en Cavling pris for deres artikler.
- I den retssag oplevede vi en dækning, som vi ikke tidligere har set i Danmark. Her sad der en journalist til alle retsmøderne og skrev direkte ud på en weblog. Det gav nogle konkrete problemer, bl.a. at de vidner, der kom ind om eftermiddagen kunne læse, hvad der var blevet fortalt om formiddagen. Vi oplevede i flere tilfælde, at et vidne brugte præcis det samme ordvalg, som var blevet brugt tidligere på dagen, fortæller hun og tilføjer, at hun også vil beskæftige sig med betydningen af nye teknologiske muligheder.

Journalisters habilitet
Et andet spørgsmål, Vibeke Borberg interesserer sig for, er de journalistiske habilitetsregler – eller mangel på samme, som hun udtrykker det.
- Under Brixtoftesagen slog det mig, at en af de journalister, som havde gravet sagen frem, også dækkede retssagen. Han var den, der havde fået sagen til at rulle og havde fået en Cavlingpris for den. Havde han ikke efterhånden fået en så personlig interesse i sagen, at han var interesseret i en domfældelse, spørger hun og tilføjer:
- Når man kommer fra advokatverdenen, hvor man meget tidligt bliver inhabil, så virker det mærkeligt, at der er så få regler omkring journalisters habilitet. En journalist kan i princippet fortælle sin bedste venindes historie eller skrive om et firma, som han eller hun har interesser i, uden at oplyse det. Vi ynder at kalde pressen den fjerde statsmagt, men det er den eneste, der ikke er reguleret. Er det ikke rimeligt nok, at vi stiller nogle krav til habiliteten.
Det kan godt lyde, som om din indfaldsvinkel er meget kritisk over for pressen?
- Jeg har lagt det meget åbent op, for pressen har jo også enormt stor betydning for retssikkerheden. Det at være watchdog og demokratiets repræsentant og kontrolorgan. Det er vigtigt. Og pressen er jo også med til at få ting frem, der taler for en tiltalts uskyld eller i hvert fald nuancerer billedet.
- Men det har slået mig, hvor lidt materiale, der findes omkring samspillet mellem pressen og retssystemet, herunder det journalistiske habilitetsbegreb. Når vi f.eks. i retssager gerne har villet afhøre journalister eller have udleveret nogle dokumenter, så findes der ikke noget særlig stort materiale om retstilstanden, som vi kan benytte os af, siger hun.
Vibeke Borberg erkender dog, at hendes eget syn på medierne har ændret sig.
- Jeg er avislæser af rang og har egentlig altid haft stor tillid til medierne. Men jeg må indrømme, at tilliden er svækket efter at have været involveret i nogle sager, hvor mediedækningen har været så intensiv.

Tid til fordybelse
Indtil videre har Vibeke Borberg ikke på et eneste tidspunkt fortrudt, at hun har skiftet advokatkontoret ud med universitetsmiljøet for en periode.
- Jeg har været ti år i branchen og har været enormt glad for at være advokat. Jeg synes, det er et super spændende arbejde. Men advokatens lod er enkeltsagerne. Jeg har i de senere år haft en stigende lyst til at hæve mig op over de enkelte sager og fordybe mig på et lidt bredere plan, siger hun.
Som advokat har hun været involveret i flere udvalg under Advokatrådet, bl.a. Fremtidsforum og Innovationsudvalget. Men selv om branchen i stigende grad sætter fokus på ting som innovation og ledelse, føler den 41-årige advokat, at det går alt for langsomt.
- Det er en supertanker at vende. Og jeg kan mærke, at der er nogle ting, som påvirker mig mere end tidligere, fordi jeg ikke synes, at der sker nogen udvikling. Det er f.eks. de lange arbejdsdage, forskellen på behandlingen af mænd og kvinder og den mangelfulde ledelse.
- Og så har jeg på Syddansk Universitet oplevet at komme ind i et fantastisk inspirerende miljø, som også vækker nogle ting i mig, som har været i dvale i et stykke tid, nemlig interessen for at beskæftige mig teoretisk og videnskabeligt med mit fag. Det er fantastisk at kunne få lov at læse Aristoteles, uden at have det dårligt med det, faktisk kan jeg gøre det i min arbejdstid.
Er det så et farvel til advokatbranchen?
- Det har jeg slet taget stilling til endnu. Det er en stor del af min identitet at være advokat, men jeg har ikke savnet det en eneste dag indtil videre. Men jeg er åben over for alle muligheder, når de tre år er gået. Det kan være, jeg skal ud og have nogle sager igen, eller det kan være, at jeg skal lave noget helt andet.

Om ph.d.-projektet
Ideen bag Vibeke Borbergs forskningsprojekt er at undersøge, om de retlige begrænsninger i pressens adgang til indsigt i retssager og retsvæsenets forhold har retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Det skal også undersøges, om en eventuel påvirkning igennem pressen af vidner, dommere, domsmænd og andre beslutningstagere kan påvirke de involveredes retssikkerhed – særligt i langvarige retssager.

Formålet er at afdække
om hensynet bag begrænsningerne i offentlighedens adgang reelt varetages af de gældende regler,
om reguleringen af pressens adgang til oplysninger står mål med de retssikkerhedsmæssige virkninger, begrænsningerne har, og
om der ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er behov for en revision af lovgivningen og de presseetiske regler.

Blå Bog
Vibeke Borberg er 41 år.
Blev cand. jur. i 1995. Herefter fuldmægtig i Århus Statsamt og fra 1996 advokatfuldmægtig og siden advokat hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. Fik i 2005 møderet for Højesteret. I 2005-2007 advokat hos Lett Advokatfirma. I 2007 juridisk konsulent i Gentofte Kommune inden hun den 1. september tiltrådte som ph.d.-studerende ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Har siddet i en række udvalg under Advokatrådet, bl.a. Fremtidsforum, Advokatrådets Innovationsudvalg, Udvalget for drift af advokatvirksomhed.

Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2007/Advokaten 10/Naar pressen paavirker retssystemet.aspx - d. 19-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.