Advokaten 10 - I terrorens skygge

Print Print
14-12-2007
Kan man forestille sig tusind danske advokater i sorte jakkesæt marchere hen over Slotspladsen i protest mod krænkelser af retssikkerheden? Sys Rovsing kan godt – og det hænger sammen med krigen mod terror. Læs hvordan Advokatrådets formand ser fremtiden.

Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet

Selv om livet for den 63-årige advokat Aitaz Ahsan ikke umiddelbart synes at have noget med hverken Danmark eller danske advokater at gøre, så går der alligevel en rød tråd fra den pakistanske advokat og til fremtidsbilledet for Advokatsamfundet.
Den distingverede pakistanske advokat, uddannet på Cambridge University i England for mere end et kvart århundrede siden, sidder for tiden i fængsel, i enecelle. Henvist til at se sin familie i 20 minutter hver dag. Han har, hvad man med en meget høflig betegnelse kunne kalde for adgang til basale fornødenheder, og overlever ifølge New York Times på en lille sæk frugt dagligt.
Aitaz Ahsan skal vi vende tilbage til.
Først skal vi til et minimalistisk indrettet kontor med møbler i lyst træ og udsigt over Kongens Have midt i København.
Her sidder Aitaz Ahsans danske kollega, formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing, og følger de pakistanske advokaters kamp mod massive krænkelser af menneskerettighederne og suspensionen af almindelig lov og ret i Pakistan.
- Det er faktisk ret uset, at en stand på den måde protesterer mod et militærkup, begynder hun, et kup, som bliver sat ind for at forhindre en afgørelse, der var forventet fra Pakistans Højesteret, i at blive afsagt.
- Så vildt er det jo ikke i Danmark, men vi er her som en bremse mellem staten og individet, tilføjer Sys Rovsing.

Sten i skoen
Efter årsskiftet går tæppet op for et Advokatsamfundet med nye opgaver, og Sys Rovsing har som formand ansvaret for at lede organisationen offensivt gennem forandringen.
Når hun skal forklare den ny organisations vigtigste rolle udadtil, så er det netop med en parallel til de begivenheder, som udspiller sig i Pakistan, hvor tusindvis af advokater har været på gaden for at demonstrere, efter at landets leder, general Musharraf, i foråret afsatte præsidenten for Højesteret.
Men kunne man virkelig forestille sig en armada af sorte jakkesæt strømme ud af de danske advokatkontorer og glide hen over Slotspladsen foran Christiansborg?
Sys Rovsing smiler og kan ikke helt holde en lille latter tilbage ved tanken.
- Det kan man vel godt forestille sig, hvis du f.eks. fik en regering, som helt brød med danske retstraditioner og de principper om retssikkerhedsgarantier, vi er opflasket med. Du ser det også i USA omkring Guantanamo-basen, siger hun.
Og så fortæller hun en lille anekdote om, hvordan den amerikanske hær forsøgte at sætte værnepligtige advokater til at fungere som forsvarere i sagerne mod de “illegale kombattanter”, som USA har benævnt fangerne på basen i Cuba.
- Så tænkte man, at så kunne man nok hurtigt komme gennem sagerne. Men de værnepligtige advokater var altså mere advokater end værnepligtige. Dermed blev de den sten i skoen, som advokater også kan være for en magthaver.
Sagt med et enkelt ord bliver det retssikkerhed, som i forhold til offentligheden bliver nøgleordet for Advokatsamfundets virke.
Og på det punkt har formanden tænkt sig at føre an for en oprustet organisation:
- Vi vil nok afgive færre, men grundigere høringssvar. De svar er væsentlige for regeringen – men også for oppositionen, som ikke selv har adgang til et sagkyndigt apparat. Vores svar skal være koncise og kritiske, men aldrig partipolitiske, siger Sys Rovsing.

Mens vi venter på terror
Advokatsamfundet kommer altså til at stikke næsen længere frem i den offentlige debat. En organisation, der i flere år har prøvet det, er Institut for Menneskerettigheder, som netop har været igennem en heftig kritik fra politisk hold efter en rapport om integration.
Er du ikke bange for at blive brugt i det politiske spil?
- Jeg er ikke bange for det. Jeg kan registrere, at vi bliver brugt – og det er også meningen. Hvis vi siger noget, folk ikke kan lide, så vil vi typisk blive bebrejdet, at vi er partipolitiske. Det er en måde at forsøge at lukke munden på os på.
Sys Rovsing fremhæver selv debatten om overvågning som ét af de områder, hvor Advokatrådet vil lade høre fra sig:
- Der kan være en kant, når det gælder overvågning: Hvor meget eller lidt skal vi have? Der er en afvejning mellem frihed og tryghed, siger hun.
Den øgede overvågning sker tit som en udløber af den terrorfrygt, som har ramt de fleste vestlige samfund efter angrebet på USA den 11. september, 2001.
Frygten er velbegrundet, mener Sys Rovsing, for der sker rent faktisk terrorhandlinger. Spørgsmålet er, hvordan samfundet, først og fremmest lovgiverne, reagerer efterfølgende:
- Der sker jo ét eller andet igen på et tidspunkt, og så vil folk igen kræve skrappere sanktioner. Det er den automatreaktion, vi ser: Når der sker noget, så er det strammere lovgivning og flere folk i fængsel, siger hun.
Og den løsning er ikke lige efter hendes smag. Med en henvisning til USA:
- Hvis antallet af forbrydelser på et tidspunkt falder, så er det, fordi de har sat halvdelen af befolkningen i fængsel.
Så tilbage til den røde tråd, der binder Sys Rovsing sammen med Aitaz Ahsan, lederen af advokaternes nye protestbevægelse i Pakistan. For det, der binder begivenhederne i Pakistan sammen med de danske advokaters formand, handler helt basalt om kampen for et demokrati – om retssikkerhed som en nødvendig forudsætning for et demokrati.
Da præsidenten for den pakistanske Højesteret blev afskediget, var det advokaten Aitaz Ahsan, der samlede dommeren op i sin firehjulstrækker, og kørte landdistrikterne tynde med budskabet om retssikkerhed og demokrati. Indtil han blev fængslet altså. Og advokaterne – helt uventet for regeringen – viste sig som den synlige eksponent for retssikkerheden.

5 hurtige spørgsmål

Hvorfor er man så forsigtige omkring, at kun advokater kan eje advokatfirmaer?
- For hvis man har ejerskab, har man også indflydelse. En væsentlig ting for en advokat er, at din sagsbehandling styres af din forpligtelse over for klienten, ikke af loyalitet over for en ejer. Hvis man forestillede sig en meget stor virksomhed ville etablere sig i Danmark, så kunne den købe sig ind på de kontorer, hvor ens modstandere var repræsenteret, og så ville man kunne så tvivl om loyaliteten på det pågældende kontor.

Vil advokaternes monopol på at møde i retten blive ophævet på flere områder?
- Det tror jeg. Vi vil se det på langt flere områder – at andre faggrupper laver det samme som os. Og det har jeg ikke selv været så bange for ud fra en forventning om, at hvis man kan vælge, så tager man selvfølgelig en advokat. Hvis jeg skal opereres, så tager jeg også en kirug, der har prøvet det før.

Hvad bliver den største omvæltning for advokaterne efter årsskiftet?
- Den obligatoriske efteruddannelse. For mange advokater vil det være helt naturligt, men for en hel del vil det være en ny selverkendelse: At man hele tiden skal holde sig ajour, er en forandring af mange advokaters opfattelse af sig selv.

Advokatrådet får mulighed for at sætte en advokat under tilsyn – bliver det ikke skrækkeligt ubehageligt for dem, det går ud over?
- Jo, men hvis vi ikke rykker ud, så vil det også være galt. Når du ser billederne af 500 døde svin i fjernsynet, fordi Fødevarestyrelsen ikke har rykket ud, så er det heller ikke sjovt at have gjort ingenting. Advokatrådet er også samfundets vagthund. Vi er ikke styret af andre hensyn, end at vi skal beskytte klienterne og værne om den integritet, der skal omgærde en advokat.

Hvad kommer den ændrede sammensætning af Advokatnævnet til at betyde?
- Ingenting. De advokater, der er i nævnet, er faktisk hårdere i deres domme end ikke-advokater. Man dømmer kollegeer hårdere.

Støt protest mod hændelser i Pakistan
Hina Jilani, FN’s generalsekretærs særlige rapportør for menneskerettigheder, er pakistansk menneskerettighedsadvokat. Ved et møde med præsidenten for The Law Society i England opfordrede hun til, at udtalelserne fra verdens forskellige advokatsamfund i anledning af hændelserne i Pakistan samles. Det vil kunne vise solidaritet blandt verdens advokater og yde fornyet støtte og opmuntring til advokaterne i Pakistan.
The Law Society i England har i den anledning startet en underskriftsindsamling på internettet. På http://international.lawsociety.org.uk/petition/ kan man således tilslutte sig Advokatrådets formands og aktuelt ca. 3.500 andre danske og udenlandske advokaters erklæring om,
At vilkårlig anholdelse af advokater underminerer den juridiske professions uafhængighed.
At krav om at dommere vil blive fjernet fra deres embede eller arresteret medmindre de sværger troskab til opretholdelse af regler gældende for undtagelsestilstande krænker deres uafhængighed
At retssamfundet bringes i fare, når dets beskyttere fjernes, og når fundamentale grundlovsrettigheder suspenderes.
At de pakistanske myndigheder skal genindføre grundloven, hæve de over for domstolene indførte restriktioner, løslade alle advokater og dommere, som tilbageholdes på et vilkårligt grundlag og respektere advokaters ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.

Den underskrevne erklæring vil blive overbragt Englands premierminister Gordon Brown.