Advokaten 1 - Ny arvelov på vej

Print Print
05-02-2007

Ny arvelov giver større selvbestemmelse over arven og styrker den efterladte ægtefælles retsstilling.

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer

Justitsministeren har fremsat forslag til ny arvelov (L 100) og i forbindelse hermed forslag til ændringer i reglerne om indsættelse af begunstiget i forsikringsordninger (L 101). Forslagene bygger i det væsentlige på Arvelovsudvalgets betænkning nr. 1473/2006.

De væsentligste ændringer i arveloven bliver en styrkelse af den efterlevende ægtefælles stilling og en udvidelse af testationsadgangen. Den efterlevende ægtefælles stilling styrkes på flere punkter med henblik på, at ægtefællen i videst muligt omfang kan fortsætte sin livsførelse på trods af dødsfaldet. For det første forhøjes ægtefællens ret til arv i konkurrence med førstafdødes livsarvinger fra den nuværende tredjedel til halvdelen (§ 9, stk. 1), og for det andet forhøjes ægtefællens udtagelsesret fra de nugældende 200.000 kr. til 500.000 kr. (§ 11, stk. 2). Det må dog her bemærkes, at beløbet i modsætning til, hvad der gælder i dag, tillige vil omfatte forsikrings- og pensionsbeløb, som ægtefællen får udbetalt i anledning af dødsfaldet.

Endelig udvides adgangen til henstand med udbetaling af arv til førstafdødes livsarvinger, således at der også kan gives henstand, selv om livsarvingerne er myndige (§ 35, stk. 1). Henstand gives for fem år fra førstafdødes død med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. Det er fortsat en betingelse for henstand, at længstlevende ikke kan udbetale arven til livsarvingerne uden at skulle afhænde fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, som er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv. Reglerne om uskiftet bo videreføres i det væsentlige uændret.

Arveladers mulighed for at disponere over sine aktiver ved testamente udvides. Efter forslaget nedsættes en arvings tvangsarv således fra halvdelen til en fjerdedel af den legale arv (§ 5, stk. 1 (livsarvinger) og § 10 (ægtefælle). Hertil kommer, at arveladeren kan begrænse arvelodden for hvert af sine børn til en mio. kr. (§ 5, stk. 2).

De gældende formkrav til nødtestamenter ophæves, således at det alene bliver afgørende, at det bevismæssigt kan fastslås, at nødtestamentet hidrører fra arveladeren (§ 65, stk. 1). Desuden udvides reglerne om fælles testamenter betydeligt i forhold til den gældende arvelov (§§ 80-83).

På et markant punkt har Justitsministeriet ikke fulgt Arvelovsudvalget ved udformningen af lovforslaget. Det fremsatte lovforslag indeholder således ikke regler om legal arveret for ugifte samlevende. Ugifte samlevendes arveretlige stilling forbedres dog i forhold til, hvad der gælder i dag, idet de får mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Virkningen af, at de samlevende har oprettet et sådant testamente, er, at de i arveretlig henseende stilles, som om de var gift (§ 87, stk. 1). Ligestillingen gælder dog ikke i relation til boafgift. Det er en betingelse for, at et udvidet samlever testamente kan lægges til grund for et skifte, at parterne havde levet sammen i to år ved førstafdødes død (§ 88, stk. 1, nr. 3). Der er derimod ingen betingelser om, at samlivet skal have haft en vis varighed, før parterne kan oprette et udvidet samlevertestamente. Det udvidede samlevertestamente bortfalder, hvis parterne indgår ægteskab med hinanden – eller med andre.

Arvelovsudvalget foreslog, at reglerne om vidnetestamenter blev ophævet. Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag for at følge dette forslag. Justitsministeriet henviser til, at det at oprette et testamente er en privatretlig disposition, som bør kunne foretages også uden statens (notarens) mellemkomst, og at vidnetestamentet er en anerkendt testamentsform i de øvrige nordiske lande. De gældende regler om vidnetestamenter foreslås derfor videreført med enkelte præciseringer.

Den nye arvelov skal efter forslaget træde i kraft den 1. januar 2008 med virkning før dødsfald, der indtræder efter lovens ikrafttræden (§ 99).

Ved følgelovforslaget L 101 om ændringer i forsikringsaftaleloven mv. får et forsikringsselskab, som har noteret en indsættelse af en begunstiget i en forsikringsordning, pligt til at underrette den skifteret, der behandler et dødsbo, om indsættelsen med henblik på, at skifteretten kan vejlede afdødes ægtefælle og livsarvinger om adgangen til at protestere mod indsættelsen under henvisning til, at denne er urimelig i forhold til dem, jf. forsikringsaftalelovens § 104. Derudover formaliserer forslaget den praksis, som allerede i dag følges ved fortolkningen af indsættelsesklausulen nærmeste pårørende”. Det bestemmes således i forslaget til forsikringsaftalelovens § 105 a, at en papirløs samlever i visse tilfælde kan anses som nærmeste pårørende. En betingelse herfor er, at samlivet enten har varet mindst to år forud for dødsfaldet, eller at samleveren venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde.