Advokaten 1 - En anden måde at komme ned ad trappen på

Print Print
05-02-2007

Der er fokus på formen, det personlige udtryk og proceduren som et håndværk på advokaternes nye procedøruddannelse, som netop er gennemført af de første 21 advokater.

Af Pia Møller, pressechef  Foto: Jonas Ahlstrøm

Fremtidens procedører læser ikke bare tykke juridiske bøger. De lader sig også inspirere af Kafka, Peter Plys og Bibelen. Det kan man konstatere denne tirsdag i december, hvor de første 21 deltagere afslutter den nye Advokaternes Procedøruddannelse med endnu en nyskabelse – et såkaldt Procedureakademi.

Advokaterne har fået til opgave at fortælle en række særligt inviterede erfarne advokater og dommere om deres udbytte af kurset – helst på en medrivende måde. Fantasien er stor og virkemidlerne mange, og de unge advokater får meget effektivt demonstreret, hvad de har fået ud af kurset i forhold til retssagens tilrettelæggelse, personligt udtryk og det at fortælle en historie. Som en af grupperne siger dont tell it – show it”.

En anden deltager tager udgangspunkt i indledningen til Peter Plys, hvor Peter bumper ned ad trappen efter Jakob og hele tiden tænker “der må være en anden måde at komme ned på.”

- Jeg har haft det lidt ligesom Peter Plys. Jeg vidste måske godt, at der var en anden måde. Her på uddannelsen har jeg fundet den og fundet min egen personlige stil, lyder det fra advokaten.

De tilrejsende deltagere i Procedureakademiet lægger også øre til et usædvanligt juleeventyr, hvor julemandens kane bliver påkørt af en ølvogn fra Tuborg, og Lukas-evangeliets lignelse om enken og den uretfærdige dommer, der kun hjælper kvinden for selv at slippe for besvær.

En god procedure er kort og præcis lød det fra flere af grupperne, og man skal ikke sætte dommernes tålmodighed unødigt på prøve. I den forbindelse sammenligner en advokat dommerens oplevelser med sin regnelærers trængsler, når eleverne – i hvad der måtte føles som en evighed – kæmpede med regnestykkerne på tavlen. Som den nordjyske regnelærer dengang sarkastisk bemærkede: “Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs.”

Proceduren som håndværk
Procedureakademiet markerer afslutningen på et uddannelsesforløb, der har varet hele efteråret 2006. Undervisningsformen på Procedøruddannelsen er primært “learning by doing”, eller som en af kursuslederne, Søren Stenderup Jensen fra Plesner, udtrykker det “rollespil på rollespil, hvor alle hopper i vandet undervejs.”

Han har også undervist i faget praktisk retssagsførelse på Københavns Universitet – et valgfrit fag, som ikke alle jurastuderende kommer igennem.

- Generelt lærer vi for lidt om det, der ligger i grænselandet mellem juraen og formidlingen – altså hvordan du får dit budskab ud over vippen.

- Formålet med kurset her er at få advokaterne til at tænke over, hvad de gør, og hvordan de performer i retten. Undersøgelser viser, at i en mundtlig fremstilling, så fylder det, der bliver sagt, kun 15-20 procent, mens resten af oplevelsen er form og indtryk fra kropssprog, stemme osv. Dommere ser nok lidt mindre på form end andre, men alligevel har det en stor betydning, siger Søren Stenderup Jensen.

Han forudser, at vi i Danmark fremover i stigende grad vil se advokater specialisere sig som procedører.

- De større kontorer vil satse på særlige afdelinger, der er specialiserede i at lave konfliktløsning – at føre retssager, voldgift og mediation, siger han.

Sagen mod Sportsbiksen
Vi spoler scenen tilbage til dagen før Procedureakademiet. Retten er sat i Fredericia, og eftermiddagssolen vælter ind ad vinduerne i retslokalet, hvor sagen mellem Stine Stokvad og Sportsbiksen i Hobro er i fuld gang. På den ene side sidder en sand hær af advokater – bemærkelsesværdigt nok er de alle mellem 30 og 40 år. Sportsbiksen må klare sig med en enkelt ung advokat, som er flankeret af to advokatfuldmægtige. På tilskuerpladserne er der besat, så man skulle tro, at det var Tvind-sagen og ikke en ganske almindelig sag om et ansættelsesforhold. Alt i alt et lidt usædvanligt scenario, men det er altså heller ikke virkeligheden – men den sidste store øvelse på Procedøruddannelsen.

Hele dagen bruger deltagerne på at gennemspille to forskellige retssager og lære af deres succeser og fiaskoer undervejs. På de foregående moduler har de desuden skrevet stævning, svarskrift og påstandsdokumenter. Retten ledes af landsdommer Svend Bjerg Hansen, og advokaternes indsats evalueres af Bjerg Hansen og hans kollega John Vogter.

Blandt de gode råd, som procedureadvokaterne får med på vejen er: Påstanden skal være klar og der skal være styr på tal og beregninger, forelæg sagen loyalt, tal ikke ned til parterne eller vidnerne, lad vidnerne tale ud, kom ikke med kommentarer til deres svar og sid ned, når vidnerne afhøres.

De 21 yngre advokater er meget interesserede i at høre, hvad dommerne mener – både om den konkrete øvelse og helt generelt. F.eks. vil én gerne vide, hvordan man på den rigtige måde får sagt, at man mener, at en part eller et vidne er fuld af løgn.

Knap halvdelen af advokaterne på holdet har møderet for landsretten, og hurtigt kommer snakken til at handle om prøvesager. Det er sjældent, at man har fingrene i to landsdommere i flere timer i træk. Hvad kan vælte en prøvesag? Hvad skal der til, for at en sag er egnet som prøvesag? Hvad betyder mest – processkrifterne eller det talte ord? Hvad betyder indsatsen i retten?

De gode råd fra landsdommerne kunne godt ligne selvfølgeligheder, men som kursusleder Søren Stenderup Jensen siger:

- I mange af livets forhold ved vi godt, hvad der er det rigtige at gøre, men vi gør det alligevel ikke af forskellige grunde. Her på kurset får advokaterne afprøvet og tydeligt demonstreret, hvor meget det betyder.

Fremtidens procedører: Der er ingen facitliste
Hannah Krog, Kønig Homann Erichsen. 42 år, advokat i 2001. Tidligere i en årrække jurist i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling. Arbejder udelukkende med udlændingesager og straffesager.

Jeg tilmeldte mig uddannelsen, fordi jeg synes, hele processen med at formidle budskabet og gøre det tilgængeligt og forståeligt er fascinerende. Jeg tror, det gør en forskel, og jeg vil gerne blive bedre til det.

Når man er specialist, kan man ikke hver eneste gang, man går i retten blive ved med at opfinde den juridisk dybe tallerken. Og så går man videre til at koncentrere sig om de mere formidlingsmæssige ting.

For mig har kurset også vist sig at indeholde noget personlig udvikling. Vi bruger os selv på en række måder, der tvinger os til at gøre tingene anderledes, og som sætter en udvikling i gang. Der er gjort et stort arbejde i at lave nogle homogene læringsgrupper, og man tør mer,e end man ellers ville.

Det er ikke et kursus, hvor vi kommer hjem med en facitliste eller en patentløsning. Jeg tager herfra med en bevidsthed om nogle områder, som jeg vil fokusere på i mit fremtidige arbejde.

Morten Eisensee, Dansk Industri. 33 år, advokat i august 2000. Uddannet hos Delacour og Lett, Vilstrup og Partnere. Ansat i DI's overenskomstafdeling siden 2003. Møderet for landsretten.

Arbejder med forhandling, faglig voldgift og civile retssager.

Jeg synes, procedure er et område, som vi har et lidt nonchalant forhold til i forhold til så mange andre områder. Det har tidligere været et meget ensomt job at lære at procedere, og i advokatbranchen er der generelt ikke tradition for evaluering. Dertil kommer, at de kurser, der har været udbudt, har fokuseret på det strengt retsdogmatiske.

På dette kursus er nogle andre områder i fokus. Det har tiltalt mig at lære noget af andre fag, noget om retorik, sproglige virkemidler og kropssprog. Det er i høj grad et proceskursus. Det er et laboratorium, hvor vi har prøvet nye ting af i et trygt miljø, og så kan man gå hjem og arbejde videre med det i virkeligheden. For mig har det været en erkendelsesproces.

Jakob Dalsgaard-Hansen, Hjulmand & Kaptain. 30 år. Advokat i august 2006. Ansat til at etablere en procedureafdeling hos Hjulmand & Kaptain. Bruger omkring 90 procent af sin tid på at føre retssager.

Jeg er blevet ansat specielt til at føre retssager og få en procedureafdeling op at stå. Så hvis ikke jeg skulle på det her kursus, hvem skulle så? På et tidspunkt, hvor vi risikerer at miste monopolet på at føre retssager, er det vigtigt at advokater får “brandet” sig som dem, der kan det her. Det kunne være en idé at etablere en faggruppe eller forening i stil med Danske Boligadvokater, som kan sørge for, at procedureadvokater får fortalt omverdenen, at vi adskiller os fra andre på markedet.

Kurset har givet mig et indblik i, hvordan andre advokater griber det an, når de fører retssager. Og det er jo rart at finde ud af, at der er nogle, der gør det ligesom jeg selv. Nogle af de problemstillinger, vi har været inde på, kendte jeg måske nok til i forvejen, men det har været meget lærerigt at få dem belyst og bekræftet. Og ellers har kurset haft meget fokus på, hvor meget de mere bløde værdier betyder i retslokalet.

Procedøruddannelsen
Uddannelsen består af i alt syv dage fordelt på tre moduler – omfanget svarer til et kursusfag på universitetet. Uddannelsen kræver en aktiv deltagelse og bygger primært på øvelser og “learning by doing”. Imellem modulerne arbejder deltagerne i otte Action-Learning-grupper.

Første modul giver indblik i advokatens udfordringer igennem procedurens forløb. Deltagerne arbejder med sagens forberedelse, skriftveksling, delafgørelser og forlig. De arbejder også med dialog, sprog og mundtlig fremstilling.

Andet modul handler blandt andet om forberedende retsmøder, afhøring, syn og skøn samt proceduren. Deltagerne træner afhøring og mundtlig fremstilling.

Tredje modul samler trådene i form af moot court, hvor en konkret retssag gennemspilles af deltagerne.

Ved afslutningen modtager deltagerne – hvis de har været til stede på alle moduler – et certifikat for gennemførelsen af procedøruddannelse.

Deltagerne skal have et vist kendskab til at føre retssager – de skal helst have forberedt og domsforhandlet minimum fem civile retssager.

Procedøruddannelsen tilrettelægges af Advokaternes Serviceselskab. Uddannelsen udbydes igen i efteråret 2007.