Advokaten 1 - Konsekvenser af manglende prisoplysning

Print Print
05-02-2007

Advokatnævnet har nu afgjort de første sager om manglende prisoplysning

Af Pia Birkegård, sekretariatschef i Advokatnævnet

Den 1. maj 2005 indførte Advokatrådet en regel i De Advokatetiske Regler punkt 3.4.2. om advokaters pligt til at give klienten prisoplysning. Oplysningen skal indeholde et overslag over, hvad det vil koste at få advokatbistand. Der er nu afsagt to kendelser om prisoplysning, hvor der er klaget over salæret.

Konsekvensen for advokatens salær
Manglende prisoplysning medfører ikke automatisk salærbortfald. Hjemlen for nævnets bedømmelse og eventuel regulering af salæret er fortsat udelukkende bestemmelsen i retsplejelovens § 126, stk. 2.  Der er således ikke hjemmel til at lade salæret bortfalde alene som følge af, at der ikke er givet fyldestgørende oplysninger om ydelse og pris.

Konsekvensen af, at en advokat ikke har givet oplysning om ydelsens omfang og pris, er, at advokaten har bevisbyrden for salærets berettigelse. Det er derfor advokaten, som skal bevise, at det arbejde, der kræves betalt, alene omfatter det aftalte arbejde. Desuden skal advokaten bevise, at salærets størrelse er rimelig.

Et af de elementer, der kan indgå i vurdering af salæret, er klientens berettigede forventninger. Det vil sige de forventninger, som klienten i den konkrete sag oplyser, lå til grund for, at opgaven blev overladt til advokaten, og som ikke er urealistiske.

To salærafgørelser
Ved kendelse af 30. november udtalte Advokatnævnet følgende:

Det følger af de advokatetiske regler, at en advokat i forbindelse med en aftale om bistand skal give klienten oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er klienten forbruger, skal advokaten af egen drift give oplysningerne skriftligt. Nævnet finder på den baggrund, at advokat [X] i denne sag har været forpligtet til at give de pågældende oplysninger skriftligt. Undladelsen heraf kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at advokatens salær skal bortfalde. Med hensyn til hvervets omfang har [A] anført, at advokat [X] kun fik til opgave at undersøge, om der var grundlag for at føre en sag mod [A’s] tidligere advokat og i givet fald, om han kunne få fri proces. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at han fik til opgave at udføre yderligere arbejde. Som følge heraf finder nævnet, at advokat [X] ikke kan beregne salær for andet arbejde, end det, som [A] har bekræftet at have bestilt. På denne baggrund nedsætter nævnet advokat [x’s] salær til 5.000 kr. ekskl. moms.”

Sagens nærmere omstændigheder var, at A rettede henvendelse til advokat X med anmodning om bistand i anledning af, at der var varslet tvangsauktion over A’s ejendom. A bad tillige advokaten om at undersøge, om der var grundlag for at rejse erstatningssag over for A’s tidligere advokat. Advokat X gav ikke A prisoplysning eller en ordrebekræftelse. Advokat X afregnede senere salær for sit arbejde på 12. 500 kr. ekskl. moms. Advokat X gjorde under klagesagen bl.a. gældende, at salæret var passende for det udførte arbejde. Arbejdet omfattede tillige indgåelse af forlig.

Ligeledes den 30. november 2006 afgjorde nævnet en salærklage således:

“Det følger af de advokatetiske regler, at en advokat i forbindelse med en aftale om bistand skal give klienten oplysning om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er klienten forbruger, skal advokaten af egen drift give oplysningerne skriftligt. Nævnet finder på den baggrund, at advokat [X] i denne sag har været forpligtet til at give de pågældende oplysninger skriftligt. Undladelsen heraf kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at advokatens salær skal bortfalde. [Klager] har anført, at advokat [X] ikke fik til opgave at deltage i besigtigelsesforretningen med mægler, eller at rådgive [A] om optagelse af realkreditlån eller deltage i møde med Realkredit Danmark. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at hun fik til opgave at udføre dette arbejde. Som følge heraf finder nævnet, at advokat [X] ikke kan beregne sig salær for andet arbejde, end det arbejde, som [A] har bekræftet at have bestilt. Advokat [X] har i en annonce oplyst, at hendes salær for berigtigelse af en ejendomshandel er 6.250 kr., og [A] har oplyst, at han på den baggrund havde en forventning om, at salæret vil blive af denne størrelsesorden. Advokat [X] har ikke dokumenteret, at hun over for [A] oplyste, at der ikke var tale om berigtigelse af en standardhandel, og at hendes salær for bistand til ham som sælger af en fast ejendom, ville blive væsentlig større. Som følge af det anførte og ud fra en samlet bedømmelse af værdien af det aftalte arbejde nedsætter nævnet advokat [X’s] salær til 9.000 kr. ekskl. moms.”

Sagens omstændigheder var, at A havde anmodet advokat X om bistand i forbindelse med salg af en ejendom. Advokat X deltog i bl.a. prisfastsættelsen, gennemgang af skøde, drøftelser vedrørende låneoptagelse og besigtigelse af ejendommen. Advokaten opgjorde sit tidsforbrug til 13 ½ time. Advokatens salærkrav var 13.000 kr. ekskl. moms.

I strid med god advokatskik
Der var i nævnet enighed om, at en advokat handler i strid med god advokatskik, hvis advokaten ikke giver ordrebekræftelse eller oplysning om ydelsens indhold og pris i overensstemmelse med de advokatetiske regler. Nævnet fastsætter sanktionen efter en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag. I de to omtalte sager gav nævnet ingen sanktion, da der kun var klaget over salæret.