Advokaten 1 - Undskyld, vi har ødelagt fem-ti år af Deres liv!

Print Print
05-02-2007

Når det kommer til spørgsmålet om kompensation for tort og tab til personer, som er blevet frifundet, eller hvor sagen er frafaldet, fungerer systemet i dag som en direkte hån mod dem, der har været gennem vridemaskinen”.

Af advokat Lars Henriksen, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Tv-stationerne kappes om at lave forbrugerprogrammer under konceptet “Lille mand, snydt af stor virksomhed”. Ingen tvivl om at konceptet er meget populært. Vi sætter os troligt til rette i sofaen uge efter uge for at møde dagens offer, der er blevet vildledt til at købe en tillægsforsikring i forbindelse med sin nyanskaffede hovedpude, som han nu ej heller kan sove på.

Vi ser med stor forventning, og mærkværdigt nok forudsigeligheden taget i betragtning, også med stor spænding frem til, at det talende jakkesæt fra “skurkevirksomhedens” øverste direktionsgang afleverer det fra talrige mediekurser indstuderede konceptsvar: “Det er klart imod vores firmapolitik, vi har tilsyneladende ikke uddannet den konkrete medarbejder tilstrækkeligt. Det skal vi gøre bedre. Vi beklager. Undskyld. Undskyld. Vi vil naturligvis kompensere kunden.”

Pengene til de dyre mediekonsulenter er givet godt ud. Det indser enhver, der allerede ugen efter selv befinder sig foran kasseapparatet i en af “skurkevirksomhedens” forretninger med en tilsvarende vare, som om intet var hændt.

Kontant strafforfølgning”
Måtte jeg som forsvarsadvokat med erfaring fra en del sager om økonomisk kriminalitet foreslå tv-stationerne at klone udsendelserne “Station 2” og “Kontant”, eventuelt under navnet “Kontant strafforfølgning”.

Her kunne man så hver uge præsentere en person, der for en fem-ti år siden havde oplevet at få sit hjem og sin forretning ransaget, fået sine private og forretningsmæssige papirer og værdier beslaglagt samt været udsat for granskning af ikke blot egne forhold men tillige granskning af familie, venner og ikke mindst forretningsforbindelsers forhold, fra såvel politiet som skattemyndighederne. Herefter har personen i årevis fået sit økonomiske og praktiske liv sat fuldstændigt i stå som følge af beslaglæggelser og efterforskning. Endelig har personen ventet år på at modtage den kortfattede besked fra retten “Thi kendes for ret, tiltalte frifindes” eller den direkte uartige standardformulering “Politiet har besluttet at opgive tiltale mod Dem, idet sagens gennemførelse vil medføre betydelige vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt,” som til tider udsendes fra politiet. En anden uartig standardformulering, der til tider anvendes er, “Politiet har besluttet at opgive tiltale mod Dem, idet videre forfølgning ikke kan ventes at føre til straf i Danmark.” Begge formuleringer oser af “Vi ved godt, vi har undersøgt denne sag i rigtig mange år uden at finde ulovligheder, men vi tror stadig, du har gjort det.”

Uden at være medieekspert er jeg sikker på, at dette tv-koncept vil få succes. Som “skurk” kan man passende indkalde den konkrete politimester. Det ville blive for ensformigt og farveløst, hvis man i stedet indkaldte justitsministeren, for hun benytter formentlig allerede den samme mediekonsulent som “jakkesættet” og har derfor allerede indlært konceptsvaret.

Jeg er sikker på, at offeret vil få langt mere empati end pudekøberen i “Kontant”, når han beretter om f.eks. otte år i “den ultimative vridemaskine” med ødelagt forretning, fyring, drastisk reduceret bekendtskabskreds, skilsmisse og turen i lokalpressens gabestok.

Jeg er endvidere sikker på, at ingen vil tilgive “skurken”, der som altovervejende hovedregel vil fremstå helt uden anger.

For at sikre udsendelsen en plads på seernes top ti skal man sørge for, at “skurken” ikke får seerens tilgivelse, inden udsendelsen afsluttes, men gerne fremstår som “superskurk”, når udsendelsen slutter.

Denne afslutning kan man let opnå i dette koncept, hvis man afslutningsvis spørger “skurken” om, hvad man har tænkt sig at gøre for at kompensere offerets tort og tab.

Standardsvaret hertil vil som oftest været ”Ingenting, han/hun har selv været ude om det. “For at understrege dramatikken foreslår jeg, at man herefter langsomt zoomer ind på politimesterens bestemte mine, mens teksterne ruller over skærmen akkompagneret af Edith Piafs “Je ne regrette rien”. Jeg stiller hermed konceptet vederlagsfrit til rådighed.

Som forsvarsadvokat, specielt i sager om økonomisk kriminalitet, møder man materialet til denne udsendelse. Det er klart, at frifindelser og sager, der frafaldes, i bund og grund er udtryk for retsstatens succes. På den anden side virker det ofte, som om den danske retsstat i betydeligt omfang overser, at de mennesker, der står som frifundne, eller hvis sager frafaldes, med et fuldstændig skifter status fra at være gerningsmænd til at være offer.

Det er en ommer”
I den forbindelse er en standardskrivelse, når en sag frafaldes, en biting. Men man kan næppe fortænke en person, der har været igennem fem-ti års mareridt, i at blive lidt bitter, når afslutningen er en skrivelse, som de fleste læser “Vi er fortsat af den opfattelse, at du har gjort det, men vi har vurderet, at det vil koste for mange resurser at bevise det.” Det er da i hvert tilfælde ikke en skrivelse, som man efterfølgende med glæde sender ud til de forretningsforbindelser, der har haft besøg af skattevæsnet og politiet, og som er blevet bedt om at bidrage til opklaringen af den forbrydelse, personen har været sigtet for.

Af en myndighed, der i en række sagstyper arbejder med forsøg med konfrontation mellem offer og gerningsmand, og som har offerrettigheder højt prioriteret, er fremgangsmåden ganske enkelt for ringe. Det er udtryk for manglende forståelse af, at den, mod hvem man har kørt en sag i årevis, hvorefter den frafaldes, er lige så meget offer som en, der har fået et knytnæveslag på det lokale værtshus. Tag dog konsekvensen af at års efterforskning ikke har afdækket noget, der kan bruges i en retssal, og sig “Vi beklager.” Det er trods alt et kun et fattigt ord.

Erstatning
Når det kommer til spørgsmålet om kompensation for tort og tab, fungerer systemet i dag som en direkte hån mod de personer, der har været gennem “vridemaskinen”.

Ansøgninger om erstatning indgives til statsadvokaten, der efter udtalelse fra politimesteren synes at arbejde med det udgangspunkt, at “det har du selv været ude om,” hvilket man næppe kan fortænke de myndigheder, der umiddelbart har rejst sagen eller arbejdet med den. Efter afslag her kan man klage til rigsadvokaten. Efter umindelig lang sagsbehandling og afslag kan man klage til Justitsministeriet. Efter endnu en lang sagsbehandling og afslag kan man bede om, at sagen indbringes for byretten, og endelig kan sagen efterfølgende indbringes for landsretten. Et sagsbehandlingsforløb på to-tre år oven i de fem-ti år, man i forvejen har været udsat for, virker skræmmende på de fleste.

Bevisbyrden for, at der er lidt tab, påhviler offeret, og er ofte umulig at løfte. Tab af kunder, omsætning og indtjening og ekstraudgifter til revisor er i praksis stort set umuligt at bevise. Kompensation for tab af familie, bekendtskabskreds og anseelse, f.eks. i forbindelse med løbende presseomtale, kompenseres aldrig. Kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer offeret til hjælp. Hvis offeret kan bevise, at den samlede sagsbehandlingstid har været urimelig lang, eller der i sagen har været urimelige perioder helt uden sagsbehandling, tilkendes standardmæssigt en erstatning på 25.000 kr.

Det er offeret, der skal tage initiativ til at søge erstatning, og det er i princippet også offeret, der i sidste ende hæfter for udgifterne til processen. Systemet er indrettet således, at en eventuel beskikket forsvarer er forpligtet til at søge erstatning på vegne af klienten, som udgangspunkt uden beregning for klienten, idet dette arbejde anses for indeholdt i det arbejde, der allerede er vederlagt i forbindelse med selve sagen. Dette system er baseret på den erstatningsproces, der normalt foregår, når en person uberettiget har været udsat for varetægtsfængsling i forbindelse med f.eks. volds- og narkosager. Her kan man som advokat “slå erstatningen op” i skemaer, hvor de forskellige indgreb er opregnet og erstatningsprissat. I sager om økonomisk kriminalitet kan erstatningerne ikke slås op i skemaer, og med udsigt til at skulle igennem op til fem led, kan man ikke afvise, at advokaterne vil være tilbageholdende med at anbefale at anvende store resurser på at søge erstatning.

Vedrørende honoraret for ansøgning om erstatning kan myndighederne og domstolene tilkende yderligere salær, hvis arbejdet med at søge erstatning “ligger ud over det, der sædvanligvis vil være forbundet hermed.” Det er imidlertid advokaten, der bærer risikoen for, at den myndighed, mod hvem erstatningskravet er rejst, også vurderer, at arbejdet skal honoreres som ekstraordinært, naturligvis med adgang til domstolsprøvelse. Igen vil det betyde en tilbageholdenhed i forhold til at give sig i kast med den procedure.

Endelig vil erstatningssøgende risikere at blive pålagt alle eller delvise omkostninger til egen advokat, såfremt resultatet bliver, at der ikke gives erstatning. Med et erstatningssystem i fem led vil der ikke skulle meget til, før de omkostninger, som erstatningssøgende risikerer at skulle afholde, langt overstiger de 25.000 kr., man typisk maksimalt kan forvente at opnå i disse sager.

Stillet over for disse udsigter er der ikke noget at sige til, at man skal være udstyret med en særlig kamikazeindstilling for at kaste sig ud i dette erstatningsslagsmål efter at have været i “vridemaskinen” i fem-ti år.

Egnede tv-cases
Som emner til Station 0 kan jeg foreslå nedenstående ganske friske eksempler fra min egen praksis. Jeg bemærker, at man som tv-producer skal have meget gode overtalelsesevner for at lokke nogen af disse personer i studiet, da de som følge af mange års dårlige erfaringer med myndighederne og den fuldstændige mangel på anerkendelse som “offer” har en betydelig skepsis over for offentlighed uanset frifindelse eller frafald af sag.

Politiet i Gråsten: November 1995 tilkendegivet mand, at hans selvangivelser for 1990 og 1991 ville blive undergivet efterforskning for afdækning af millionsvig. I perioden frem til 5.3.2002 undergivet efterforskning af politi og skattemyndigheder, hvor bl.a. forretnings- og bankforbindelser inddrages i efterforskning. I marts 2002 frafaldes sag. Ansøgning om erstatning april 2002. Afslag statsadvokat december 2003. Afslag rigsadvokat juni 2004. Afslag justitsministerium november 2005. Tilkendt 25.000 i erstatning marts 2006 med henvisning til lang sagsbehandlingstid. Anket af anklagemyndigheden til landsretten. Sagen domsforhandlet i december 2006, hvor retten udsætter sagen med henvisning til, at sagen er for dårligt belyst af anklagemyndigheden. Sagen domsforhandles formentlig på ny i april måned.

Politiet i Holstebro: December 2002 sigtet mand for bedrageri i forbindelse med ansøgning om offentlig støtte i sin erhvervsvirksomhed. Efterforskning af sagen herunder afhøring af virksomhedens kunder. Maj 2005 frafaldes sagen. Juni 2005 ansøgning om erstatning. Kravet afvises af statsadvokat september 2005. Kravet afvises af rigsadvokat februar 2005. Kravet afvises af justitsministeriet i 2005. Manden tilkendes 25.000 kr. i erstatning for tort i september 2005 i byretten i Holstebro, “navnlig fordi det under ingen omstændigheder kan accepteres, at en sag ligger i 18 måneder hos anklagemyndigheden uden nogen form for sagsbehandling fra anklagemyndighedens side.”

Politiet i Silkeborg: Kvinde sigtet februar 1997 for momssvig for 55 mio. kr. Arbejdsplads ransaget og beslaglæggelse af personlige konti samt beslaglæggelse af friværdi i hus og sommerhus. Gentagne omtaler af sagen i lokalpressen med navns nævnelse med det resultat, at kvinden bliver bortvist fra nyt job på trods af arbejdsgivers forudgående kendskab til sagen. Fem ugers karantæne i forhold til a-kasse som følge af bortvisning. Afhændelse af bil som følge af pengemangel efter beslaglæggelser af midler og værdier. Deltagelse i en lang række retsmøder i 2003 og 2004 i byretten, hvor kvinden idømmes tre et halvt års delvis betinget fængsel. Deltagelse i lang række retsmøder i landsretten januar og februar 2006, hvor kvinden frifindes. Marts 2006 ansøgning om erstatning for tort, tabt arbejdsfortjeneste og tab i forbindelse med sagen. Juni 2006 tildeles kvinden 2.400 kr. for tort af statsadvokaten. Sagen påklaget til rigsadvokaten.

Politiet i Gentofte: Mand sigtet for groft skyldnersvig og bedrageri samt dokumentfalsk februar 2000. Økonomisk ruin og forskellige lønmodtagerjobs. Deltagelse i 46 retsdage i byretten i perioden november 2000 til november 2002 med det resultat, at han blev idømt halvandet års ubetinget fængsel samt pålagt erstatningspligt 500.000 kr. Løbende psykologbehandling som følge af sagens pres på ham og familien. Deltagelse i 17 retsmøder i landsretten med fuldstændig frifindelse til følge marts 2005. April 2005 ansøgning om erstatning på 125.000 kr. for faktiske udgifter og tort. Februar 2006 statsadvokaten tildeler 25.000 kr. i erstatning, da der ingen ekstraordinære omstændigheder er. Juni 2006 rigsadvokaten afslår yderligere erstatning. Sagen verserer hos Justitsministeriet.

Jeg går ud fra, at mange af mine kolleger kan skaffe tilsvarende emner, således at udsendelserne kan køre i mange år frem.