Advokaten 1 - Fremtidens anklagemyndighed

Print Print
05-02-2007

Fremtidens anklagemyndighed

I forbindelse med politireformen har Rigsadvokaten gennemført en visionsproces for anklagemyndigheden. En treårig udviklingsplan er startskuddet for en fornyelse og modernisering af anklagemyndigheden.

Af Henning Fode, rigsadvokat

Kvalitet, effektivitet og legalitet. Det er nøgleordene i anklagemyndighedens udviklingsplan for de næste tre år. Planen er startskuddet for en fornyelse og modernisering af anklagemyndigheden, som har været påkrævet i mange år, og som er blevet højaktuel i forbindelse med de strukturændringer, der er gennemført i retsvæsenet pr. 1. januar 2007. Udviklingsplanen – den første af slagsen – er blevet til efter en visionsproces, hvor samtlige medarbejdere i anklagemyndigheden har haft mulighed for at ytre sig og komme med forslag til, i hvilken retning anklagemyndigheden skal bevæge sig, og hvad der skal til for at sikre den ønskede udvikling.

Krav om forandring
Som alle andre statslige institutioner bliver også anklagemyndigheden mødt af krav fra både borgere, medarbejdere, regering og Folketing om at løse sine opgaver med den højst mulige effektivitet og kvalitet, at være en attraktiv arbejdsplads osv. Det er da også et centralt mål med reformen af politiet og anklagemyndigheden at skabe de bedst mulige rammer for, at politiets og anklagemyndighedens opgaver kan løses med en ensartet høj kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. 

Reformen betyder, at antallet af politikredse falder fra 54 til 12. Da der ikke med reformen har skullet gennemføres nogen personalereduktion, betyder dette, at antallet af medarbejderne i den enkelte lokale anklagemyndighed stiger betragteligt. Dette indebærer mulighed for at etablere nye og mere effektive strukturer, herunder opdeling i specialiserede enheder, og nye og bedre måder at løse opgaverne i hele på. Rigsadvokaten overtager med reformen endvidere en væsentlig del af den administrative ledelse af anklagemyndigheden, herunder ansvaret for økonomi, personale og uddannelse – områder som hidtil blev varetaget af Rigspolitiet og Justitsministeriet. Også dette giver nye muligheder for at løse opgaverne på en ny og mere effektiv måde. 

Reformen af politiet og anklagemyndigheden er den konkrete anledning til den visions- og udviklingsproces, som Rigsadvokaten har gennemført i løbet af 2006. Det har været helt centralt, at reformens muligheder skulle udnyttes bedst muligt. Reformen har også været en kærkommen lejlighed til at se på anklagemyndigheden med friske øjne og på, om vi på andre områder – der ikke direkte er berørt af reformen – kunne gøre tingene anderledes. Anklagemyndigheden er en organisation, der er præget af høj faglig kompetence med lovbundne opgaver og stærke traditioner  – traditioner som kan være præget af en vis tilbageholdenhed med at gøre tingene anderledes og en vis forsigtighed med at eksperimentere. På en række områder er vi endvidere sakket bagud i forhold til andre offentlige og private institutioner, f.eks. når det gælder brugen af it og internet.

Visionsprocessen
For at moderniseringen af anklagemyndigheden skulle blive en succes var det helt afgørende at inddrage medarbejderne aktivt i arbejdet med at identificere de områder, som der skulle fokuseres på i de kommende år. Herved ville det blive understreget, at udviklingen af anklagemyndigheden også var medarbejdernes ansvar, ligesom den fornødne opbakning til gennemførelsen af udviklingsplanen kunne sikres. Samtlige medarbejdere i anklagemyndigheden blev derfor inviteret til at deltage i fem visionsmøder, der i maj måned 2006 blev afholdt rundt omkring i landet.

Langt de fleste medarbejdere hilste initiativet velkommen og deltog aktivt i møderne. Her diskuterede medarbejderne, hvad anklagemyndigheden står for i dag, hvad vi vil tage med os i fremtiden, og hvad der skal ændres for, at anklagemyndigheden kan løse sine opgaver bedst muligt. Bladet blev – som det også var meningen – taget fra munden, og der viste sig en massiv konsensus om, hvad der er anklagemyndighedens stærke og svage sider.    

En faglig stolthed, høj etik og et højt kvalitetsniveau i sagsbehandlingen var nogle af ting, vi skulle værne om og styrke, mens organiseringen af anklagemyndigheden og de arbejdsredskaber og -vilkår, der er til rådighed, af mange medarbejdere blev oplevet som utidssvarende og en hindring for den bedst mulige løsning af opgaverne. Således pegede medarbejderne på videndeling, moderne it, videreuddannelse og kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledere, for blot at nævne nogle af de områder, hvor tingene kunne gøres meget bedre. En klar profil og en mere synlig anklagemyndighed blev også efterspurgt – både i relation til omverdenen, men også internt i forhold til politiet.

De mange input fra medarbejdere har sammen med tilkendegivelser i lovforslaget til reformen mv. dannet grundlag for udformningen af anklagemyndighedens udviklingsplan 2007-2009. Udviklingsplanen arbejder med tre hovedfokusområder – kvalitet, effektivitet, legalitet – der har til formål at styrke anklagemyndighedens stærke sider og rette op på og forbedre de svage sider.

Kvalitet, effektivitet og legalitet
For at nå den ønskede udvikling og modernisering af anklagemyndigheden skal der inden for de kommende år gennemføres en række initiativer og projekter. Der vil blandt andet blive sat fokus på øget kvalitet gennem videndeling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Anklagemyndigheden har via sin behandling af straffesager en helt enestående adgang til viden om retspraksis, og denne viden skal udnyttes og formidles langt bedre end tilfældet er i dag. Organiseringen af anklagemyndigheden i politikredsene med specialiserede advokaturer, der behandler sager inden for forskellige retsområder samt et færre antal politikredse vil give en anden mulighed for indsamling og udveksling af viden i anklagemyndigheden.

Forum for denne videnudveksling vil blive en række tværgående fagudvalg – i alt syv af slagsen. Fagudvalgene vil beskæftige sig med forskellige retsområder, bl.a. personfarlig kriminalitet, økonomisk kriminalitet, straffeproces. Både politikredsene, statsadvokaturerne og rigsadvokaturen er repræsenteret i udvalgene, der vil mødes nogle gange om året. Udover at højne kvaliteten er målet naturligvis at sikre en ensartet behandling af straffesager overalt i landet samt på sigt at kunne arbejde mere proaktivt og fremadrettet med forskellige kriminalitetsområder.

I dag arbejder politiet og anklagemyndigheden tæt sammen i kredsene – noget af et særsyn i andre lande, hvor politiet og anklagemyndigheden er skarpt adskilt. Spørgsmålet om adskillelse af politiet og anklagemyndigheden var da også fremme i det Visionsudvalg, hvis beretning dannede grundlag for reformforslaget. Udvalget fandt, at den nuværende struktur indebar en række retssikkerhedsmæssige fordele, som muligt ville gå tabt ved en adskillelse. Det daglige samspil mellem det politiuddannede personale og juristerne blev i den forbindelse fremhævet som et element, der styrker den juridiske kontrol med politiets arbejde.

Netop legalitetskontrollen er – ud over arbejdet med behandlingen af straffesager – en kerneopgave for anklagemyndigheden, og et område der vil blive fokuseret meget på inden for de kommende år. Dette sker bl.a. ved, at der i den lokale anklagemyndighed oprettes en særskilt enhed, der får ansvaret for at sikre legaliteten i hele politikredsen, dvs. også ude på lokalstationerne, hvor der som udgangspunkt ikke er placeret jurister. Også i statsadvokaturerne, der fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager, vil der blive gennemført de nødvendige organisatoriske ændringer med dette mål for øje. Der vil løbende blive fulgt op på, at politikredsene og statsadvokaturerne lever op til kravene om en velfungerende legalitetssikring.

I det hele taget skal anklagemyndighedens måde at arbejde på professionaliseres, og der skal tages moderne midler i brug for at sikre en højere effektivitet og for at sikre, at anklagemyndigheden bliver en moderne og attraktiv arbejdsplads, der i konkurrence med de store advokatkontorer kan rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.

Fremtidens anklagemyndighed
Startskuddet for reformen af anklagemyndigheden er netop lydt den 1. januar 2007, og det er nu, arbejdet med at forny anklagemyndigheden for alvor går i gang. Der er tale om en løbende proces, og den er langtfra afsluttet på de tre år, som udviklingsplanen løber. Men planen vil bringe anklagemyndigheden et langt stykke i den rigtige retning. Som en velfungerende og sammenhængende organisation med en synlig profil og klare mål og resultater. Fremtidens anklagemyndighed skal være i stand til at reagere hurtigt og fleksibelt på udviklingen i samfundet og i højere grad at være med til at sætte dagsordenen i kriminalitetsbekæmpelsen og få indflydelse på retsudviklingen.