Advokaten 1 - En “dark horse” fra Danmark

Print Print
05-02-2007

Hun har i tre et halvt år været leder af Advokatrådets delegation i det europæiske advokatsamarbejde. Nu er Anne Birgitte Gammeljord valgt til præsidentskabet og skal i 2009 være præsident for organisationen for de europæiske advokatråd, CCBE.

Af Pia Møller, pressechef  Foto: Henning Hjorth

Nervøsitet er ikke noget, der særlig ofte spores hos advokat Anne Birgitte Gammeljord fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard. Heller ikke den 25. november 2006 i Bruxelles, hvor hun må igennem tre valgrunder, før titlen som 2. vicepræsident i CCBE er i hus. På trods af nogle meget tætte afstemninger og højspændt stemning på plenarforsamlingen hos organisationen for europæiske advokatråd, er det 50-årige advokatrådsmedlem meget rolig – lige indtil hun skal holde sin takketale.

- Jeg har ikke været nervøs hele dagen – men det er jeg nu, som hun sagde.

At Anne Birgitte Gammeljord skulle være 2. vicepræsident og i 2009 bringe præsidentskabet i CCBE til Danmark, lå ikke i kortene for bare godt et halvt år siden, hvor der allerede var kørt tre præsidentkandidater i stilling: en belgier, en østriger og en spanier. Men et af de europæiske advokatsamfund ville hellere have den danske kvinde som præsident og opfordrede hende til at stille op.

- Jeg tænkte længe over, om der var noget, jeg kunne gøre anderledes og bedre end de øvrige kandidater – og endte med at mene, at det var der, fortæller Anne Birgitte Gammeljord, der straks fik støtte fra de øvrige nordiske advokatsamfund, England, Irland og de baltiske lande – senere kom Tyskland, Tjekkiet og Polen til.

Ud over den danske advokat består præsidentskabet nu af Colin Tyre fra England (præsident) og Péter Köves fra Ungarn (1. vicepræsident).

En friere debat
Med kun tre et halvt år på bagen som dansk “head of delegation” har den danske advokat gjort en kometkarriere i CCBE, som ikke er set før. Det kan måske skyldes, at hun har været involveret i nogle særdeles vigtige arbejder. Hun har været formand for Services Working Group, som har arbejdet med servicedirektivet, hun har været medlem af et meget vigtigt udvalg om ny struktur for CCBE, og så er hun medlem af den etiske komite, der netop har fået vedtaget nogle kerneprincipper for alle advokater i EU.

- Arbejdet med CCBE's fremtidige struktur er lige gået i gang, og det er meget vigtigt. Det er på nogle områder en meget gammeldags organisation – det er selvfølgelig, fordi en del af advokatsamfundene også er det. Jeg tror blandt andet, jeg er blevet valgt, fordi jeg taler for en mere moderne organisation, hvor debatten er friere, og hvor vi fokuserer på vigtige overordnede emner og går lidt mindre i detaljen.

- Det er en advokatpolitisk organisation. Vi er ikke partipolitiske, men vi er retspolitiske og kan for eksempel interessere os for emner som menneskerettigheder og “the rule of law”. Men det er hele tiden en afvejning – kan vi for eksempel tillade os at mene noget om flygtningeproblematikken i Europa med de mange mennesker, der flygter ind over EU's grænser i disse år, siger hun.

Det er tredje år i træk, at CCBE's præsidentpost er blevet besat ved kampvalg – noget der tidligere var helt utænkeligt. Ifølge Anne Birgitte Gammeljord er det et udtryk for, at der er kommet mange flere medlemslande, og at deres interesser er mere forskellige.

- Tendensen i CCBE afspejler jo udviklingen i EU, hvor det på nogle områder også er blevet sværere at holde sammen på tingene. Det gælder også retspolitik og advokatpolitik.  De etablerede “gamle” EU-lande er mere tilbøjelige til at acceptere, at nogle af advokaternes traditionelle privilegier og rettigheder bliver taget fra dem. I de nye østeuropæiske medlemslande er det til gengæld noget af det allervigtigste at få mest mulig beskyttelse af advokaten, uafhængigheden og tavshedspligten. Det samme gælder faktisk et land som Spanien, hvor mange jo stadig husker Franco-styret tydeligt.

Vi har måttet lære et nyt sprog
På mange måder er den europæiske advokatbranche i en brydningstid. Lovgivning båret af et ønske om at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet har resulteret i stramninger og har sat tavshedspligten under pres. Det er blandt andet sket med hvidvasklovgivningen, som CCBE indtil videre uden held har kæmpet imod. Samtidig har Kommissionen nogle helt konkrete ønsker om øget konkurrence og liberalisering på det europæiske marked. Det har for advokater i en række lande – heriblandt Danmark – betydet, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved den regulering af branchen, som man har kendt i en lang årrække. I Danmark er vinkelskriverloven ophævet, og der er kommet en betænkning med forslag til en ny regulering af advokater.

- Generelt er der et opbrud i advokatbranchen i Europa, som blandt andet er båret af Kommissionens og de enkelte medlemsstaters ønske om at skabe større konkurrence. I nogle lande, blandt andet England, Irland, Italien – og til dels Danmark – har man taget hårdere fat end i andre. Men jeg er sikker på, at ingen lande går ram forbi, for det er en del af EU's politik, at der skal liberaliseres, siger hun og henviser til, at advokaterne har reageret meget forskelligt på presset – f.eks. har de italienske advokater strejket.

I hendes valgtale var et af hovedbudskaberne, at advokaterne må lære at tale et nyt sprog, hvis de vil have indflydelse på den dagsorden, Kommissionen og medlemslandene har sat.

- Det er i høj grad båret af tal og konkurrenceøkonomiske betragtninger. Økonomerne tænker på en anden måde, og fører bevis for et synspunkt på andre måder end os. Vores traditionelle juridiske retorik bider ikke på dem. De synes simpelthen, det er for ukonkret, når vi taler om retssikkerhed. Og det er det måske også – hvad der er retssikkerhed for den ene, er måske retsusikkerhed for den anden.

Det har formentlig bidraget til valget af Anne Birgitte Gammeljord, at hun og Danmark har vist, at det kan lade sig gøre, at tale økonomernes sprog. For eksempel har den rapport, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Advokatsamfundet i Danmark om de økonomiske konsekvenser af en liberalisering, været brugt i en række andre advokatsamfund. Også Kommissionen har taget den til sig og sat den på dagsordenen på en konference om den fremtidige regulering af liberale erhverv.

- Vi har tidligere end andre turdet gå ind på konkurrenceøkonomernes præmis, og det har vakt opsigt i CCBE. Det har også været drøftet, om rapporten virkelig var uvildig, fordi mange har svært ved at tro på, at man vil købe en ydelse uden at vide, hvad resultatet bliver.

- Jeg tror, det har virket. Vi har fået en anden og bedre dialog. Om vi får alt det ud af det, som vi gerne ville, det er noget andet, siger hun.

Indflydelse og viden
Mere og mere dansk lovgivning har sit udspring i EU-direktiver og rammeafgørelser. Det er baggrunden for, at Advokatrådet i de senere år har engageret sig endnu mere i arbejdet i CCBE.

- Vi har ikke nogen stemme alene, og hvis vi skal have indflydelse, er vi nødt til at stå sammen med de øvrige advokater i EU. CCBE er officiel høringspart på meget lovgivning fra EU, og derigennem kan vi komme frem med vores holdninger. Det er til gavn for alle danske advokater, både store og små virksomheder.

- Dels får vi indflydelse på den lovgivning, der direkte handler om advokaters forhold. Dels er der mere og mere af lovgivningen i EU, der bliver harmoniseret. I øjeblikket arbejdes der på en fælles kontraktsret og på fælles regler for ægtefælleskifte og dødsbobehandling. Det er områder, som direkte berører danske advokaters dagligdag, fordi de skal rådgive klienterne om det, siger Anne Birgitte Gammeljord, der bliver den tredje danske præsident i CCBE's historie.

Et af de EU-tiltag, som Danmark igennem CCBE har forsøgt at påvirke, er servicedirektivet. Her har CCBE arbejdet for, at advokater ikke skulle være omfattet af direktivet, fordi der allerede findes direktiver på advokatområdet. Resultatet blev, at advokater kun er omfattet på de få områder, hvor sektorreguleringen ikke dækker.

- Nu er direktivet vedtaget, og der følger et stort arbejde for CCBE.  EU-landene har tre år til at implementere direktivet, og vi skal hjælpe dem med at finde ud af hvordan. Der er for eksempel krav om prisoplysning, og det er der mange lande, der skal have lavet regler om. Der er også lande, der har annonceringsforbud, og det skal de have kigget på. I Danmark fik vi allerede for et par år siden en prisoplysningsregel, og her vil det være småting, der skal justeres.

Supra-nationale advokater
I blandt andet sagen om servicedirektivet har CCBE oplevet, at nogle af de større og grænseoverskridende europæiske advokatvirksomheder er gået direkte til Kommissionen med deres synspunkter. Det ser den kommende præsident som et tegn på, at de ikke rigtig føler sig hjemme i et advokatsamfund.

- De føler sig supra-nationale og hører ikke rigtig til i noget medlemsland. De er et europæisk eller globalt advokatfirma, og det betyder, at nogle af vores regler er svære for dem at håndtere. Blandt andet føles det snærende for dem at være underlagt reguleringen i ét enkelt land, og de føler måske, at deres eget advokatsamfund ikke varetager deres interesser, og da de ikke kan ikke blive medlem af CCBE, går de selv direkte til EU.

- Det er vigtigt at få en dialog med disse kontorer, så de føler, at deres advokatsamfund også repræsenterer dem og varetager deres interessser. En løsning kunne være – i stil med strukturen i den finansielle sektor – at de får udpeget et “hovedansvarligt advokatsamfund”, der fører det overordnede tilsyn med dem, medens de øvrige lokale advokatsamfund i begrænset omfang holder øje med dem.

En europæisk advokat
I november vedtog CCBE en række kerneprincipper, som organisationen har opfordret alle EU's advokatsamfund til at implementere i sine etiske regler. Principperne kan være første skridt på vejen mod egentlige fælles etiske regler i hele EU.

- En del af servicedirektivet er god forretningsskik – det der hos os hedder etiske regler. Og EU vil gerne have fælles etik for alle advokater i EU. CCBE har allerede regler for EU-advokater, der arbejder grænseoverskridende. Nu skal vi finde ud af, om vi kan gøre de nye kerneprincipper så konkrete, at de kan udmøntes i egentlige regler for alt advokatarbejde, siger Anne Birgitte Gammeljord og tilføjer, at det bliver et ekstremt svært arbejde, fordi der er store forskelle på både regulering og selvopfattelse.

- I Sydeuropa opfatter advokater sig helt klart som rettens tjener mere end som klientens mand. I Danmark har vi normalt den opfattelse, at vi varetager klientens interesser. I nogle lande er salærdeling tilladt – det er det ikke hos os. Nogle lande stiller krav om en vis mængde pro bono arbejde. En del lande har stadig forskellige laugsregler tilbage – dem har vi afskaffet for længst.

Og i Danmark har vi jo i forbindelse med Kerneværdiprojektet slået fast, at en af de danske advokaters kerneværdier er tilgængelighed – det opfatter mange af de andre landes advokater slet ikke som en kerneværdi.

Fordelen ved fælles etik kan være, at klienterne mere præcist ved, hvad de får, når de går til en europæisk advokat.

- Og som advokat risikerer man ikke at møde en modpart fra et andet land, der er underlagt nogle helt andre – og måske mere lempelige – regler. Men let bliver det ikke at finde frem til den fælles etik, siger hun og tilføjer:

- Drøftelsen er rigtig god og vigtig at have. Jeg vil ikke have det dårligt med, at der ikke kommer et konkret regelsæt ud af det. Men jeg kan godt frygte, at hvis vi ikke selv finder frem til noget, så kan EU finde på at gribe ind. Her kan man nemlig godt lide tanken om fælles etik for advokater i Europa.

Faktabokse:
Blå Bog
Anne Birgitte Gammeljord, er 50 år.
Blev advokat i 1983. Møderet for Højesteret.
Partner hos Gorrissen Federspiel Kierkegaard. Arbejder primært med insolvensret og arbejds- og ansættelsesret.
Medlem af Advokatrådet siden 2003. Tidligere medlem af Advokatnævnet.
Leder af den danske CCBE-delegation siden 2003. Medlem af en række centrale udvalg i CCBE.
Hun er gift med advokat Christian de Jonquières og har en datter på 14 år.

Kerneprincipper
I december vedtog CCBE ti kerneprincipper for den juridiske profession, som alle advokatsamfund i EU opfordres til at arbejde for.

Advokatens uafhængighed
Tavshedspligt
Opmærksomhed på at undgå interessekonflikter
Den juridiske professions værdighed og den enkelte advokats integritet
Loyalitet over for klienten
Fair behandling af klienter i forhold til salærer
Advokaters professionelle kompetence
Respekt over for professionelle kolleger
Respekt for “the rule of law”
Professionens selvregulering

Servicedirektivet
Den 11. december blev servicedirektivet vedtaget. Det har til formål at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse i EU ved at fjerne juridiske og administrative barrierer på markedet for servicefag. Advokater er kun omfattet af direktivet på de punkter, som ikke allerede er reguleret i de allerede eksisterende advokatdirektiver.

Direktivet indeholder bl.a. en prisoplysningsregel, så forbrugerne kan få oplyst, hvad en tjenesteydelse cirka vil koste dem, og desuden skal eventuelle markedsføringsforbud i de enkelte lande ophæves. Direktivet får kun mindre betydning for danske advokater, da Danmark allerede i 2005 indførte en prisoplysningsregel og fra 1. juli 2006 tillod alle at reklamere med juridiske ydelser.