Advokaten 9 Tilliden til systemet er afgørende

Print Print
20-11-2006

Af Pia Møller, pressechef  Foto: Mark Andersen Advokatrådet skal føre et aktivt tilsyn med advokaterne, hvis omverdenen skal bevare tilliden til systemet. Det gælder også de sager om advokaters etik, som afsløres i dagspressen.

Tilsynet med de cirka 4.900 danske advokater er en central del af Advokatsamfundets opgave. I tre artikler har vi sat fokus på forskellige aspekter af tilsynet. I oktober skrev vi om klientkontovedtægten og de tilfælde, hvor der sættes en revisorundersøgelse i værk. Her fortæller generalsekretær Henrik Rothe om overvejelserne i forhold til de sager, der starter i medierne. I næste nummer interviewes formanden for Regel- og Tilsynsudvalget Søren Lyager om Advokatudvalgets forslag om et udbygget tilsynssystem.

Det sker jævnligt, at historier om advokaters opførsel finder vej til dagbladenes overskrifter eller tv-stationernes nyheder. Avisen eller tv-udsendelsen havner altid efterfølgende på generalsekretær Henrik Rothes skrivebord i Advokatsamfundet, hvor den bliver nærlæst eller kigget grundigt igennem.

- Vi følger hele tiden pressen ret tæt. Nogle gange læser vi noget, som af egen drift får os til at undersøge sagen nærmere. De fleste gange bliver vi dog allerede kontaktet af journalisterne, før historien er offentliggjort. Det sker vel fire til fem gange om året, fortæller Henrik Rothe, der sammen med advokat Lars Økjær Jørgensen i sekretariatet er de første, der kigger på pressesagerne.

- Vi foretager en grovsortering, og i enkelte af artiklerne kan vi straks se, at der ikke er noget at komme efter. Men i langt de fleste tilfælde siger vi til pressen, at vi vil undersøge sagen nærmere. Hvis det er sandsynligt, at reglerne er overtrådt, har vi pligt til at se på sagen, siger han.

Når sagen undersøges
Afhængig af, hvordan sagen er beskrevet i pressen, kan Advokatrådet sætte forskellige undersøgelser i gang. Hvis det ser ud til, at advokaten har rod i økonomien, og det kan gå ud over klienternes penge, iværksætter rådet i løbet af ganske kort tid en revisorundersøgelse.

- Det værste er, hvis vi har en fornemmelse af, at advokaten stjæler af klienternes penge. Det skal stoppes aldeles omgående. Det er heldigvis helt utrolig sjældent, vi oplever det, siger Henrik Rothe. I andre tilfælde er det ud fra mediedækningen mere uklart, hvad sagen handler om, og om advokaten har overtrådt de etiske regler. Så vil Advokatrådet typisk bede advokaten om en redegørelse. Den kan være suppleret af andre oplysninger, som advokaten konkret vil blive bedt om at kommentere. Det kan f.eks. være oplysninger som fremgår af dagbladsartikler, oplysninger fra klienter og lignende.

- Vi er ikke nogen politimyndighed, så vi kan ikke iværksætte en egentlig efterforskning. Vi er afhængige af, at advokaterne loyalt redegør for de hændelsesforløb, vi spørger til. Det har de også en advokatetisk pligt til at gøre.

- Jeg har aldrig været ude for, at advokater forsøger direkte at lyve. Men det er jo en meget menneskelig reaktion at forsøge at fremstille sin sag, som man gerne selv vil se den. Når  Advokatrådet bedømmer sagen, prøver vi selvfølgelig at trænge ind til de objektive elementer.

Det hænder, at Advokatrådet sidder med et ufuldstændigt materiale, når beslutningen om at indbringe advokaten for Advokatnævnet eller ej skal træffes.

- Så må rådet overveje, om det som tilsynsmyndighed har en pligt til at få oplyst og bedømt denne sag – hvis svaret er ja, må den indbringes for Advokatnævnet. Nævnet har nogle andre muligheder for at oplyse sagen, end rådet har.

Mens sagen undersøges
Der er meget forskel på, hvor lang tid det tager at få sagen undersøgt og oplyst. Det er normalt hurtigst at lave en revisorundersøgelse, mens det tager længere tid, hvis advokaten skal lave en redegørelse, og der måske efterfølgende skal skrives frem og tilbage med advokaten for at få svar på alle spørgsmål.

- Vi bestræber os på, at sagen ikke kører i pressen, mens den undersøges. Fra det tidspunkt, hvor vi tilkendegiver, at vi vil kigge nærmere på sagen, siger vi normalt ikke noget, før der er truffet en formel beslutning i Advokatrådet om at indbringe eller ikke indbringe den for nævnet..

- De journalister, som har dækket sagen og med jævne mellemrum ringer og spørger til den, får selvfølgelig besked om afgørelsen, når den er truffet. Det er bedre, at vi informerer åbent og ærligt om sagen, end at de selv skal opdage den senere, siger Henrik Rothe.

Han siger, at Advokatsamfundet som tilsynsmyndighed har et dobbelt hensyn at tage.

- På den ene side er vi blevet betroet en opgave af statsmagten, og vi har en pligt til at reagere passende på mulige overtrædelser. På den anden side skal vi tage hensyn til den enkelte advokats retssikkerhed, og det er blandt andet baggrunden for, at vi ikke udtaler os om verserende sager. Hvis vi skal være troværdige, når vi taler om retssikkerhed i andre sammenhænge, så kan vi selvfølgelig ikke træde retssikkerheden under fode, når det gælder advokater, siger han.

Når advokaten frikendes
I de tilfælde, hvor Advokatrådets undersøgelser viser, at advokaten ikke har gjort noget galt, eller hvor Advokatnævnet kommer frem til en frifindelse, vil de journalister, der af egen drift spørger til sagen, blive orienteret om det.

 - Men i de tilfælde, hvor der ikke er opmærksomhed på sagen fra pressens side, vurderer jeg ikke at det er i advokatens interesse, at vi går ud og fortæller den glade nyhed om frifindelsen. Det hænger sammen med, at blot den omstændighed at der har været iværksæt undersøgelse eller kørt en sag, kan opleves som ubehageligt af advokaten. Så hvis ikke journalisterne selv spørger os, vil vi overlade det til advokaten selv at afgøre, om der skal tages initiativ til at fortælle om det, siger Henrik Rothe og tilføjer, at hvis der er tale om mere principielle sager, vil nævnsafgørelser altid blive omtalt i Advokaten.

Tillid er afgørende
Henrik Rothe oplever en gang imellem, at advokater stiller sig uforstående overfor, at Advokatrådet løber i hælene på pressen”.

- Det kan jeg godt forstå. Der er ikke noget mærkeligt i, at den advokat, som først bliver kastet for løverne i pressen og derefter oplever, at Advokatsamfundet tager sagen op, synes, at det er noget underligt noget, at hans “egen” organisation kommer efter ham og føjer spot til skade. Men Advokatrådet er nødt til at se ud over den enkelte sag. Som tilsynsmyndighed skal rådet først og fremmest helt konkret beskytte klienterne. Men rådet skal også værne om professionens omdømme og ikke mindst værne om tilliden til tilsynssystemet.

- Hvis vi svigter opgaven med at føre et relevant tilsyn, så vil konsekvensen være, at opgaven bliver flyttet et andet sted hen, og det kunne f.eks. være til staten selv. Det vil slå skår i den uafhængighed, som er en af kerneværdierne for advokatstanden. Derfor er det en af Advokatrådets vigtigste opgaver at bevare tilsynssystemets troværdighed, siger generalsekretæren.

Når advokaten kommer i pressen
Når et medie fortæller om en sag, hvor en advokat kan have overtrådt reglerne, vurderer Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, om sagen skal undersøges nærmere. I de fleste tilfælde iværksættes en undersøgelse.

Hvis sagen involverer klienters penge, sættes hurtigst muligt en revisorundersøgelse i gang.

Hvis sagen omhandler noget andet, anmoder Advokatrådet advokaten om en redegørelse i sagen.

Advokatrådet kan også nogle gange være i besiddelse af andre oplysninger og dokumenter i sagen.

Efter revisorundersøgelsen og/eller undersøgelsen af sagen indstiller Regel- og Tilsynsudvalget til Advokatrådet, om sagen skal indbringes for Advokatnævnet. Advokatrådet træffer den endelige afgørelse.