Advokaten 9 Pligt til at anmelde erstatningskrav til ansvarsforsikringen

Print Print
20-11-2006

Af Pia Birkegård, sekretariatschef i Advokatnævnet
Højesteret har den 3. oktober 2006 stadfæstet en afgørelse fra Advokatnævnet, der tildelte en advokat en bøde på 10.000 kr. Advokaten havde ikke anmeldt et erstatningskrav til ansvarsforsikringen.

Efter bestemmelsen i de advokatetiske regler har advokater pligt til at tegne og opretholde ansvarsforsikring i overensstemmelse med Vedtægt for Det danske Advokatsamfund § 44. Forsikringen skal tegnes med policevilkår, der skal godkendes af Advokatrådet. Minimumssummen for forsikringsdækningen var for 2005 ca. 1,6 mio. kr.

Advokatrådet har aftalt med de forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikringer for advokater, at selskaberne underretter Advokatsamfundet, hvis en advokat opsiger forsikringen eller undlader at betale forsikringspræmien. I sådanne tilfælde kan Advokatsamfundet vælge at betale præmien, således at forsikringsdækningen fortsættes. Pligten til at tegne ansvarsforsikring er uafhængig af den enkelte advokats formueforhold og evne til at dække eventuelle erstatningskrav.

I “Fællesbetingelser for Advokatansvarsforsikring” punkt 1 er bestemt, at forsikringstageren/advokaten, så snart han/hun får at vide eller må formode, at der vil blive rejst erstatningskrav, straks foretager skriftlig anmeldelse til selskabet.

I forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1 vedrørende ansvarsforsikringer er bestemt, at en skadelidt først indtræder i skadevolders krav over for selskabet, når erstatningspligten er fastslået, og når erstatningens størrelse er bestemt. I forsikringsaftalelovens § 21 er bestemt, at forsikringstageren/advokaten skal give selskabet besked uden ophold”, hvis der skal rejses krav mod selskabet.

Nævnets kendelse af 29. marts 2004
I denne klagesag indgav advokaterne A og B klage over, at advokat X havde nægtet at anmelde et erstatningskrav til sit forsikringsselskab. Omstændighederne i sagen var, at advokat X som advokat for en andelsboligforening havde ophævet en ejendomshandel under påberåbelse af mangler ved byggeriet, forsinkelse mv. Under en efterfølgende sag, anlagt af sælger mod andelsboligforeningen, udtalte landsretten, at ophævelsen af købet var uberettiget og ansvarspådragende for andelsboligforeningen. Foreningen anlagde derfor i slutningen af december 1999 erstatningssag mod advokat X. Ved breve af 22/12 1999 og 14/1 2000 anmeldte advokat A på vegne af to andelshavere erstatningskrav til T Forsikring, som havde tegnet ansvarsforsikring for advokat X. Ved brev af 28/12 1999 orienterede advokat X forsikringsselskabet om, at fire personer havde udtaget stævning mod ham med et foreløbigt opgjort krav på ca. 600.000 kr. Han understregede, at hans brev alene var en orientering til selskabet, såfremt selskabet måtte modtage henvendelse fra andre advokater i relation til ansvarspolicen.

Ved deldom af 16/11 2000 blev advokat X kendt erstatningsansvarlig over for de fire andelshavere som følge af den rådgivning, der førte til andelsboligforeningens ansvarspådragende beslutning om ophævelse af købet af ejendommen. Senere rejste yderligere tre andelshavere erstatningskrav over for advokat X. Ved Østre Landsrets dom af 18/12 2001 blev andelshavernes erstatning fastsat til 615.047,25 kr. med tillæg af procesrenter, og de fik tildelt 150.000 kr. i sags­omkost­ninger. Ved brev af 7/6 2002 til advokat X opfordrede advokat A ham til at anmelde sagen til sit forsikringsselskab. Samme dag anmodede advokat A T Forsikring om en snarlig stillingtagen til, om man på baggrund af dommen kunne anerkende ansvarsgrundlag og erstatningspligt. Advokat A rykkede ved breve af 9/8 og 27/8 2002 forsikringsselskabet for en stillingtagen. Den 28/10 2002 afholdt advokat A møde med advokat T, der repræsenterede T Forsikring. Ved brev af 1/11 2002 til advokat A meddelte advokat T, at forsikringsselskabet afviste at dække kravet under henvisning til, at advokat X havde meddelt selskabet, at han ikke agtede at anmelde forholdet under sin forsikring.

 I sin afgørelse udtalte Advokatnævnet følgende:

“Det følger af Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund, § 44, at advokater er pligtige til at tegne ansvarsforsikring af en vis minimumsstørrelse. Forskriften har til formål at sikre, at bl.a. klienter kan opnå erstatning i tilfælde, hvor advokatens ansvarspådragende adfærd påfører dem tab. Af forsikringsaftalelovens § 95 fremgår, at den skadelidte indtræder i den sikrede advokats krav over for forsikringsselskabet, når erstatningspligten er fastslået og erstatningens størrelse er bestemt, for så vidt skadelidte ikke er fyldestgjort. Forskriften i vedtægterne indebærer, at en advokat, over for hvem der rejses et erstatningskrav, som er omfattet af den tegnede ansvarsforsikring, og som ikke kan betegnes som åbenbart grundløs, er pligtig i overensstemmelse med policevilkårene for den tegnede ansvarsforsikring at foretage anmeldelse over for sit ansvarsforsikringsselskab af det rejste krav. Under henvisning hertil finder nævnet, at advokat [X] ikke, efter at der var opstået risiko for, at han ville blive pålagt at betale erstatning, var berettiget til over for ansvarsforsikringsselskabet at afskrive sig retten til forsikringsdækning vedrørende det pågældende krav, som efter det foreliggende ikke kan karakteriseres som åbenbart grundløst. Advokat [X] har herved tilsidesat god advokatskik. Som følge af det anførte, og da nævnet finder de foreliggende omstændigheder skærpende, pålægger nævnet advokat [X] en bøde på 10.000 kr.”

Landsretssagen
Advokat X indbragte nævnets kendelse for Østre Landsret med påstand om ophævelse, subsidiært nedsættelse af sanktionen. Han afgav under sagen forklaring om, at han selv ønskede at varetage erstatningssagen, fordi han havde dårlige erfaringer med forsikringsselskabets håndtering af nogle erstatningssager. Han ønskede selv at betale et eventuelt erstatningskrav. Han er økonomisk overordentlig velfunderet og kunne således uden problemer betale det krævede erstatningsbeløb. Han betalte erstatning til klienterne i overensstemmelse med byretsdom af 28/12 2004, men han har taget forbehold for tilbagesøgning, da dommen er indbragt for Østre Landsret.

Advokatnævnet gjorde under landsretssagen bl.a. gældende, at advokaters ansvarsforsikring efter Vedtægt for Det danske Advokatsamfund § 44 skal indeholde en bestemmelse om, at advokaten har pligt til at foretage anmeldelse over for selskabet, så snart et erstatningskrav fremsættes over for advokaten. En undladelse heraf indebærer i sig selv en overtrædelse af retsplejelovens § 127. Konkret påførte advokat X ved sin adfærd sine klienter en betydelig risiko og usikkerhed, da forsikringens advokat afviste dækning, og da klienterne blev henvist til at søge spørgsmålet afklaret ved voldgift. Herudover etablerede advokat X ikke på anden måde en tilfredsstillende sikkerhed for, at klienternes mulige erstatningskrav ville blive dækket.

Landsrettens dom af 28. oktober 2005
Østre Landsret stadfæstede nævnets kendelse og udtalte følgende: “Af de grunde, som Advokatnævnet har anført, finder landsretten, at § 44 i vedtægten for Det Danske Advokatsamfund indebærer, at en advokat, over for hvem der rejses et erstatningskrav, der er omfattet af den tegnede forsikring, som udgangspunkt er forpligtet til at foretage anmeldelse over for sit ansvarsforsikringsselskab af det rejste krav i overensstemmelse med policevilkårene for den tegnede forsikring.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at advokat [X] ikke – trods gentagne anmodninger herom fra de erstatningssøgende andelshavere – i overensstemmelse med policevilkårene anmeldte over for [T], at der var rejst erstatningskrav mod ham, selv om erstatningskravet ikke kunne afvises som åbenbart grundløst. Han tilbød heller ikke de pågældende andelshavere anden tilsvarende sikkerhed for, at de kunne få dækning, hvis det fremsatte erstatningskrav blev fastslået ved endelig dom. Derimod anførte advokat [X] over for [T] flere gange, at han indtil videre ikke ønskede at foretage anmeldelse, og han frafaldt ved brev af 7. november 2002 endeligt at foretage anmeldelse. Forinden havde [T's] advokat ved brev af 1. november 2002 afvist dækning af erstatningskravet under forsikringen.

Efter dette forløb finder landsretten, at advokat [X's] adfærd har skabt en sådan usikkerhed om andelshavernes mulighed for at få erstatningskravet dækket, at han har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, sammenholdt med § 44 i vedtægten for Det Danske Advokatsamfund. De foreliggende oplysninger om advokat [X's] og hans advokatselskabs solide økonomiske forhold kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt [T] efter forsikringsaftalelovens § 96 – uanset advokat [X's] manglende anmeldelse – ville have været forpligtet til at dække erstatningskravet under forsikringen.

Landsretten finder ikke, at Advokatnævnets begrundelse for sanktionen lider af sådanne mangler, at sanktionen allerede som følge heraf skal lempes. Efter det forløb, som er beskrevet ovenfor, tiltræder landsretten, at der foreligger skærpende omstændigheder, og at bøden er fastsat til 10.000 kr. Der er herved især lagt vægt på, at advokat [X] uden at stille anden tilsvarende sikkerhed undlod anmeldelse til trods for, at han var blevet anmodet herom gentagne gange af de erstatningssøgende andelshavere.

På den anførte baggrund stadfæster landsretten Advokatnævnets kendelse.”

Højesterets dom af 3. oktober 2006
Advokat X indbragte sagen for Højesteret, der ved dom af 3. oktober 2006 udtalte følgende: “Højesteret finder, at det følger af § 44 i vedtægten for Det Danske Advokatsamfund, at advokat [X] havde pligt til at anmelde sine tidligere klienters erstatningskrav til [T Forsikring]. Højesteret finder endvidere, at det som anført af Advokatnævnet var en selvstændig overtrædelse af advokatpligterne, at advokat [X] ved brevet af 7. november 2002 gav afkald på forsikringsdækning som sket, jf. herved forsikringsaftalelovens § 96. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.”