Advokaten 9 Nye regler og statut i Voldgiftsnævnet

Print Print
20-11-2006

Af Per Helwigh, sekretariatschef i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har indført nye voldgiftsregler og fået en ny statut. Begge dele har til formål at modernisere og fremtidssikre nævnet.

Pr. 1. oktober 2006 har Voldgiftsnævnet indført nye voldgiftsregler, i dagligdagen kaldet VBA-voldgiftsregler 2006. Formålet med indførelsen af de nye regler er dels at bringe reglerne i overensstemmelse med den nye voldgiftslov dels at modernisere reglerne, således at de afspejler kravene til effektiv gennemførelse af voldgiftsbehandling på bygge- og anlægsområdet i et mere overskueligt regelsæt.

Den 9. oktober 2006 har Erhvervs- og Byggestyrelsen godkendt en ændring af Voldgiftsnævnets statut, som Voldgiftsnævnet vedtog den 21. september 2006. Formålet med statutændringen er at sikre og styrke Voldgiftsnævnets muligheder for at gennemføre alle arter af voldgiftssager, herunder også de største, set i lyset af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af retsplejeloven om dommeres bibeskæftigelse.

De formelle ændringer i reglerne
Efter vedtagelsen af den nye voldgiftslov har der været behov for at indpasse de forskellige ufravigelige bestemmelser i voldgiftsloven i Voldgiftsnævnets regler for voldgiftsbehandling.  Som følge heraf er der sket en ombrydning og udbygning af de tidligere regler, således at de formelle krav i voldgiftsloven tilgodeses. Disse ændringer vedrører navnlig spørgsmål omkring forbrugerforhold, habilitetsindsigelser, kravene til indhold af klageskrift og svarskrift, kendelsens indhold og form og domstolenes prøvelsesadgang vedrørende habilitetsspørgsmål, kendelser og honorarer. Der henvises i øvrigt til kapitel 6 i reglerne.

De faktiske ændringer i reglerne
I kapitel 2 er reglerne om voldgiftsretternes sammensætning samlet. Voldgiftsretterne kan nedsættes som hidtil med en, tre eller fem voldgiftsmænd, men bestemmelserne herom er delt klarere op. Ud over adgangen til at rejse habilitetsindsigelser mod en udpeget voldgiftsmand, er der givet hjemmel til også at kunne rejse indsigelse mod en faglig dommers kvalifikationer.

I kapitel 3 er samlet reglerne om voldgiftsrettens sagsbehandling. Reglerne indeholder samlet de forskellige muligheder, som voldgiftsretterne har for at påse, at den enkelte voldgiftssag fremmes bedst muligt. Herunder er der indsat en bestemmelse i reglernes § 14, hvorefter voldgiftsretten kan fastsætte frister for den samlede skriftveksling. Denne bestemmelse vil efter Voldgiftsnævnets ønske blive anvendt i alle sager, således at der indgås aftale med parterne om en samlet og synlig tidsplan for sagens gennemførelse.

Efter hidtidig praksis har voldgiftsretterne i forhold til domstolspraksis været mere lempelige med at tillade, at parterne kunne fremsætte nye påstande og anbringender og fremlægge nye bilag. I reglernes § 15 er indsat en bestemmelse, der klargør parternes adgang til Nova. Bestemmelsen understreger som noget nyt, at der kun under ganske særlige omstændigheder kan tillades Nova, som fremkommer senere end otte kalenderdage før den mundtlige forhandling.

For så vidt angår syn og skøn under voldgiftssagens gennemførelse er der nu indsat en bestemmelse i § 17, som afspejler hidtidig praksis.

For at smidiggøre håndteringen af fremdriften i voldgiftssagerne er der i § 20 indsat en bestemmelse om, at sagsbehandlingsspørgsmål kan afgøres af voldgiftsrettens formand alene.

I kapitel 4 er indeholdt forskellige bestemmelser om voldgiftssagens afslutning. Disse bestemmelser afspejler i al væsentlighed de formelle krav til afgørelsen, som indeholdes i voldgiftsloven.

I kapitel 5 er indeholdt forskellige bestemmelser om sikkerhedsstillelse og sagsomkostninger. For at understrege Voldgiftsnævnets ønske om, at sagerne fremmes mest muligt, er der i § 34 stk. 2 indsat en bestemmelse om, at Voldgiftsnævnet efter indstilling fra voldgiftsretten kan pålægge en part, der på urimelig måde har undladt at medvirke til sagens fremme eller i øvrigt vidtløftiggjort sagen, at betale en særlig afgift til Voldgiftsnævnet. Hensigten med denne bestemmelse er at tilskynde parterne til selv at medvirke til sagens fremme og ikke det modsatte.

Voldgiftsnævnets nye statut
Med henblik på at sikre og styrke Voldgiftsnævnets muligheder for at gennemføre alle arter af voldgiftssager har Voldgiftsnævnet vedtaget at ændre sin statut, således at antallet af juridiske dommere, der er tilknyttet Voldgiftsnævnet som medlemmer af dets præsidium eller suppleanter hertil, er øget fra 14 til 18 dommere. Herudover er statutten ændret således, at Præsidiets formand i særlige tilfælde kan udpege en eller flere nuværende eller tidligere dommere i Højesteret eller landsretterne eller andre jurister, der opfylder betingelserne for at blive udnævnt som dommer, til at fungere som formand for en voldgiftsret, dog således at det i alle tilfælde gælder, at udpegning ikke kan ske, efter at de nævnte er fyldt 70 år.

Voldgiftsnævnet finder, at disse statutændringer dels ligger inden for de rammebetingelser, som er fastlagt via lovgivningen om dommeres bibeskæftigelse, dels at der herved er mulighed for at tilgodese parternes ønske om, at der til enhver tid kan nedsættes voldgiftsretter på kvalificeret vis til at behandle alle typer og størrelser af sager også i fremtiden.

Der er således tale om en ajourføring af Voldgiftsnævnets regelsæt og gennemførelse af ændringer i den hensigt at effektivisere og modernisere nævnets voldgiftsretter. Denne hensigt bør nu efterleves ved voldgiftsbehandlingen fremover.