Advokaten 9 Domstolene i bevægelse

Print Print
20-11-2006

Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet

Den største samlede reform i mands minde af vores retsvæsen er nu lovgivningsmæssigt på plads. Politikerne har skabt rammerne for et moderne og velfungerende domstolssystem.

Politikernes ansvar og opgaver stopper imidlertid ikke her. Skal reformen blive en succes, er det bydende nødvendigt, at domstolene ikke bevillingsmæssigt udsultes men tværtimod oprustes i de kommende år, så både de fysiske og teknologiske rammer understøtter intentionen i retskredsreformen.

Bortset herfra ligger bolden nu hos domstolene, som i den kommende tid skal udfylde de lovgivningsmæssige rammer. Set med Advokatrådets briller er der god grund til optimisme. Nye domstolschefer er udnævnt, en række nyoprettede dommerstillinger er besat, Domstolsstyrelsen har fået ny direktør, opgaver med elektronisk tinglysning er gået i udbud osv.

Domstolsstyrelsens ny direktør, Adam Wolf, har taget hul på omstillingsprocessen ved at sende nogle kraftige signaler til omverdenen – herunder advokaterne – som viser, at der i styrelsen er både vilje og lyst til fornyelse og forandring i en tæt dialog med væsentlige brugergrupper.

Som det er beskrevet andetsteds i dette blad, nedsætter Domstolsstyrelsen nu et udvalg, ”Domstolenes samarbejdsforum”, som fra centralt hold skal bidrage til at optimere domstolenes kvalitet, effektivitet og service. Herudover har styrelsen nedsat et Visionsudvalg, som skal overveje det samlede uddannelses- og kompetenceforløb for domstolenes jurister, herunder også spørgsmålet om den fremtidige rekruttering af dommere.

Advokatrådet er repræsenteret i begge fora, og dialogen her vil også i fremtiden blive suppleret med drøftelser i det kontaktudvalg, Advokatrådet og Den danske Dommerforening har etableret for mange år siden.

Fra Advokatrådet hilser vi derfor Domstolsstyrelsens invitation til samarbejde og nytænkning velkommen. Det er mit håb, at denne tilgang til samarbejde med retsvæsenets andre aktører vil komme til at præge den omstillingsproces, der nu skal i gang på alle niveauer i domstolssystemet.

Den centrale udveksling af tanker og erfaringer bør imidlertid i fremtiden suppleres med en dialog mellem de nye store byretter og de advokater, som naturligt er tilknyttet disse. Det er i byretterne og i disses specialafdelinger, befolkningens indtryk ikke alene af domstolene men af retsvæsenet som helhed, skabes. Det er derfor også først og fremmest her, slaget om at bevare befolkningens tillid til vores retssamfund kan vindes eller tabes. Dommerne og advokaterne har en fælles interesse i, at dette slag vindes.

For en del år siden var det – i det mindste i provinsen – således, at domstolenes jurister og de lokale advokater mødtes i mange sammenhænge uden for retssalen f.eks. til en kop rets-kaffe” efter ordinær ret. Dette gav mulighed for en uformel saglig erfaringsudveksling, men dette rummede også visse faremomenter.

At denne praksis, som måske nok var lidt Korsbækagtig, har måttet forlades af hensyn til domstolenes habilitet og anseelse er indlysende. Men behovet for dialog er der stadig og med uformindsket styrke. Det er meget vigtigt, at advokaterne kan forstå domstolenes arbejdsbetingelser, men mindst lige så vigtig at domstolenes jurister forstår, hvad der kræves for at drive en moderne advokatvirksomhed. Ellers opstår der misforståelser, fejl og frustrationer til skade for brugerne af domstolene.

Det er mit indtryk, at den gensidige forståelse og indsigt i arbejdsvilkårene i domstolene og advokatprofessionen i de senere år har ladet noget tilbage at ønske. Lad os derfor benytte retskredsreformen som en oplagt lejlighed til at styrke kontakten og den gensidige respekt og forståelse – til gavn for det samfund, som vi i fællesskab skal betjene.

På centralt hold er Advokatrådet parat til at indgå i en konstruktiv dialog. Jeg er sikker på, at det også vil gælde ethvert initiativ, som kan føre til en positiv og fremadrettet dialog på lokalt niveau.